Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Studie fastslår: 'Jordens første fugl' kunne flyve

fugl dinosaur flyve skanne røngten

Sådan kan Archaeopteryx have set ud, da den levede. (Illustration: Shutterstock)

Annonce:

Siden Darwins tid er det blevet diskuteret, om det dyr, der er blevet kaldt 'verdens første fugl', kunne flyve eller ej.

Nu er der endelig kommet svar på spørgsmålet, skriver BBC.com.

Archaeopteryx, som dinosaurfuglen hedder, har fløjet som nutidens fasanfugle.

Den har altså kunnet bruge vingerne til at flyve henover store ting eller flygte fra en fjende, men den har ikke fløjet lange ture eller svævet på himlen, lyder konklusionen på et nyt studie.

Det er forskere fra European Synchrotron-anlægget i Frankrig, der har opdaget dinosaurfuglens flyvemønster. Til opgaven brugte de en ekstremt kraftfuld røngtenstråle, så de kunne kigge i knoglerne uden at ødelægge dem.

Forskerne skannede tværsnit af lårbensknogler (a) og knogler fra underarmen (b) af Archaeopteryx med røntgen. (Foto: Voeten, D. F. A. E. et al.)

Studiet er det hidtil bedste bevis på, at archaeopteryx lettede fra landjorden, lyder det fra Steve Brusatte fra Univsersity of Edinburgh, som ikke har været involveret i studiet.

»Jeg mener, sagen er lukket nu. Archaeopteryx kunne godt flyve i små, kraftige udbrud. Det er fantastisk, at det at putte et fossil i et synchrotron-anlæg kan fortælle så meget om, hvordan den opførte sig, da den var i live,« siger han til BBC.com.

Annonce:

Dinosaurfuglen menes at have haft fjer, tre 'fingre' med kløer, en lang, benet hale og skarpe tænder.

Fuglen levede i sidste halvdel af Jura-perioden i det nuværende sydlige Tyskland. Den er tidligere blevet anset for at have været den første fugl på Jorden, men mange forskere ser den nu som en flyvende dinosaur, fordi fuglene ikke direkte nedstammer fra den.

Studiet er udgivet i Nature Communications.

Fossilet under skanningen i Frankrig. (Foto: ESRF/Pascal Goetgheluck)

sj