Det har længe været kendt, at den russiske biolog Ilja Ivanovitj Ivanov (1870-1932) eksperimenterede med hybrider, dvs. krydsninger mellem forskellige arter.
Men først for nylig er det kommet frem, at Josef Stalin i 1926 gav videnskabsmanden en hemmelig ordre: Fremavl en ny race af uovervindelige abemennesker, ufølsomme over for smerte, superstærke og billige i drift!
De kommunistiske myndigheder stod foran deres første femårsplan og kunne sagtens bruge en alsidig styrke af arbejdskraft, der ikke brokkede sig. Oplagt til krigsformål, men også gode at have ved hånden til minearbejde, skovhugst eller jonglering med tunge jernbanesveller.
I midten af 1920'erne var ingen forsker mere oplagt at bede om statsautoriserede krydsninger end netop Ilja Ivanov.
Hingst kunne bedække 500 hopper
Allerede omkring århundredeskiftet var han en af verdens førende eksperter i kunstig insemination, og han havde udviklet en teknologi, der gjorde det muligt for én hingst at hengive sig til 500 hopper. Under naturlige omstændigheder ville den højst kunne magte at bedække 20-30 stykker.
\ Fakta
CLASSIC-ARTIKEL Hver fredag 'genudsender' vi en artikel i serien om 'Vanvittige videnskabsmænd'. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring. Denne artikel blev bragt første gang 7. februar 2010.
Ilja Ivanov var levende interesseret i hybrider og anskaffede sig blandt andet et par sjældne eksemplarer af zedonk'en (en krydsning mellem en zebra og et æsel) og zubron'en (en blanding af en europæisk bison og en almindelig ko). Desuden arbejdede han med krydsninger mellem mus, rotter, marsvin, kaniner, harer og andre gnavere.
Jovist, om nogen var Ilja Ivanov manden, der kunne ordne en menneske/abe-krydsning for Josef Stalin. Eller en humanzee eller chuman, som den populære betegnelse for en hypotetisk chimpanse/menneske-hybrid er.
Tyvstartede på eksperimenterne
Det genetiske slægtskab mellem aber og mennesker er på hele 99,4 procent, så idéen om en krydsning er ikke helt ude i skoven.
Ilja Ivanov gik i hvert fald til opgaven med stor ildhu. Faktisk var han tyvstartet og havde allerede i 1910 præsenteret idéen på Verdenskongressen for zoologer i den østrigske by Graz.
I 1926 fik han tilladelse fra Pasteur Instituttet i Paris til at besøge deres abeforsøgsstation i det daværende Fransk Guinea. Opholdet blev imidlertid kort, da det viste sig, at der ikke fandtes voksne hanner i området.
I november samme år rejste han sammen med sin søn til Fransk Guineas hovedstad Conakry, hvor han efter aftale med koloniens franske guvernør kunne påbegynde sine eksperimenter i byens botaniske have.
Inseminerede afrikanere med chimpansesæd
I februar 1927 inseminerede han tre hun-chimpanser med sæd fra lokale afrikanere (som han, i lighed med mange andre af datidens biologer, mente var tættere knyttet til aber rent genetisk end europæere), men eksperimentet mislykkedes.
Ilja Ivanov og hans søn forsøgte også at indhente tilladelser til at inseminere afrikanske kvinder med sæd fra aber, men her gik grænsen for guvernøren.
Slukøret vendte krydsningseksperten tilbage til Sovjetunionen med 10 aber. Han fortsatte sine krydsningsforsøg i byen Sukhumi i det nuværende Georgien, men da han i 1929 havde anskaffet sig fire frivillige kvinder, var der kun én orangutang tilbage. Den døde, inden inseminationen kunne finde sted.
Ku Klux Klan blandede sig
Ilja Ivanov forsøgte at skaffe en ny sending aber fra den velhavende cubaner Rosalía Abreu, som havde omkring 100 primater på sit menageri Quinta Palatino nær Havana.
\ Fakta
Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.
I et brev lagde han kortene på bordet og bad om frivillige aber til at inseminere en russisk kvinde, som eftertiden kun kender under forkortelsen 'G'.
Rosalía Abreu indvilgede, men da avisen New York Times skrev en artikel om de kommunistiske planer, blandede Ku Klux Klan sig og truede cubaneren med svære repressalier, hvis hun tog del i Ivanovs 'afskyelige forbrydelse mod Skaberen'.
Rosalía Abreu trak sit tilbud tilbage.
Fiasko på fiasko var således, hvad der ramte Ilja Ivanov, og det var ikke noget, der blev set på med milde øjne i Kreml. I foråret 1930 faldt Ilja Ivanov i unåde hos Kommunistpartiet og blev frataget sine privilegier.
Den 13. december blev han arresteret og idømt fem års eksil til Alma-Ata i det nuværende Kasakhstan, hvor han døde af et hjerteslag den 20. marts 1932.
