Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere et svar
Hajers søvn er lidt af et mysterie, og viden om den kan måske gøre os klogere på søvnens evolution.
Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere på et svar

De første hajer kom til verden for mange 100 millioner af år siden og har udviklet sig meget lidt siden da. Derfor har forskere undersøgt sovende hajer, blandt andet for at blive klogere på, hvordan søvn har udviklet sig i løbet af evolutionen. (Foto: Py1jtp, CC BY-SA 3.0)

De første hajer kom til verden for mange 100 millioner af år siden og har udviklet sig meget lidt siden da. Derfor har forskere undersøgt sovende hajer, blandt andet for at blive klogere på, hvordan søvn har udviklet sig i løbet af evolutionen. (Foto: Py1jtp, CC BY-SA 3.0)

Et hold forskere fra Australien har i et nyt studie undersøgt et hidtil underbelyst emne, nemlig om hajer sover.

Og selvom det ifølge studiet umiskendeligt ser sådan ud, er spørgsmålet måske mere kompliceret end som så:

»Søvn er en kompliceret størrelse, og det kan være svært at definere, hvornår noget sover,« siger Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert på Statens Naturhistoriske Museum, og som har læst studiet for Videnskab.dk.

Han mener ikke desto mindre, at forskningen er interessant: 

»I virkeligheden handler det om søvnens evolution, og i sidste ende kan studiet også hjælpe os med at blive klogere på menneskets søvn,« siger han.  

Mindre stofskifte indikerer søvn 

Med studiet ville forskerne undersøge en tidligere hypotese omkring søvnens funktion, nemlig at den spiller en vigtig rolle for at spare på energi.

I studiet blev syv ballonhajer (Cephaloscyllium isabellum), en cirka 1 meter lang haj med ophav i New Zealand, placeret i en tank med et nøje kontrolleret miljø.

I en periode over 24 timer blev data indsamlet omkring deres iltforbrug, muskulatur, kropssprog, og hvorvidt de havde lukkede eller åbne øjne.

Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere et svar

Forskerne bag studiet noterede hajens kropspositur, hvor en 'flad' positur og lukkede øjne, som vist her på højre side, blev associeret med søvn. (Illustration: Michael L. Kelly et al.) 

Når hajerne gik ind i deres 'søvnfase', som forskerne kaldte det, når hajerne lå inaktive i en bestemt positur i mere end fem minutter ad gangen, kunne forskerne se, at ikke nok med at hajerne reagerede mindre på ydre indtryk, men dertil havde de også et lavere stofskifte. 

Dermed bakker forsøget op om hypotesen om, at søvnen har en energisparende funktion, skriver forskerne i studiet.

Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere på et svar

I studiet indgik syv 'draughtsboard sharks', der oversat betyder 'skakbræts-hajer'. Der er endnu ikke et dansk navn for denne haj-art, men Henrik Carl henviser dem til som 'ballonhajer'. (Foto: Victor Grigas, CC BY-SA 3.0)

Hajer sover ofte med åbne øjne

Studiet viste desuden, at når hajerne sov om natten, hvilket i laboratoriet betød, når lyset var slukket, lå de med åbne øjne 38 procent af tiden.

Det indikerer, ifølge forskerne, at lukkede øjne ikke nødvendigvis er direkte forbundet med søvn - men nærmere er en respons på omkringværende lys. 

Henrik Carl påpeger dog, at forskernes resultat ikke giver tilstrækkelig viden til at sige, om hajer sover, som vi traditionelt forstår det:

»Studiet er et godt skridt til at forstå hajernes søvn, men søvn hænger også sammen med nogle processer i hjernen, som for eksempel REM-søvn, som forskerne ikke har undersøgt endnu. Først når man har gjort det, kan man konkludere noget mere konkret,« siger Henrik Carl.

Menneskers søvncyklus

En klassisk søvncyklus bevæger sig gennem fem stadier:

  1. Vågen - Hjerneaktiviteten består af overvejende hurtig aktivitet, som er højere end 12 Herz (svingninger per sekund red.), der ændres til mellem 8-12 Hz, når vi lukker øjnene.
  2. Døs - Stadig vågen, men med langsommere aktivitet 4-7 Hz aktivitet.
  3. Let søvn - Der tilkommer lavfrekvente bølger og fænomenet søvnspindler opstår.
  4. Dyb søvn - Hjerneaktivitet præget af lavfrekvent aktivitet ved 1-2 Hz.
  5. REM-søvn - Hjerneaktiviteten ligner en blanding mellem vågen og døs med samtidg forekomst af hurtige øjebevægelser. Det er her, vi drømmer.

Giver indblik i søvnens evolution 

Dertil påpeger Henrik Carl, at studiet ikke kan bruges til at sige noget bredt om alle hajarter:  

»Forskerne har valgt ballonhajen, da den er relativt let at have med at gøre med i et laboratorie. De kan ligge stille og er relativt små. Det bliver straks sværere, hvis man eksempelvis skal undersøge en hvidhaj, der hele tiden skal bevæge sig for få ilt gennem gællerne.«

Studiet er dog interessant i en større kontekst, fortæller Henrik Carl. 

For på trods af den store sårbarhed, der følger med søvnen, er den nærværende på tværs af dyreriget og evolutionært vedholdende, som forskerne skriver i deres studie. 

Derfor er det interessant at vide, om og hvordan en så gammel og primitiv art som hajer sover:

»Hajer kom først til for mange 100 millioner af år siden og har udviklet sig meget lidt siden. Netop derfor kan undersøgelser af deres søvn hjælpe os med at blive klogere på, helt grundlæggende hvad søvn er, og hvordan det har udviklet sig gennem tid,« siger Henrik Carl. 

Fremtidig forskning bør ifølge forskerne bag studiet dykke endnu længere ned i de fysiologiske indiktorer på søvn, såsom hajernes hjerneaktivitet mens de sover.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Biology Letters.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk