Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere et svar

Et hold forskere fra Australien har i et nyt studie undersøgt et hidtil underbelyst emne, nemlig om hajer sover.

Og selvom det ifølge studiet umiskendeligt ser sådan ud, er spørgsmålet måske mere kompliceret end som så:

»Søvn er en kompliceret størrelse, og det kan være svært at definere, hvornår noget sover,« siger Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert på Statens Naturhistoriske Museum, og som har læst studiet for Videnskab.dk.

Han mener ikke desto mindre, at forskningen er interessant:

»I virkeligheden handler det om søvnens evolution, og i sidste ende kan studiet også hjælpe os med at blive klogere på menneskets søvn,« siger han.

Mindre stofskifte indikerer søvn

Med studiet ville forskerne undersøge en tidligere hypotese omkring søvnens funktion, nemlig at den spiller en vigtig rolle for at spare på energi.

I studiet blev syv ballonhajer (Cephaloscyllium isabellum), en cirka 1 meter lang haj med ophav i New Zealand, placeret i en tank med et nøje kontrolleret miljø.

I en periode over 24 timer blev data indsamlet omkring deres iltforbrug, muskulatur, kropssprog, og hvorvidt de havde lukkede eller åbne øjne.

Når hajerne gik ind i deres 'søvnfase', som forskerne kaldte det, når hajerne lå inaktive i en bestemt positur i mere end fem minutter ad gangen, kunne forskerne se, at ikke nok med at hajerne reagerede mindre på ydre indtryk, men dertil havde de også et lavere stofskifte.

Dermed bakker forsøget op om hypotesen om, at søvnen har en energisparende funktion, skriver forskerne i studiet.

Hajer sover ofte med åbne øjne

Studiet viste desuden, at når hajerne sov om natten, hvilket i laboratoriet betød, når lyset var slukket, lå de med åbne øjne 38 procent af tiden.

Det indikerer, ifølge forskerne, at lukkede øjne ikke nødvendigvis er direkte forbundet med søvn - men nærmere er en respons på omkringværende lys.

Henrik Carl påpeger dog, at forskernes resultat ikke giver tilstrækkelig viden til at sige, om hajer sover, som vi traditionelt forstår det:

»Studiet er et godt skridt til at forstå hajernes søvn, men søvn hænger også sammen med nogle processer i hjernen, som for eksempel REM-søvn, som forskerne ikke har undersøgt endnu. Først når man har gjort det, kan man konkludere noget mere konkret,« siger Henrik Carl.

Giver indblik i søvnens evolution

Dertil påpeger Henrik Carl, at studiet ikke kan bruges til at sige noget bredt om alle hajarter:

»Forskerne har valgt ballonhajen, da den er relativt let at have med at gøre med i et laboratorie. De kan ligge stille og er relativt små. Det bliver straks sværere, hvis man eksempelvis skal undersøge en hvidhaj, der hele tiden skal bevæge sig for få ilt gennem gællerne.«

Studiet er dog interessant i en større kontekst, fortæller Henrik Carl.

For på trods af den store sårbarhed, der følger med søvnen, er den nærværende på tværs af dyreriget og evolutionært vedholdende, som forskerne skriver i deres studie.

Derfor er det interessant at vide, om og hvordan en så gammel og primitiv art som hajer sover:

»Hajer kom først til for mange 100 millioner af år siden og har udviklet sig meget lidt siden. Netop derfor kan undersøgelser af deres søvn hjælpe os med at blive klogere på, helt grundlæggende hvad søvn er, og hvordan det har udviklet sig gennem tid,« siger Henrik Carl.

Fremtidig forskning bør ifølge forskerne bag studiet dykke endnu længere ned i de fysiologiske indiktorer på søvn, såsom hajernes hjerneaktivitet mens de sover.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Biology Letters.