Sommer på Saturn: Hubble tager flotte billeder, der kan give ny viden om ring-planeten

Et 'ferie-foto' fra Sommer på Saturn. To af Saturns is-måner kan også ses på det klare foto: Mima til højre og Enceladus i bunden. (Foto:  NASA, ESA, A. Simon (Goddard Space Flight Center), M.H. Wong (University of California, Berkeley), and the OPAL Team)

Et 'ferie-foto' fra Sommer på Saturn. To af Saturns is-måner kan også ses på det klare foto: Mima til højre og Enceladus i bunden. (Foto:  NASA, ESA, A. Simon (Goddard Space Flight Center), M.H. Wong (University of California, Berkeley), and the OPAL Team)

Kilde: 
27 juli 2020

Knips. 

4. juli i år fangede NASA’s hubble-teleskop et særligt skarpt billede af ring-planeten Saturn, skriver NASA i en pressemeddelelse. 

Billedet er interessant af flere årsager. For det første viser billedet en rødlig dis på Saturns nordlige del. Den rødlige nuance kan skyldes, at den nordlige del af planeten lige nu opvarmes af Solens stråler og dermed gennemgår en form for sommer.

Grunden til, at solstrålerne gør planeten mere rødlig, er ikke helt klar. Det kan skyldes, at der er færre ispartikler i atmosfæren, men det kan også skyldes en fotokemisk dis i atmosfæren. 

Uagtet årsagen er det »fantastisk, at årstidernes gang kan observeres på Saturn,« vurderer en ledende forsker ved NASA, Amy Simon, i pressemeddelelsen. Billedet viser nemlig også, at den sydlige del af planeten er helt blå på grund af vinteren. 

Det nye snapshot af ring-planeten, der er den næststørste planet i Solsystemet efter Jupiter, giver også en detaljeret gengivelse af Saturns famøse ringe. 

Ringene består fortrinsvis af is, hvis størrelse veksler mellem bittesmå korn til store kampesten. Hvordan og hvornår ringene om Saturn opstod er også et mysterium blandt astronomer.

Den gængse teori går på, at ringene er lige så gamle som planeten selv - altså godt 4 milliarder år. 

Men fordi ringene er så klare i farven som nyfalden sne, går andre teorier - der dog ikke er så velunderbyggede - på, at ringene blev til på dinosaurernes tid - altså fra mellem 248 millioner år til omkring 65 millioner år siden. Meeen:

»Faktisk viser målinger af små korn fra Saturns atmosfære, som NASA’s rumsonde Cassini har foretaget, at ringene ‘kun’ kan overleve i 300 millioner år endnu, hvilket er ét argument for, at ringene ikke er så gamle,« siger endnu en NASA-forsker, Michael Wong, der også er professor i matematik ved UC Berkeley.

Billedet er taget som en del af projektet ‘ Outer Planets Atmospheres Legacy (OPAL)’, der blandt andet skal hjælpe forskere med at forstå historien bag af vores solsystems store gasplaneter.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.