Velkommen ombord på Videnskab.dk's nye format, der samler nogle af de konstruktive forskningsnyheder rundt om i verden.
De gode nyheder er fisket i både vores egen andedam og hos andre medier, og som altid bliver de debatteret og vendt flittigt i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Men nok om det.
Spænd sikkerhedsselen, for nu starter vi den eldrevne motor og tager en overflyvning over ugens fede forskningsnyheder.
Knald på solcellerne i Indien
Vores første landing finder sted i Indien.
Solpaneler i Delhi leverede nemlig mere strøm i marts og april i år, end de gjorde i de tilsvarende måneder sidste år, skriver Science Alert.
Årsagen er mindre luftforurening i Delhi – ét af de mest forurenede steder på Jorden – og dermed mere sollys til panelerne på grund af nedlukning i forbindelse med coronakrisen.
Forskere har registreret en stigning på godt 6 procent i mængden af sollys til panelerne, hvilket har givet rekordstore mængder elektricitet fra sol, melder de i et nyt studie – hvor de også bemærker, at Tyskland og England har meldt om lignende tendens.
»Vi regner med, at det samme gælder andre byder med høj luftforurening som for eksempel Mumbai, Los Angeles eller London,« skriver forskerne ifølge ScienceAlert.
\ Centrale begreber i klimasnakken
Vi samlet nogle grundbogsartikler til dig her, der forklarer om, hvorfor vi ikke må negligere metangasser, og hvor meget et ton CO2 fylder.
Kan grønt sand suge CO2?
Nå. Kan de blive ved med at hive grønne historier op af hatten, tænker du måske?
Her er svaret: Ja.
Vi iler nemlig videre til MIT Technology review, der beretter om, hvordan grønt sand måske kan være med til at suge CO2 ud af luften.
For hvis man spreder ’grønt sand’ – som reelt er en slags pulver af mineralet olivin – ud på strande, kan bølger fra havet måske være med til at nedbryde sandet yderligere og gøre det så reaktivt, at det begynder at suge CO2 ud af luften.
Sådan lyder forhåbningen fra forskere fra non-profit-organisationen Project Vesta i San Francisco.
Drømmen er for nu kun en drøm, for der er et væld af praktiske overvejelser: Hvordan skal man udvinde, transportere og fordele det grønne sand rundt omkring, hvor meget hjælper bølger egentlig på processen, hvem skal betale, og kan folk lide tilgangen og tanken om grøn sand på standene?
Med alle de forbehold på plads er der et potentiale for at trække milliarder af tons CO2 ud af atmosfæren og gemme det væk. Det kan du læse meget mere om hos MIT Technology Review.
Amazonas gemmer på mange ukendte svampe
… Og bare rolig. Vi lader dem blive i skovbunden.
Men BBC har en fascinerende historie om, at en enkelt teske jord fra verdens største tropiske regnskov i Amazonas gemmer på helt op til 1.800 mikroskopiske livsformer – mange af dem svampe.
Hvis vi vil bevare regnskoven, er det nødvendigt at kortlægge og forstå de oversete svampe, som er vigtige for både nedbrydningen af næringsstoffer, reguleringen af CO2 og meget andet.
Det har forskere nu taget første – teske-stik? – til i et nyt studie, der omfatter DNA-analyser.
Under 100 typer svampe er på den internationale liste over truede arter.
Til sammenligning er 25.000 planter og 68.000 dyr på den såkaldte rødliste, skriver BBC.
De små, korte..
Vi begynder så småt at finde landingsbanen, men her på falderebet får I lige tre hurtige nyheder:
Der lader til nemlig til at være bred opbakning i England til at bruge efterdønningerne af coronakrisen til at støtte grøn omstilling, skriver The Guardian.
Fra England til USA, hvor amerikanske stater nu sagsøger olieselskaber for at dække over viden om global opvarmnig. Det skriver Reuters.
Her til sidst skal vi lige have med, at rektor på DTU, Anders Overgaard Bjarklev, mener, at det er fint med en klimalov i Danmark, men at vi skal tænke meget større og bør sætte en kæmpe grøn bølge i gang, som kan rulle fra Danmark videre ud over hele verden. Det kan du læse mere om på DTU’s hjemmeside.
Red Verden har fokus på løsninger
Vi er nået til vejs ende.
Tak, fordi I læste med i denne uges nyhedspost om alle de vilde forskningsprojekter, der findes både i Danmark og rundt i verden.
Du kan læse mange flere råd og nyheder – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen, hvor de diskuteres flittigt af medlemmerne.
Gruppen har fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end vedvarende energi og forskning i bestemte afgrøder.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.
\ Læs mere
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
