Slangeøjne skal give os supersyn

Små, skulende og uhyggelige.

Slangeøjne virker nok frastødende på de fleste, men faktisk har de nogle særlige egenskaber, der er ret misundelsesværdige.

Slangerne har nemlig droppet øjenlågene til fordel for en tynd, klar hinde oven på hornhinden, der fungerer som en slags selvreparerende kontaktlinse. Hinden ikke alene bryder lyset, men udskiftes også med jævne mellemrum, så skrammer på øjet forsvinder.

Slangeøjnenes egenskab har imponeret en flok danske forskere så meget, at de har startet et forskningsprojekt, der går ud på at granske hinden og forstå, hvordan den virker. Håbet er, at de siden hen kan udvikle en helt ny og banebrydende form for kontaktlinse, der kan give mennesker et supersyn.

Kontaktlinse giver godt syn i svømmehallen

Initiativtagerne er en øjenpatolog fra Københavns Universitet, en biolog fra Aarhus Univesitet og en dyrlæge fra Zoologisk Have, og deres idéer er så interessante og lovende, at de for nylig har fået en pose penge fra Det Strategiske Forskningsråd til at ansætte en ph.d.-studerende, der skal stå for projektet.

»Studiet skal ikke bare gøre os forskere klogere på slangerne, men også give os inspiration til udviklingen af en kontaktlinse, der kan gøre vores syn optimalt i alle tænkelige situationer, uanset om vi står på ski, sidder ved computeren eller er i svømmehallen,« fortæller projektets ansvarlige Steffen Heegaard, der er professor ved Øjenpatologisk Sektion på Københavns Universitet og overlæge på Glostrups Universitetshospitals Øjenafdeling.

Øjenhinde udskifter sig selv

Slangerne har udviklet den tynde hinde uden på øjet som en reaktion på, at de hverken har arme eller ben.

Når slangen snor sig hen over en skovbund eller møver sig gennem et tæt krat, er der stor risiko for, at den får et sandkorn eller en gren i øjet, fordi den ikke har nogen lemmer til at værge for sig eller bane vejen. Er dyret så uheldigt at få noget i øjet, kan den heller ikke fiske objektet ud, og derfor kan det give skrammer.

»Hornhinden er ekstremt følsom, men den klare hinde uden på hornhinden giver øjet en god beskyttelse, og dele af den bliver oven i købet skiftet ud, når dyret skifter ham. Hamskiftet er smart, for det gør, at slangen kan ryste skrammer fra sand, grus og grene af sig,« fortæller Steffen Heegaard.

Den tynde hinde ligger snedigt nok ikke direkte oven på hornhinden, men er adskilt fra den af et tyndt lag væske, der fugter øjet.

»Det kan vi også lære noget af. Et af problemerne med kontaktlinser er nemlig, at øjet under linsen let kommer til at tørre ud, men det problem har slangerne løst ved hjælp af det tynde lag væske. Måske kan det lade sig gøre at udvikle en kontaktlinse, der er gennemtrængelig for tårer, så man undgår udtørring,« siger dyrlæge Mads F. Bertelsen fra København Zoo, der er med i projektet.

Kontaktlinse skal korrigere for hornhinden

Hinden beskytter ikke kun øjet, men er også med til at skabe det billede, som slangen ser. Hinden er nemlig konstrueret sådan, at den bryder det lys, der falder ind, på den på samme måde som vores kontaktlinser.

»Det har fået os til at spørge, om man kan konstruere de øverste lag af kontaktlinsen, så de kan skiftes ud på en måde, der er inspireret af slangens hamskifte,« fortæller Steffen Heegaard.

Vi mennesker kunne have god gavn af sådan en kontaktlinse, for vi er fra naturens hånd ikke udstyret med verdens bedste syn. Det billede, som selve øjet kan generere, er ret godt, men det skæmmes af øjets hornhinde, der ikke er optisk optimal, hvilket gør, at billedet kommer til at fremstå mindre skarpt.

»Vi forestiller os, at man måske kan udvikle en kontaktlinse, der kan korrigere for den uklare hornhinde, så vi øger synsevnen, så vi får et supersyn,« siger Steffen Heegaard.

Synoptikfonden viser interesse

Ny teknologi til kontaktlinser vil lande på et tørt sted, for udviklingen på området er gået meget langsomt, siden de første typer kom på gaden i begyndelsen af 1960’erne. Det nye projekt kan give de længe savnede fremskridt.

Det er ikke sikkert, at det kommende projekt munder ud i en kontaktlinse, men hvis det gør, er det kæmpestort.

»Synoptikfonden ser så store perspektiver i det, at de har givet tilsagn om, at de gerne vil gå ind i den her sag, hvis vi kan pege på en ny teknologi til kontaktlinser,« siger professor Tobias Wang fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet.

Lykkes det ikke at opfinde en ny kontaktlinse-teknologi, er pengene ikke spildt, for studierne vil give forskerne indblik i et område, der stort set er uopdaget land.

Minimal viden om slangeøjne

Slangeøjnenes grundlæggende anatomi blev allerede beskrevet helt tilbage i begyndelsen af 1800-tallet, men beskrivelserne var baseret på studier med yderst sparsomme værktøjer og forskningsmetoder.

Slangernes øjne har ikke været genstand for ret meget forskning siden da, så den viden, man har om området i dag, er yderst sparsom.

Slangens øjenhinde og vores kontaktlinser er stort set identiske, for i begge tilfælde har du en linse uden på hornhinden.

Steffen Heegaard

Én af de ting, man ikke forstår, er, hvorfor slangernes øjenhinde er klar. Forskerne mener umiddelbart, at den burde være hvid som det hvide i vores øjne.

»Det morsomme er, at man i dag ved næsten ingenting. Man står med et dyr, der kan noget, man gerne vil kunne, men man ved uhyre lidt om det,« siger professor Steffen Heegaard.

Succes vil gavne millioner af mennesker

I dag har man alle muligheder for at trænge til bunds i sagen, fordi man kan trække på ’human øjenpatologi’, der har udviklet sig til et yderst specialiseret forskningsområde, der gør brug af et væld af dybt avancerede scannings- og målemetoder.

»Vi kan hurtigt få en masse viden om slangerne, fordi vores metoder er meget mere sofistikerede, end de metoder som man brugte for et århundrede siden. Nogle vil sige, at det her er et skørt projekt. Men faktum er, at det i sidste ende kan komme millioner af mennesker til gavn,« slutter professor Steffen Heegaard.