Skal vi skifte den opdrættede laks ud med den vilde slags?

Det skal være slut med at købe opdrættet laks.

I hvert fald hos P. Clausens Fiskehandel i Aarhus, hvor indehaveren Jakob Clausen har delt sine moralske skrupler med at lange det, han kalder for »uværdige« laks, over disken:

»Det er samtlige parametre i opdrættet, der er problematiske,« har han udtalt til TV2. »Det handler om dyrevelfærd, miljømæssige konsekvenser og overfiskeri af foderet til de opdrættede fisk. Og så handler det om kvalitet.«

Men hvor problematisk er opdrættet laks egentlig?

Videnskab.dk har forhørt sig hos flere videnskabelige kilder, blandt andre Troels Jacob Hegland, lektor ved Aalborg Universitet, som forsker i bæredygtighed inden for fiskeri.

Og svaret går på tre aspekter, hvad enten fisken er fanget vildt eller kommer fra et opdræt:

1. Bæredygtighed, herunder miljø og klimapåvirkning: Hvor ‘grønt’ er det at spise fiskene?
   
2. Dyrevelfærd: Hvordan er fiskenes liv?
   
3. Ernæring og sundhed: Hvor sundt eller usundt er det at spise dem?

Svarene er langt fra sort-hvide.

Bæredygtighed: Hvad er det 'grønne' fiskevalg?

Hvilken type fisk er mest bæredygtig: opdrættet fisk eller vildtfanget fisk?

»Det kan jeg ganske enkelt ikke svare entydigt på,« siger Troels Jacob Hegland fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

Han henviser til et studie af bæredygtigheden for fiskeopdræt fra juni 2024, som viser vidt forskellige aftryk på miljø og klima mellem de i alt 57 undersøgte anlæg.

»Påvirkningerne varierer også fra art til art, fra sted til sted, og mellem forskellige fangstredskaber og opdrætsformer,« siger lektoren og fortsætter: »Så det er umuligt sammenligne bæredygtigheden mellem de to typer fisk.«

Men hvis vi taler specifikt om laks, så er der vel en række velkendte klima- og miljøudfordringer?

»Jo, traditionelt lakseopdræt skaber helt klart en til dels lokal forurening og påvirkning af havmiljøet i form af afføring, næringsstoffer, lakselus og andre uhensigtsmæssigheder, som spreder sig ud fra anlæggene. Men det bliver hurtigt kompliceret, fordi vi også har landbaserede lakseanlæg i Danmark, hvor man ikke skader havmiljøet i samme grad.«

Desuden bliver der næsten ikke fisket efter europæisk laks længere, så man har ikke noget at sammenligne opdrættet med, påpeger Troels Jacob Hegland.

I øvrigt har det også negative effekter på miljøet, når man fisker efter vilde fisk, som man undgår ved opdræt. Det aspekt påpeger Peter Grønkjær, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, over for TV2 Østjylland:

»Man kan eksempelvis skade havbunden ved brug af bundtrawl, og der kan fanges arter i garn, man slet ikke ønsker at fange.«

Spørgsmålet om bæredygtighed er altså svært at svare på. Alligevel mener Troels Jacob Hegland, at man med fordel kan fokusere på, hvad man eventuelt lægger på tallerken som erstatning for opdrættet laks.

»Er det en rød bøf, så er det jo nok ikke bedre,« siger han og henviser til tænketanken Concitos beregninger af fødevarers klimaaftryk.

»I stedet ville jeg som forbruger gå efter ’skæve’ arter som fjæsing, strandkrabbe og skrubbe, fordi de givetvis er underudnyttede i Danmark.«

»Det er i hvert fald en oplagt opgave at åbne danskernes øjne for bestemte arter, vi spiser relativt lidt af i dag. Måske kan P. Clausen (fiskehandleren, som ikke vil sælge opdrættet laks, red.) bidrage til det,« slutter Troels Jacob Hegland.

Hvordan påvirker opdræt dyrevelfærden?

Så er det straks nemmere at svare på forskellen i dyrevelfærd. Modsat frie, vilde laks svømmer laks i opdræt hele deres liv tæt i fangenskab, og det går ud over deres levestandard.

Det siger flere fiskeforskere til forskning.no.

15 procent af laksene i opdræt er syge flere gange i løbet af deres to års levetid, viser undersøgelser omtalt i samme artikel. 17 procent dør, inden de overhovedet når at blive slagtet. For eksempel er det udbredt, at fiskene får store sår på kroppen, som så bliver skåret væk, inden resten af kødet bliver solgt som madvarer.

»Opdrætslaksen er blevet fuldstændig nedbrudt, siger Trygve Poppe, tidligere professor på Norges veterinærhøgskole og ekspert i fiskesundhed,« til forskning.no, mens en anden beskriver laksenes liv som »et fysiologisk kaos«:

»Laksen svømmer stille rundt i buret. Den svømmer rundt med dårligt hjerte. Måske har den dårligt syn,« siger Edgar Brun, dyrlæge og tidligere afdelingsdirektør for fiskesundhed og fiskevelfærd på det norske Veterinærinstituttet, til forskning.no.

Mediet beskriver desuden, hvordan de norske laks gennemgår en lusebehandling, der udløser det, forskerne tolker som stærke smerter. Her bliver de placeret i varmt vand. Det varme vand slår lusene ihjel, men får fiskene til udvise »panisk adfærd«.

Er det usundt at spise laks fra opdræt?

Laksens dårlige forfatning betyder imidlertid ikke, at det er farligt for mennesker at spise den.

Faktisk kan vilde laks i nogle tilfælde være et dårligere alternativ til opdrættede, når det gælder sundhed.

»Det skyldes, at vilde fisk som sild, makrel, ørreder og laks spiser masser af andre fisk, og derfor ophobes forskellige giftige stoffer i dem.«

Det skriver Per Meyer Jepsen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, i en artikel på Videnskab.dk.

Fødevarestyrelsen skriver om opdrættede fisk:

»I Fødevarestyrelsens kontrol har vi i dag ikke grundlag for at mistænke hverken fiskefoder eller dambrugsfisk for at indeholde ‘giftstoffer’«.

I forhold til kvaliteten af de forskellige typer laks henviser Per Meyer Jepsen til et dansk studie, hvor testpersonerne via blindsmagning skulle vurdere, hvilken type de bedst kunne lide.

Her vandt konventionelt og økologisk opdrættet laks over vildtfanget laks.

Spørgsmålet om, hvorvidt man bør spise opdrættet laks, er altså komplekst. Det er ikke umiddelbart usundt for mennesker at spise dem, men mange af laksene lever et kummerligt liv.

Desuden er det svært at afgøre, hvilken type fisk, som er mest ‘grøn’, og hvis man gerne vil handle klima- og miljøbevidst, kan man med fordel erstatte laksen med en skrubbe eller en strandkrabbe.

Velbekomme.