Skægkræet kommer: Nyt skadedyr til fare for arkiver og museer
Skadedyret skægkræ er eksploderet i antal i Norge og Sverige i de senere år. Nu er skægkræ kommet til Danmark, og insektet er allerede fundet på flere historiske arkiver.

Skægkræ er ikke farlige for mennesker, men de kan skabe ravage på museer og arkiver ved at gnaske løs på uvurderlige, historiske dokumenter og genstande. (Foto: Stanislav Snäll/Riksantikvarieämbetet)

Skægkræ er ikke farlige for mennesker, men de kan skabe ravage på museer og arkiver ved at gnaske løs på uvurderlige, historiske dokumenter og genstande. (Foto: Stanislav Snäll/Riksantikvarieämbetet)

Et nyt skadedyr er dukket op i Danmark og har allerede skabt postyr i private hjem og på historiske arkiver rundt omkring i landet.

Den invasive art skægkræ (Ctenolepisma longicaudata) er kendt som et hårdført insekt, som det kan være svært at slippe af med. I udlandet har insekterne spredt sig med stor hast og blandt andet gjort skade på historiske dokumenter og museumsgenstande.

Omkring 2017 blev de første skægkræ registreret i Danmark, og nu melder flere historiske arkiver, at de allerede er i gang med at bekæmpe de skæggede kryb.

Skægkræene er blandt andet blevet fundet på Aalborg Stadsarkiv, hvor man har været nødt til at sætte fælder og gift ud til skadedyrene.

»Efter at vi har fundet skægkræ, har vi også været nødt til at lave vores procedurer om, så vi i dag varmebehandler alt nyt materiale, før vi sætter det ind i vores magasiner,« fortæller arkivar Flemming Nielsen fra Aalborg Stadsarkiv til Videnskab.dk.

Bekymring blandt arkiver

Foreløbigt kendes der ikke til tilfælde, hvor skægkræ har gnasket i dokumenter eller museumsgenstande i Danmark.

Skadedyret skægkræ

Skægkræ er en invasiv art i Danmark.

Den opfattes som et skadedyr, men er ikke til reel sundhedsfare for mennesker, bortset fra en lille risiko for kontaminering af fødevarer.

Dermed er skægkræ primært et skadedyr, som kan give økonomiske problemer, idet dyrene kan spise og gøre skade på papir, tapet, bomuld, billeder, bøger og de fleste tørre næringsmidler.

Uld, læder, pels, silke og lignende materialer fra dyr kan også angribes, men det sker sjældent.

Alvorlig skade sker først, når objekter af høj værdi angribes. Derfor kan skadedyret primært være til fare for biblioteker, museer og historiske samlinger, hvor uerstattelige objekter opbevares.

Kilder: Folkehelseinstitutet / BioInvasions Records

Men flere museer og arkiver holder øje med situationen, og skægkræene er blandt andet blevet fundet i Hjørring Kommunearkiv.

»Vi blev ret bekymrede, da vi fandt ud af, hvad det var for et skadedyr, vi havde fundet. Men vi har ikke konstateret skader på vores arkivalier endnu. I hvert fald ikke skader, som, vi kan bevise, stammer fra skægkræ. Vi er mere tilbøjelige til at tro, at det er gamle skader,« siger Michael Johansen, arkivar og daglig leder af Hjørring Kommunearkiv.

I Sverige har skægkræ været kendt siden omkring årtusindskiftet, og i 2018 dokumenterede en rapport, at 24 procent af adspurgte museer, arkiver og biblioteker i Sverige havde oplevet skader fra kræet.

'Eksploderet' i antal i Norge

I Norge blev skægkræet først registreret i 2013, og her er udbredelsen af skadedyrene »eksploderet i løbet af få år«, fortæller Bjørn Arne Rukke, som forsker i skægkræ.

Han henviser til, at den norske skadedyrs-statistik i 2016 registrerede 511 tilfælde af professionel bekæmpelse af skægkræ. To år senere var antallet flerdoblet til 3.433 tilfælde.

»Vi har ikke de endelige tal for 2019 endnu, men det ser ud til, at vi når op omkring 6.000-7.000 tilfælde af professionel bekæmpelse af skægkræ.«

»Det betyder, at skægkræ i løbet af få år er blevet det væsentligste skadedyr i Norge sammen med rotter, mus og væggelus,« siger Bjørn Arne Rukke, som er forsker på Afdelingen for skadedyrskontrol på Norges Folkehelseinstituttet.

Skægkræ har gnasket hele vejen langs kanten på en akvarel, som blev opbevaret på et magasin i Stockholms-området. (Foto: Scarlett Szpryngiel)

Ufarlige for mennesker

Forskerne beroliger med, at skægkræ ikke er farlige for mennesker, men for nogle kan det føles ubehageligt at dele hjem med insekterne.

»I begyndelsen opdager man dem måske ikke, fordi det er natdyr, men efter et stykke tid kan der være så mange, at man begynder at finde dem i kaffekopper, frugtskåle eller under møbler. Så for privatpersoner er det største problem psykisk. At det er en psykisk stress-faktor at have dem i huset,« siger Bjørn Arne Rukke.

I Danmark findes der endnu ingen forskning, som kortlægger udbredelsen af de skæggede insekter. Men ifølge insektforsker Thomas Pape er der ingen tvivl om, at de er kommet til landet.

»Jeg er ret sikker på, at skægkræ er udbredt i alle større danske byer. Men der er ikke lavet data eller forskning om det. Det er mit kvalificerede gæt ud fra, hvad jeg hører fra kolleger og anekdoter rundtomkring i landet,« siger lektor Thomas Pape, som er leder af insektgruppen på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Thomas Papes kvalificerede gæt bekræftes af skadedyrsfirmaer, som i løbet af det seneste år har fortalt i diverse medier, at de oplever et stigende antal henvendelser om angreb fra skægkræ.

Minder om sølvfisken

Skægkræ

Både sølvfisk (Lepisma saccharina) og skægkræ, (Ctenolepisma longicaudata) tilhører insekt-familien sølvkræ.

»Sølvkræ er generelt super spændende, for modsat de fleste andre insekter har de groft sagt ikke ændret sig de seneste 400 millioner år. De har simpelthen ramt en grundplan, som fungerer ufattelig godt, så derfor findes de stadig efter så lang tid,« siger insektforsker Thomas Pape

Den nytilkomne beboer i Danmark minder om sølvfisken; en glinsende lille fætter, som er almindelig kendt i danske hjem.

»Skægkræet er i familie med sølvfisken, men den er sværere at bekæmpe, fordi den er mere tolerant. Sølvfisken har brug for et fugtigt miljø, og derfor er den typisk begrænset til badeværelser. Men skægkræ kan både klare lavere luftfugtighed og temperaturer end sølvfisken, så den kan uden problemer være udbredt i hele boligen,« fortæller Thomas Pape.

Skægkræet er desuden lidt større end sølvfisken, og kroppen kan ifølge svensk forskning blive op til knap to centimeter. Den kan blandt andet kendes på sit skæg, der fremstår som børster foran på hovedet, forklarer Thomas Pape.

»Skægkræet har også nogle lidt større kæber end sølvfisken, som den blandt andet kan bruge til at gnaske løs i de produkter, som vi helst ikke vil have den til at spise,« siger Thomas Pape, som ikke direkte forsker i skægkræ, men har kendskab og interesse for dyrene.

Hvis du mener at have fundet skægkræ i dit hjem og gerne vil vide, hvordan du får sendt den nye gæst ud af døren, bringer vi en af de nærmeste dage en artikel om, hvordan du bedst muligt kan bekæmpe skægkræ.

Skægkræ kan kendes på sit 'skæg'. »Et andet vigtigt kendetegn er, at haletrådene bagerst på dyret er lige så lange som kropslængden. Hos sølvfisken er haletrådene kortere end den halve kropslængde,« siger Bjørn Arne Rukke. (Foto: Bj.schoenmakers)

Skægkræ angreb maleri

Det er usikkert, hvor skægkræ oprindeligt stammer fra, men visse studier peger på, at de formentlig har deres oprindelse i Centralamerika.

Skader fra skægkræ

En rapport fra 2018 kortlægger udbredelsen af skægkræ på museer, arkiver og biblioteker i Sverige ved hjælp af spørgeskemaer.

Cirka en tredjedel af de adspurgte institutioner mener at have fundet skægkræ på matriklen, heraf angiver 24 procent, at dyrene har ført til skader.

84 svenske museer, arkiver og biblioteker havde besvaret spørgeskemaet om skægkræ, en del af dem anonymt.

I Norge ved skægkræ-forsker Bjørn Arne ikke, om der har været skægkræ-skader på arkiver, museer m.m. Men han har selv været med til at bekæmpe skægkræ på bl.a. universitetsbiblioteker.

I de seneste årtier er skægkræ dukket op i flere og flere europæiske lande. Forskning fra 2016 dokumenterer eksempelvis, at skægkræ er kommet til England, i 2018 blev de dokumenteret i Tjekkiet, og i 2019 bekræftede et studie, at skægkræ var nået helt til Færøerne.

»Skægkræ har fået en kolossal udbredelse, og de breder sig ofte med stor hast. Samtidig kan de være svære at bekæmpe, og derfor har de skabt stor bekymring på museer og arkiver, hvor man opbevarer uvurderlige, historiske materialer,« siger Scarlett Szpryngiel, som forsker i skægkræ på Naturhistoriska Riksmuseet i Sverige.

Som et eksempel på alvorlige angreb af skægkræ i Sverige henviser hun til, at Jönköping läns museum måtte lukke midlertidigt i 2011 efter et angreb fra skægkræ. De små skadedyr påførte blandt andet skade på en akvarel af den svenske kunstmaler John Bauer (1882-1918).

'Ingen kan føle sig sikker'

»Enhver institution, som opbevarer uvurderlige historiske papirer eller museumsgenstande, bør være opmærksom på skægkræ.«

»Det lyder kynisk, men ingen kan føle sig sikker, særligt fordi museer udlåner genstande til hinanden. Jo mere materiale en organisation modtager udefra, des større er risikoen for angreb fra skægkræ,« siger Scarlett Szpryngiel, som har kortlagt skægkræs udbredelse på museer og arkiver i Sverige.

Skægkræenes ankomst til Danmark har da også fået Danmarks Rigsarkiv til at overvåge situationen.

»Rigsarkivet er bekendt med, at skægkræet er kommet til Danmark, men vi har ikke fundet forekomster af skægkræ i Rigsarkivets magasiner. Vi holder øje med situationen og har blandt andet opsat klisterfælder,« lyder det i en skriftlig udtalelse til Videnskab.dk fra Rigsarkivets bevaringstekniske koordinator, specialkonsulent Asger Svane-Knudsen.

Retssager om skægkræ i Norge

Skægkræ kan uden problemer leve i tre år, hvilket er længe for et lille insekt. (Foto: Pudding4brains)

I Norge har skægkræ været årsag til, at flere boligejere er endt i retssager på grund af dyret.

»Vi har haft tilfælde, hvor folk ikke har informeret om problemer med skægkræ, når de har solgt deres lejlighed. Det har ført til retssager, hvor køberne har fået erstatninger på flere hundredtusinder kroner,« siger den norske forsker Bjørn Arne Rukke.

Han tilføjer, at nordmændene i dag har fået større viden om skægkræ og bekæmpelsen af skadedyret. Det vil ifølge Bjørn Arne Rukke højst sandsynligt sætte en stopper for de voldsomme erstatningssager fremover.

»I dag bør man ikke få større erstatning, end hvad det koster at få et professionelt firma til at bekæmpe skægkræ. Det burde ikke beløbe sig til mere end nogle tusinde kroner,« siger han.

Ofte angreb på nye bygninger

I Norge har forskerne på baggrund af data fra forsikringsselskaber konstateret, at det særligt er nyere bygninger, som bliver angrebet af skægkræ.

»Det er svært at sige, hvorfor det ofte er nyere bygninger, som bliver angrebet. Det er ren spekulation, men vi gætter på, at det hænger sammen med, at der kommer en masse udstyr ind i nye bygninger, når der skal opsættes køkkener, badeværelser og så videre,« siger Bjørn Arne Rukke.

»Vi tror, at det kan være en vigtig kilde til spredning af skægkræene,« fortsætter han og tilføjer, at skægkræene måske også kan flytte ind sammen med nye møbler og lignende.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.