Kan du huske, hvad du spiste til middag i går? Hvad du havde på af tøj? Eller hvad med for to år siden til din fødselsdag?
For en del af os vil det formentlig knibe med helt præcist at huske vores outfit og maden på tallerkenen for to år siden. Vi har måske et rigtig godt bud.
Men buddet kan være offer for falske minder - altså en slags puslespilsbrikker, som vores hjerner fylder de tomme huller i hukommelsen med..
En mekanisme, som også blæksprutter er offer for, ifølge et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet iScience.
Minder opbevares ikke i hjernen i én samlet kasse.
Minder opbevares i små dele. Den visuelle del, den auditive, lugtesansen og så videre. Når vi fremkalder et minde, skal alle disse opbevarede sanse-bidder spille præcis sammen, ellers forsøger hjernen at fylde mindet ud, og et falsk minde skabes, forklarer forskerne.
Det er ikke så overraskende, at andre dyr end mennesket har en lignende hukommelse og kan skabe falske minder, skriver forskerne også.
Men det er overraskende for forskerne i studiet, at hvirvelløse dyr som blæksprutten - og i det konkrete studie sepia-blæksprutten - skaber falske minder.
\ Sådan gjorde forskerne
Forskerne forsøgte at fremkalde falske minder hos blæksprutter ved at se, om de kunne få blæksprutterne til at huske at have set deres yndlingsmad - rejer - i et bestemt rør, selv når de ikke havde.
Det gjorde de ved at udsætte blæksprutterne for en række begivenheder, der havde mange fælles træk.
Først viste de blæksprutterne forskellige rør, et med rejer, et med en krabbe og et tomt. Hvert rør havde et specifikt visuelt mønster.
Derefter viste de to af de tre tidligere sete rør: reje-røret og det tomme rør, men denne gang var indholdet af rørene ikke synligt.
De forsøgte at vildlede dyrene med de visuelle mønstre og lugte.
Spørgsmålet var, om blæksprutterne havde skabt et falsk minde om, at der var rejer i et rør, der faktisk var tomt, fordi de så dette rør en anden gang i tæt ved reje-røret.
For at teste det lod de blæksprutterne vælge mellem det tomme rør og krabbe-røret, hvor indholdet ikke var synligt. Deres valg antydede, at de vildledende oplysninger i de tidligere begivenheder havde ændret deres minder.
I stedet for at vælge et rør, der indeholdt deres mindre foretrukne krabbe, valgte blæksprutterne oftere end forventet et tomt rør, hvilket antyder, at de troede, de huskede, at det indeholdt rejer.
»Det, der var overraskende, var, at tilbøjeligheden til at danne falske minder synes at være forskellig for individerne,« siger Christelle Jozet-Alves fra universitetet i Caen i Normandiet, Frankrig, der er medforfatter til studiet, ifølge en pressemeddelelse.
Forskerne mener altså at have fundet indikationer på falske minder hos blæksprutter, men de opfordrer til mere forskning, der kan underbygge denne tese.
