Mange dyrearter dør efter at have formeret sig, men ved ottearmede blæksprutter er denne selvopofrelse særlig voldsom.
Når blækspruttemorens æg er tæt på at klække, stopper hun med at spise og slår sig selv mod sten og havbunden. Hun river sig og får sår, der ikke helbredes igen, og begynder at fortære sig selv.
Nu har forskere fundet ud af, hvilke kemiske forandringer der rammer blæksprutten, og som formentlig sætter gang i den voldsomme opførsel, skriver Live Science.
Tidligere forskning viste, at den voldsomme opførsel er forbundet til ‘den optiske kirtel’ – en kropsdel, kun blæksprutter har – da en forsker i 1977 skar forbindelsen til denne kirtel og så, at den selvdestruktive adfærd stoppede fuldstændigt.
I et nyt studie har forskere fra Washington Universitet undersøgt kirtlen og fundet, at der sker flere kemiske forandringer, når blæksprutten lægger sine æg.
Først stiger produktionen af hormonerne pregnenolon og progesteron, beskriver forskerne. Disse hormoner er forbundet med reproduktion hos mange dyr, og mennesker producerer dem også ved ægløsning og graviditet.
Herefter begynder kirtlen at lave kemikalier, 7-dehydrocholesterol, som i mennesker bliver brugt til at lave kolesterol.
I menneskekroppen bliver disse kemikalier hurtigt fjernet fra systemet igen, da de er giftige og blandt andet kan føre til selvskade, misdannelser og forringet intelligens.
Sidst producerer kirtlen byggesten til galdesyrer, der blandt andet har en indflydelse på visse ormes livslængde.
Det nye studie forklarer ikke videre, hvordan disse kemikalier sætter gang i den dødelige galskab. Men forskningen i de optiske kirtler fortsætter, forsikrer forskerne bag det nye studie.
Man ved stadig ikke, hvilket formål den moderlige selvdestruktion udgør, men én teori er, at de dramatiske dødsfald lokker rovdyr væk fra æggene, eller at moderens krop frigiver næringsstoffer i vandet, som nærer æggene.
En anden teori er, at det beskytter den nye generation fra den gamle. Blæksprutter er kannibaler, og hvis ældre blæksprutter blev hængende, ville de muligvis ende med at spise hinandens afkom.
jg
