Forskere fra National Institute of Water and Atmospheric Research (NIWA) i New Zealand har for nyligt gennemført en tre ugers udflugt for at udforske den undersøiske, vulkanske højderyg 'Kermadec Ridge' i det Vestlige Stillehav.
Blandt de tusindvis af skabninger, som blev indsamlet af forskerne, er der mange nye arter – sandsynligvis mange flere end forskerne på nuværende tidspunkt har opdaget.
Ind til videre har de blandt andet fundet en ny form for fladfisk, en hidtil ukendt koralart og en svamp med bikagestruktur.
Det skriver National Geographic.
»Under udflugten har vi taget mange prøver i dalen, der ikke er blevet undersøgt tidligere. Så vi forventer mange nyopdagelser, når vi får analyseret prøverne og fotografierne,« siger lederen af ekspeditionen, Malcolm Clark, i en pressemeddelelse fra NIWA.
I galleriet oven for får du præsenteret de vilde, nye arter, som forskerne ind til videre har opdaget.
Denne lille behårede krabbe, som ligner noget fra en gyserfilm, fandt forskerne ved foden af et undersøisk bjerg. (Foto: NIWA)
Denne nye blæksprutteart har ind til videre fået navnet 'Mickey Mouse' på grund af dens hovedform. (Foto: K.Spong, NIWA)
Denne hugorm af arten 'Idiacanthus' var blandt de tusindvis af dyr, som forskerne indsamlede ved den undersøiske højderyg Kermadec nord for New Zealand. Selvom den ser skrækindjagende ud, lever ormen sandsynligvis kun længe nok til at kunne formere sig. (Foto: NIWA)
På den undersøiske højderyg Tangaroa fandt forskerne denne fladfisk, som er en ny art af slekten 'Symphurus'. (Foto: K.Spong, NIWA)
Denne koralart er en af de nye arter, som forskerne fandt på udflugten til Kermadec-højderyggen. (Foto: NIWA)
Denne smukke og skøre svamp, som ligner, at den er lavet af bivoks, er sandsynligvis en hidtil ukendt art. (Foto: K.Spong, NIWA)
Snegl fundet på 1.250 meters dybde. (Foto: NIWA)
Søstjerner af arten 'Asteroschema bidwillae'. (Foto: K.Spong, NIWA)
Denne havbørsteorm, som også blev også fundet ved Kermadec, har endnu ikke fået et navn. Måske skulle den hedde 'Majskolbe' at dømme fra dens udseende? (Foto: K.Spong, NIWA)
Er det en edderkop? Er det en krabbe? Ja og ja. Det er en edderkoppekrabbe. Forestil dig lige at rende ind i den i badet. (Foto: K.Spong, NIWA)
Sneglehuset til en 'Thalassocyon tui'-snegl. (Foto: K.Spong, NIWA)
Hummer fundet på 1.400 meters dybde. Eksempler af denne art er fundet tidligere, men er endnu ikke skildret videnskabeligt. (Foto: K.Spong, NIWA)
'Kopkoral' fundet på 1.000 meters dybde. I modsætning til andre koraller, som bygger store kolonier, vokser kopkoraller for sig selv. (Foto: K.Spong, NIWA)
1
/
13