Dansk forsker har for første gang kortlagt de korallignende rev, som rødalger danner omkring Grønland.
\ Forskellen på et koralrev og et algerev
Et koralrev er skabt af koraller, der er dyr og som sådan ikke kræver sollys for at vokse.
Tropiske koraller, som dem ved Great Barrier Reef, har dog grønalger inkorporeret i deres væv og kræver derfor lys for at vokse, men det gør eksempelvis dybhavskoraller ikke.
Algerev er derimod dannet af alger, som laver fotosyntese og derfor skal de altid bruge lys for at vokse.
De ligner ganske vist koralrev, men ret beset er der slet ikke tale om koralrev, men derimod rev opbygget af alger, som vokser med sølle én millimeter om året. Forskellen på koraller og alger kan du se i boksen til højre.
Rødalgerevene er hjemsted for et meget rigt dyreliv, som forskere slet ikke har undersøgt til bunds eller forstår endnu. Derfor kan kortlægningen af revene være med til at give en større indsigt i, om de spiller en stor rolle for blandt andet fiskeyngel af kommercielt interessante fisk, eksempelvis torsk.
Rødalgerevene kan også give indsigt i fortidens klima, men mere om det senere.
»De grønlandske torsk yngler i nærheden af de her rødalgerev, og derfor kan revene spille en stor rolle for torskenes opvækst og have en betydning for bestanden som helhed. Rødalgerevene er opbygget på samme måde som koralrev med huller og fordybninger, som fiskeyngel kan gemme sig eller finde føde i. I den henseende er det vigtigt at få kortlagt rødalgerevene, så vi kan holde øje med deres tilstand,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, ph.d.-studerende Helle Jørgensbye fra DTU Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet.
Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Polar Biology.
Rødalger er godt kendt i Grønland
Seniorforsker ved Grønlands Miljøinstitut, Pinngortitaleriffik, Martin Blicher forsker i det marine liv omkring Grønland, men han har ikke deltaget i det nye studie.
Han har dog læst det og fortæller, at studiet er et eksempel på et meget udbredt fænomen i Grønland.
Den hyppige forekomst af rødalger er også beskrevet i andre videnskabelige sammenhænge, så han mener ikke, at der som sådan er noget nyt i den del af Helle Jørgensbyes studie.
Seniorforskeren fortæller, at mange steder stimuleres væksten af disse rødalger af søpindsvin, som holder alt andet vegetation nede ved at græsse på det og forhindre tangskove i at vokse op. Derfor er han heller ikke sikker på, at rødalgerevene entydigt er godt for fiskebestandene.
»I andre sammenhænge er det fænomen beskrevet som et stort problem for den biologiske mangfoldighed og produktivitet og kan have en negativ effekt på områdernes egnethed som opvækstområder for fisk,« påpeger Martin Blicher.
»Det er dog positivt, at der i studiet bliver gjort et forsøg på at få en kortlægning og udredning af artsammensætningen i de her rødalgesamfund, som jo er grundlæggende fascinerende, « siger Martin Blicher, der påpeger, at et områdes forvaltningsmæssige status ikke nødvendigvis bør ændres blot på grund af forekomsten af rødalger.
Kan blive flere hundrede år gamle
I sin forskning har Helle Jørgensbye studeret rødalger og mere specifikt de rødalger, som ved at lave kalkskeletter danner korallignende rev omkring Grønland.
Da rødalgerne er alger og ikke dyr, skal de i modsætning til eksempelvis dybhavskoraller have lys for at vokse, og derfor findes de fortrinsvis på dybder mellem 15 og 25 meter under havets overflade.
Algerne vokser med kun én millimeter om året, og det kan tage op imod 1.000 år at danne én meter rev.
Samtidig har algerne årringe, og de gamle rødalgerev kan måske give forskere et indblik i blandt andet fortidens klima.
»Nogle af disse rødalger kan blive over 1.000 år gamle, og kan vi finde dem, giver det indblik i, hvordan eksempelvis isdækket har været over algerne tilbage i tiden, eller hvor gode vækstbetingelserne har været. I dag har vi meget gode data for de seneste 30 år, og vi har gennem iskerner gode data for perioder tilbage i tiden, med der mangler noget for de seneste 1.000 år, og det kan de her rødalgerev måske være med til at give os. For at finde alger med den rigtige alder, skal vi vide, hvor vi skal lede, og her kan vores kort være en hjælp,« siger Helle Jørgensbye.
Studerede alger på Botanisk Museum
I forskningen har Helle Jørgensbye rent faktisk ikke været i Grønland og sejlet rundt om øen i jagten på rødalgerev.
I stedet har hun været i arkiverne på Botanisk Museum ved Københavns Universitet og fundet eksemplarer af rødalgerev, som forskere har indsamlet og katalogiseret gennem de seneste 120 år.
Ved at sammenholde rødalgerne med det område, hvor de blev fundet i, kunne hun lave et kort over rødalgerevenes historiske og nuværende udbredelse omkring Grønland.
»Rødalgerevene skal have den rigtige havbund og de rigtige bølger, den rigtige strøm og salinitet for at blive dannet, men vi kan i vores studie vise, at de rent faktisk er udbredt omkring hele Grønland, bortset fra de nordligste egne, hvor der er for stort et isdække til, at de kan overleve,« siger Helle Jørgensbye.
I tillæg samarbejdede hun med den canadiske geolog Jochen Halfar fra Toronto University, som studerer rødalgerevene i en klimasammenhæng.
Rødalgerev er ikke truede
Man kan jo spørge sig selv, om rødalgerevene omkring Grønland er truede, ligesom koralrevene omkring Australien er det, men det er der ifølge Helle Jørgensbye intet, der tyder på.
Den største umiddelbare trussel mod rødalgerevene er fiskeri, hvor trawlere kan ødelægge revene ved at trække deres net henover dem.
Men det ser ikke ud til at være en særlig stor trussel.
»Omkring Grønland trawler man på meget større dybder, så selvom algerne er meget sårbare, ser det ud til, at de har det godt lige nu og her,« siger Helle Jørgensbye, der også fortæller, at algerevene er ’vanvittigt’ flotte, hvorfor hun anbefaler, at man tager en dukkert i det kolde og dykker ned og ser på dem, hvis man er i Grønland og er glad for at dykke.
»Der er søanemoner og en væld af fisk, som man kender det fra andre af verdens koralrev,« lokker hun.
