I skrivende stund er Australiens Great Barrier Reef under en katastrofal udvikling.
Great Barrier Reef Marine Park Authority (GBR MPA), der forvalter området, har fundet en meget kraftig igangværende koralblegning i de nordligste 1.000 kilometer af Great Barrier Reef lige nord for Cooktown.
El Niño og klimaforandringerne er drivkræfterne bag de rekordhøje temperaturer verden over. 2015 var det varmeste år nogensinde målt, og det ser ud til, at 2016 kan blive endnu varmere.
Februar 2016 blev den varmeste måned, der er målt på kloden. Gennemsnitstemperaturen var hele 1,35 grader celsius over gennemsnittet for årene 1951-1980. Havtemperaturerne slog også alle rekorder.
I mere end 10 år har vi vidst, at de hastigt stigende havtemperaturer udgør en alvorlig trussel mod koralrevene, der er et af verdens mest komplekse økosystemer med en overvældende artsrigdom af dyr og planter.
Jordens stigende overfladetemperatur tyder på, at koralrev som Great Barrier Reef måske endda kommer til at ændre sig hurtigere end forventet.
Hvad er koralblegning egentlig?
De første tegn på, at koralrevene er truet af undersøiske varmebølger, er et pludseligt farveskift fra brun til helt hvid (bleget). Der skal kun en temperaturstigning på 1-2 grader celsius til, før hele revet og omkringliggende områder bliver afbleget.
Mindre ændringer i havtemperaturen forstyrrer det særlige forhold mellem korallerne og de encellede mikroalger, der giver dem deres farve.
Disse alger leverer 90 procent af den energi, som korallerne har brug for til at vokse og reproducere. Afblegningen sker, fordi korallerne udstøder mikroalgerne.
Dør af sult og solskoldning
Korallerne er meget temperaturfølsomme og lever inden for et snævert temperaturområde, så hvis temperaturen overstiger et kritisk niveau i en længere periode, dør korallerne efterfølgende af sult og solskoldning.
Selv hvis påvirkningen ikke umiddelbart dræber korallen, bliver den svækket og modtagelig for sygdom og går ofte til grunde.
Koralblegning og koraldød har også indflydelse på hele revets økosystem og både fiske- og fugleliv. Der bliver færre fisk og færre fugle uden koralrevene, og det har ikke kun økonomiske konsekvenser for fiskeriet, men også på turistindustrien på længere sigt, hvis udviklingen forsætter.
Er det en ny udvikling?
De første store tilfælde af koralblegning blev rapporteret i starten af 1980’erne. Før den tid findes der ingen videnskabelige rapporteringer om omfattende koralblegning over hele koralrev og regioner.
Overså forskerne ved et uheld tidligere tilfælde?
Når man tager udforskningen af koralrevene i betragtning, virker det usandsynligt, at forskerne skulle have overset en af de mest synlige forandringer i koralrevene.
Det virker også mærkeligt, at filmproducenter som Valerie Taylor og Jaques-Yves Cousteau ikke filmede disse bemærkelsesværdige hændelser.
Første globale afblegningshændelse fandt sted i 1998
Den første globale afblegningshændelse fandt sted i 1998. I perioden op til denne begivenhed udviklede stærke El Niño-forhold sig ovenpå det allerede varme havvand i Stillehavet. Mens dette stod på i 1998, forsvandt 16 procent af verdens koralrev.
I slutningen af 1997 begyndte det at vælte ind med rapporteringer om rekordhøj koralblegning i det østlige Stillehav. Det blev efterfulgt af rapporteringer i det sydlige Stillehav og Great Barrier Reef i februar og marts 1998.
Cirka en måned senere blev der rapporteret om koralblegning hen over det vestlige Indiske Ocean, og i takt med at sommeren rullede sig ud på nordlige halvkugle, begyndte koralrevene i det nordøstlige Asien, Mellemøsten og Caribien at blegne.
Hændelsen, vi ser nu, ligner hændelserne i 1998
Endnu en global begivenhed blev registreret 12 år senere i 2010, og den tredje globale hændelse finder sted i øjeblikket. De nye rapporter om alvorlig koralblegning – og de associerede havtemperatursmønstre – ligner hændelserne i 1998 skræmmende meget (se figur 4 i linket, red.)
Vores team fra Global Change Institute ved University of Queensland har som en del af XL Catlin Seaview Survey dokumenteret den omfattende koralblegning i Hawaii i november 2015 og i Fiji og Ny Kaledonien i februar 2016.
Great Barrier Reef er udsat for voldsom koralblegning; omend i et andet område end i 1998. Selvom temperaturforudsigelserne gav os havde mistanke om, at revet ville blive bleget, tøvede vi med at sige præcist hvor og hvornår, fordi vejret i sidste ende afgør, hvilket område af koralrevet som bliver udsat.
Vi ved ikke, hvordan udviklingen vil brede sig
Koralblegningen er i øjeblikket koncentreret i de uberørte rev nord for Cookstown. Den er drevet af vandtemperaturer, der siden januar 2016 konstant har ligget 1,0-1,5 grader celsius over periodens gennemsnit og de seneste ugers varme og stille vejrforhold.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan koralblegningen vil brede sig i 2016. Baseret på hvad vi indtil videre har observeret, har vi en mistanke om, at det vil følge et lignende bredt geografisk mønster, som det vi observerede i 1998 modificeret af de lokale vejrmønstre.
Det er muligt at, vi kommer til at opleve rapporteringer om vidtstrakt koralblegning og koraldød i det vestlige del af det Indiske Ocean fra lande som Maldiverne, Kenya og Seychellerne, hurtigt efterfulgt af Sydøstasien og Koraltrekanten ved Indonesien.
I takt med at den nordlige sommer udvikler sig, kommer vi måske til at se koralblegning og -død i dele af Mellemøsten, Japan og Caribien, når vi når frem til juli og august.
Koralblegning og Great Barrier Reef
Der har været to meget markante afblegningshændelser i Great Barrier Reef; i 1998 og i 2002.
Den nuværende koralblegning i Great Barrier Reef forekommer samme tid på året som i 1998; der er kun et par ugers forskel. Dengang blev 50 procent af revene udsat for koralblegning.
I 2002 – som ikke var en global hændelse – døde 5-10 procent af revene. I 2006 registrerede man en lokal afblegningshændelse ved Keppel Islands i den sydlige ende af revet, hvor en meget signifikant mængde af revene døde (30-40 procent).
Udover disse hændelser har lokal afblegning også fundet sted, men ikke i den samme udstrækning og intensitet, som den seneste vi har observeret.
Vi har undret os over, om Great Barrier Reef på en eller anden måde var immun overfor de omfattende effekter, man kunne mærke i Sydøstasien og andre steder. Great Barrier Reef undveg nemlig mange af de ødelæggende effekter, vi oplevede under den anden globale afblegningshændelse i 2010.
Man har også haft en teori om, at den nordlige del af revet med dens uberørte kystskov og flodreservoirer måske var mere modstandsdygtig overfor klimaforandringerne.
Forskel på del nordlige og sydlige del af revet
Teorien blev understøttet af observationerne af koralmængderne, der forblev stabile i den nordlige del af revet, hvorimod den centrale og sydlige ende er blevet 50 procent mindre i løbet af de sidste 27 år.
Det er dog en teori, der er helt ude af verden nu. Efter den sidste uges hændelser står det helt klart, at selv de mest uberørte koralrev er lige så udsatte som i andre steder af verden.
Det demonstrerer, at det vil modvirke alle forsøg på at løse de mere lokale problemer med overfiskeri og forurening, hvis vi ikke handler resolut på klimaforandringerne.
Den seneste koralblegning understreger vigtigheden i at tage de løfter, der blev afgivet før klimakonferencen i Paris i 2015, i brug – og endda gå et skridt videre.
Det er nu, vi skal handle og ikke bare fortsætte, som vi altid har gjort.
Ove Hoegh-Guldbergs forskning modtager støtte fra Australian Research Council (Canberra), National Oceanic and Atmospheric Administration (Washington, D.C.), Catlin Group (London) og Great Barrier Reef Foundation (Brisbane). Tyrone Ridgway hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
