Sådan blev hvalerne gigantiske
Kilde: 
24 maj 2017

Havet rummer dyr, der er så gigantiske, at det kan være svært at fatte.

Blåhvalen, der er verdens største og tungeste nulevende dyr, kan for eksempel blive helt op til 33 meter lang og veje mellem 180 og helt op til 200 ton. Alene hvalens hjerte er på størrelse med en bil, og tungen vejer såmænd det samme som en elefant.

Nu mener en gruppe forskere at have fundet ud af, hvorfor hvalerne er blevet så kæmpestore. Det skriver The Guardian.

Forskningen knytter sig til bardehvaler, en underkategori af hvaler, der har udviklet såkaldte barder i stedet for tænder.

Det gælder eksempelvis blåhvalen, der har de karakteristiske trævler i overmunden. Hvalen fylder munden med vand og sier herefter vandet gennem barderne med tungen. De smådyr, der sidder fast i barderne, sluger den.

»Vi ser på bardehvalerne som kæmper, men hvis man holder det op imod hvalernes evolution gennem 36 millioner år, så har de kun været kæmper i en tiendedel af tiden,« siger biolog Graham Slater fra University of Chicago og medforfatter på studiet til The Guardian.

Ifølge studiet er det nemlig kun to til tre millioner år siden, at hvalerne udviklede sig til at blive over ti meter lange.  

Foskerne har undersøgt udviklingen af denne 'gigantisme' ved at se på længden af 63 hvalracer, der er uddøde, estimeret ud fra fossiler, og sammenholdt disse tal med længden på 13 nulevende arter.

Herefter har computere udregnet, hvornår dyrene er begyndt at vokse til enorme størrelser.

Gigantismen er opstået uafhængigt flere forskellige steder i hvalernes stamtræ, og den har ikke kun ramt hvaler, der i forvejen var store. I dag er selv de mindste hvalarter markant større end de mindste uddøde racer.

Desuden fandt forskerne, at selvom hvalerne gradvist er begyndt at vokse for 30 millioner år siden, så fandt et vendepunkt sted for mellem 4,5 millioner og et par hundredetusinde år siden.

Inden for dette tidsrum begyndte istiden på den nordlige halvkugle at presse kolde og næringsrige strømme af vand ind i den undersøiske undergrund.

Det medførte blandt andet, at hvalernes føde blev samlet i tætte grupper i vandet, og her har det været en evolutionær fordel for hvalerne at blive så store som muligt. En stor mund har nemlig kunnet indfange mere bytte på én gang, og det har samtidig sparet hvalen for en masse energi.

Forskerne bag studiet mener, at den nye viden er afgørende for at forstå, hvad klimaforandringerne kan komme til at betyde for havets giganter.

Studiet er publiceret hos Royal Society.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.