Fundet af et 36 millioner år gammelt hvalfossil ved Perus sydkyst kan ifølge forskere udgøre det link, som hidtil har manglet i forståelsen af bardehvalers udvikling, skriver theguardian.com.
Fossilfundet er beskrevet i et nyt studie i tidsskriftet Current Biology.
Bardehvaler – hvis videnskabelige navn er Mysticeti’– er en underorden af hvaler, der kendetegnes ved at have mistet alle tænder til fordel for såkaldte barder, som de bruger til at filtrere vandet for føde.
\ Læs mere
Bardehvalerne er kendt for at have delt en fælles forfader med hvaler med tænder, men det har hidtil været uvidst, hvordan de tandløse hvaler opstod som art. Men forskerne bag fundet af hvalfossilet kalder det den ældst kendte kusine til moderne bardehvaler, og det giver derfor nye indsigter i hvalernes evolution.
»Splittelsen (i stamtræet, red.) er blevet dateret til for 38 eller 39 millioner år siden. Hvalen, som vi har opdaget, er blevet dateret til 36,4 millioner år siden, så det skete kun 2 til 3 millioner år tidligere end antaget,« siger Olivier Lambert fra Royalske Belgiske Institut for Naturvidenskab, som er medforfatter på studiet, til theguardian.com.
»Nogle gange er det godt at se, at forudsigelserne er præcise nok og veldokumenterede på en måde, så nye fossiler passer ind i historien,« forsætter han.
Det nyopdagede hvalfossil er blevet navngivet Mystacodon selensis; en sammensætning af de græske ord for ‘moustache’ og ‘tand’ samt en henvisning til den græske gud for Månen.
En analyse at den forhistoriske hvals kranie, kæber og tænder viser, at den har suget føde til sig ved at bevæge tungen på en måde, som har skabt undertryk i munden og dermed hevet byttet ind.
Denne måde at spise, samt fossilets kropsform, bakker op om tidligere forudsigelser om kendetegnene ved et dyr tæt på bunden af bardehvalernes gren i hvalfamiliens stamtræ.
