Rummets ‘snemand’ Ultima Thule er en komet fra Solsystemets barndom
Alt tyder på, at kometen er stort set uændret, siden Solsystemet opstod.
Snemand ultima thule

Snemanden var ikke så rund alligevel. De seneste mere detaljerede billeder viser en flad krop. Men forskerne er stadig lige fascinerede over formen. (Foto: NASA/Stern et al.)

I det ydre solsystem, 6,4 milliarder kilometer fra Solen, svæver en ‘snemand’ rundt.

Nytårsdag fløj NASAs rumfartøj New Horizons forbi og tog billeder af to isklumper, som har sat sig sammen i Solsystemets spæde barndom for 4,5 milliarder år siden.

Og nu bekræfter et nyt studie, der samler den viden, New Horizons hidtil har sendt til Jorden, at objektet er stort set uændret siden Solsystemets dannelse. 

»Vi har nu fået lige præcis det, vi håbede på. En bekræftelse af, at kometen stammer fra Solsystemets barndom,« siger Christoffer Karoff, der er lektor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Studiet er netop udkommet i det anerkendte tidsskrift Science.

Det ved vi nu om Ultima Thule

Ultima Thule befinder sig i det kolde Kuiper-bælte i udkanten af Solsystemet.

Herude har den en lang bane om Solen, og hver omgang tager 293 år.

Den er stort set uændret siden Solsystemets dannelse for 4,5 milliarder år siden og sammensat af to dele. En flad, rund krop, der kaldes Ultima. Og et rundt hoved ved navn Thule.

Ultima Thule består af is, som kan være dannet af enten vand, metan, ammoniak eller kvælstof.

Ifølge nye målinger af overfladens såkaldte albedo-værdi, der fortæller hvor meget lys, den kaster tilbage, er der tegn på, at den hovedsageligt består af brint, men at en del af isen består af vand.

Kan lære os om Solsystemets dannelse

Netop fordi Ultima Thule er så gammel og uændret kan den gemme på svar om, hvordan Jorden og de andre planeter i Solsystemet er blevet dannet.

»Hvis vi kan lære at forstå, hvordan den har samlet sig, så kan vi måske finde en brik i puslespillet i forhold til, hvordan de store planeter er opstået,« siger Kjartan Kinch, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet til Videnskab.dk.

Ultima Thule befinder sig i det kolde Kuiperbælte, der omkranser vores solsystem. Mens Jorden har haft stor geologisk aktivitet med vulkaner og pladetektonik og dermed har ændret sig meget siden Solsystemets dannelse, så har tingene stået anderledes stille i Kuiperbæltet, siger Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet.

»Vi har aldrig før haft direkte observationer af et objekt i Kuiperbæltet, og de har en høj detaljegrad. Det giver os et vindue til det tidlige solsystem. Og så ligner det ovenikøbet to objekter, der er stødt sammen,« siger han.

LÆS OGSÅ: ‘Snemands-kloden’ Ultima Thule kan give svar på gåden om planeternes dannelse

Snemanden er blevet tyndere

Ultima Thule er omkring 30 kilometer i diameter, og de nyeste billeder af kometen afslører blandt andet, at den ikke har en helt så karakterisisk ‘snemandsform’, som forskerne troede, da de så de første billeder. I stedet for at være to runde kugler, har det vist sig, at kroppen i virkeligheden er tyndere, end hovedet.

Den ‘mærkværdige’ sammensatte form overraskede forskerne i starten, men ifølge Kjartan Kinch er den slags formationer muligvis ikke så sjældne endda:

»Andre kometer fra Kuiperbæltet har også lignende former. For eksempel er kometen 67P, som Rosetta styrtede ned på, også formet af sammensatte klumper. Men vi har ikke rigtig vidst, om formen er opstået via den erosion, som kometer udsættes for, mens de flyver gennem Solsystemet, eller om de har haft formen fra start af. Ultima Thules form peger på det sidste,« siger Kjartan Kinch.

LÆS OGSÅ: 10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet

Snemand ultima thule

Øverst til venstre er billedet af Ultima Thule i en afstand af 6.600 kilometer. Her kunne den ligne to runde sammenhængende kugler, men sammenholder man formen med dens rotation og den vinkel, som New Horizons har billeder fra, er formen af kroppen mere flad viser forskernes modeller. (Foto/Illustration: Stern et al.)

Is har klumpet sig sammen ved lav hastighed

Du forestiller dig måske en komet som et objekt, der flyver gennem det indre solsystem med høj fart. Det kan det også være, men Ultima Thule er ikke blevet skubbet ud af Kuiper-bæltet, og derfor er den tilsyneladende stadig meget intakt.

»Alt tyder på, at den har samlet sig ved relativt lav hastighed, som et snefnug, der har ramt et andet og til sidst formet en snebold. Her er det så to store snebolde, der langsomt har ramt hinanden. Havde de haft mere fart på, havde de højst sandsynligt ødelagt hinanden frem for at hænge sammen,« siger Kjartan Kinch.

Efterhånden som objekter klumper sig sammen, vil tyngdekraften blive stor nok til at holde dem sammen, men forskerne ved stadig ikke præcist, hvordan man kommer fra objekter på størrelse med sten på enkelte meter i diameter til kilometerstore objekter.

»Derfor er Ultima Thule fortsat interessant,« siger Kjartan Kinch.

LÆS OGSÅ: Rosetta: Alt for tidligt at konkludere, at Jordens vand ikke kommer fra kometer

Solsystemet er som et afløb

Når nu Ultima Thule ikke har vokset sig større på de mange år, den har svævet stille rundt, så handler det om, at den tilfældigvis har haft en placering og retning, hvor den ikke stødt ind i noget i meget lang tid.

I Kuiper-bæltet i det ydre solsystem er der nemlig ikke lige så stor tæthed af materiale, som inde i midten, hvor der både har været mere materiale, som også er stødt sammen under større hastigheder, forklarer Kjartan Kinch.

»Du kan forestille dig det tidlige solsystem lidt som et afløb, hvor vandet løber ind mod midten. Herinde er der den største tæthed af gas, som ramler sammen, og i yderkanten er der ikke så stor tæthed og tingene går langsommere,« siger han.

De klumper, som hurtigst har vokset sig store i det indre solsystem er blevet større og større, indtil tætheden i midten, Solen, er blevet stor nok til at danne kernekraft og dermed lys, som har trykket al gassen væk og stoppet udviklingen af flere planeter.

»Ultima Thule har simpelthen ikke nået at vokse sig større, før udviklingen af planeter stoppede,« siger Kjartan Kinch

Snemand ultima thule

En illustration af 2014 MU69, som Ultima Thules placering i solsystemet kaldes. (Illustration: NASA New Horizons)

Forsker: »Der er data til de næste 10-15 år«

Det nye studie er en gennemgang af de data New Horizons har sendt til Jorden fra nytårsdag og frem til 1. marts 2019. Men i fremtiden vil vi lære endnu mere.

På grund af den beskedne dækning i det ydre solsystem er New Horizons slet ikke færdig med at sende data om Ultima Thule. Faktisk vil det tage 20 måneder, før vi har det hele.

»Der er arbejde for de næste fem-ti år ombord. Der er stadig mange ting, vi ikke forstår omkring, hvordan Ultima Thule har dannet sig. De næste opgaver går ud på at lave modeller, som kan forklare det, vi ser. Men vi må indtil videre gå ud fra, at de objekter, som skabte Jorden, har været relativt sammenlignelige med Ultima Thule,« siger Christoffer Karoff.

Imens er New Horizons på vej længere ud i Kuiper-bæltet, hvor den forhåbentlig vil begynde en ny mission i år 2021.

LÆS OGSÅ: Asteroide? Nej, ‘Omuamua er nok alligevel en komet, vurderer forskere

LÆS OGSÅ: Dansk forsker er skeptisk over for ny planet i solsystemet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Det sker