Biodiversitetsrådets første rapport leverer én altoverskyggende anbefaling

Vi har alt for lidt plads til natur i Danmark, og det har i lang tid gået ud over biodiversiteten her i landet. For at beskytte den skal vi op i et helt andet gear, hvad angår naturbeskyttelse.

Det konkluderer den første rapport fra Biodiversitetsrådet, der blev etableret tilbage i 2021 for at vejlede regeringen i naturbevarelse.

Ifølge rapporten er det ikke lykkedes at rette op på den faldende variation af arter og levesteder i Danmark trods årtiers indsatser.

Biodiversitetsrådet mener derfor, at det ikke kun er nødvendigt at beskytte eksisterende naturområder, men også målrettet og permanent at omlægge arealer, der nu bruges til eksempelvis landbrug, skovbrug og fiskeri, til natur.

»Der er ingen tvivl om, at tilstanden for biodiversiteten i Danmark er utilstrækkelig, og at udviklingen ikke nævneværdigt er vendt til fremgang. Den vigtigste anbefaling fra rapporten er, at vi bliver nødt til at give mere plads til naturen,« siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet og professor i økoinformatik og biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Danmark står til at dumpe på EU-mål

Rapportens formål har først og fremmest været at gøre status på, hvor meget natur der er beskyttet i Danmark.

Det sker blandt andet i anledning af FN's Biodiversitetskonference (COP15), der afholdes i december, og hvor nye, globale mål for naturbeskyttelse forventes afklaret. Første udkast til disse mål kræver beskyttelse af 30 procent af land- og havarealer.

EU har også biodiversitetsmål, der sigter efter 30 procent beskyttet natur i 2030, hvoraf en tredjedel er strengt beskyttet.

Det er netop disse krav samt vejledninger i biodiversitets-opgørelse fra EU-Kommissionen, som rapporten holder den danske naturs status op imod.

Den viser, at hidtidig handling på området såsom naturnationalparkerne og forsøg på oprettelse af urørt skov i forbindelse med Natur- og Biodiversitetspakken fra 2020 er utilstrækkelig, hvis man vil vende tabet til fremgang.

»Resultatet er et skidt billede af naturbeskyttelse i Danmark, fordi det viser, at danske tiltag falder helt igennem, når det gælder EU-kravene,« siger Johannes Birk Schjelde, naturpolitisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge den nye rapport kan højst 2,3 procent af danske landarealer med sikkerhed siges at være beskyttede, dog ikke strengt. Højst 12 procent af vores havarealer tæller med sikkerhed som beskyttede, og højst 4,1 procent som strengt beskyttede.

Og ifølge Biodiversitetsrådet skal der gives langt mere plads til beskyttet natur, hvis biodiversiteten skal bevares.

»Der er igangværende indsatser inden for naturbeskyttelse, blandt andet med naturnationalparkerne, men det er ikke nok, hvis vi skal få vendt den her udvikling,« forklarer Signe Normand.