Selvom det nu er officielt, at ulven lever i Danmark, så er det ikke lige et dyr, man får øje på i naturen. Heller ikke bæveren eller grævlingen, som efter sigende skulle findes i den danske natur, er sådan lige til at spotte.
Til gengæld findes der masser af arter, som, du måske ikke vidste, fandtes, som du kan se i nationalparken Mols Bjerge. Du kan se nogle af de flotteste og sjoveste i galleriet øverst.
En af de dyr, der er i området, er skovmågen. Og lige netop denne fugl har en af de lokale fundet en helt særlig måde at lokke frem.
»Der er en dame, som bor i et skovområde i nærheden. Hun kontaktede museet for at høre, om vi ville se skovmågerne. Hun havde nemlig fundet ud af, at de godt kunne lide æbleskiver, så hun lokkede dem frem med æbleskiver,« fortæller Marianne Graversen, der er naturvejleder i Nationalpark Mols Bjerge.
Truede arters eneste levested
Naturen i Mols Bjerge er ganske speciel, og det gør, at nogle arter kun kan leve her.
\ Læs mere
»Danmark blev dynget til af sand under sidste istid, og det har fordelt sig i nogle bakker. Sand kan ikke hænge så godt fast, så det er næringsfattigt. Nogle bakker vender mod syd og bliver varmet igennem, så de dyr, der kan leve her, kan ikke nødvendigvis leve andre steder,« fortæller Marianne Graversen.
Hun har netop udgivet bogen '99 arter i Nationalpark Mols Bjerge' i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus, som kortlægger nogle af de arter, som netop lever i nationalparken.
Bogen er blandt andet et forsøg på at sætte fokus på truede plante-, dyre- og svampearter, men ifølge Marianne Graversen, er nogle af arterne så sjældne, at de ikke er kommet med i bogen.
Der er altså mulighed for at finde ultrasjældne arter i nationalparken.
Noma-myren lever i Mols Bjerge
Der er særligt én art, som er blevet ganske kendt som en gastronomisk delikatesse; nemlig orangemyren. Myren, som skulle dufte af citronskal, vandrer nemlig til dagligt rundt i Mols Bjerge.
Orangemyren blev for nogle år siden serveret på den verdenskendte restaurant Noma. Men hvis du ikke selv nåede at opleve myren på Noma, så kan du selv finde den i nationalparken. Her lever den sammen med bladlus, som den beskytter. Bladlusene betaler så sukkervand i beskyttelse til orangemyren.
\ Læs mere
Du kan også møde sankthansormen, som kan lyse i mørket. Hunnernes bagdel kan nemlig lyse op, så hannerne kan finde dem på 50 meters afstand.
Klam oplevelse at 'se' med hænderne
Du skal dog være lidt mere tilbageholden, hvis du får lyst til at plukke nogle af de farverige blomster i nationalparken. Flere af dem har nemlige afskyelige forsvarsmekanismer. For eksempel skulle planten stinkende skovnælde, ganske som navnet antyder, lugte rigtig fælt, hvis man plukker den. Faktisk lugter den af rævepis, for at være mere nøjagtig.
Også blomsten tjærenellike skal man være varsom over for. Den har nemlig megt klæbende stængler, som insekter sidder fast i, når de prøver at kravle op for at spise nektaren.
Du kan se nogle af de fantastiske arter i galleriet øverst i artiklen.
\ Læs mere
Natuglens øjne kan ikke bevæge sig, så hvis den skal se, hvad der sker, må den dreje hele hovedet. Ifølge naturvejleder Marianne Graversen kan den dreje hovedet cirka 270 grader. (Foto: Marianne Graversen)
Markfirbenet er et af de krybdyr, du kan få øje på i nationalparken. Hannerne er skriggrønne i parringssæsonen, og senere graver hunnerne deres æg ned i sandet på Mols Bjerge. (Foto: Marianne Graversen)
Du kan finde den supersjældne mariehøneedderkop i Mols Bjerge. Hannerne er rød med sorte prikker og ligner, ja, en mariehøne. Når hannerne har parret sig med hunderne, spiser hunnen hannen. (Foto: Marianne Graversen)
Over 20 procent af blomsten opret kobjælde findes i Danmark. Derfor har vi ansvaret for, at de ikke bliver udryddet, hvilket er svært, fordi det tager planten flere hundrede år at tilpasse sig et nyt sted. (Foto: Marianne Graversen)
Hunnen er sort og gul-stribet og lægger navn til arten, hvorimod hannen er lille og bleggrøn. Hvepseedderkoppen blev opdaget i Danmark i 1992 og kan i dag findes blandt andet i Mols Bjerge. (Foto: Marianne Graversen)
Om foråret kan du finde den lille pjuskede grønne busksommerfugl. (Foto: Marianne Graversen)
Kæmpefluen Harald, ja, det hedder den altså, er en kæmpe flue i Mols Bjerge, som er opkaldt efter en tidligere direktør for Molslaboratoriet. (Foto: Marianne Graversen)
Blomsten kantet kohvede er ultrasart og har svært ved at overleve. Derfor findes den kun meget få steder i Danmark, hvoraf Mols Bjerge er et af dem. (Foto: Marianne Graversen)
Billen med det charmerende navn lakrød møgbille har fået sit navn fra sin ganske uappetitelige mad. Ja, den lever faktisk af afføring, hvor den presser tarmsaften ud og drikker det. (Foto: Marianne Graversen)
Labyrintedderkoppen bygger en tallerken af spindelvæv. Så sætter den sig i en hule og venter på, at et bytte bliver fanget i det vandrette spindelvæv, som virker som en døds-trampolin for især græshopper. (Foto: Marianne Graversen)
