Størstedelen af de fisk, der ryger indenbords i de danske hjem, kommer fra enten hav- eller dambrug.
De fisk bliver ligesom mennesker syge, når de rammes af bakterier, vira, parasitter eller svampeinfektioner. Derfor bliver opdrætsfisk oftest vaccineret mod forskellige sygdomme.
Indtil nu har der dog ikke været en vaccine mod de to mest frygtede vira VHS og IHN. De kan slå op til 90 % af fiskene i et dambrug ihjel og det koster hvert år de europæiske producenter millioner af euro. Men nu har danske forskere fra DTU Veterinærinstituttet i Århus udviklet en vaccine, så man med et stik kan beskytte fiskene mod begge vira.
»Vores vaccine vil på sigt betyde mindsket produktionstab for opdrætterne, øget velfærd for fiskene og en mindre miljøbelastning,,« siger seniorforsker Katja Einer-Jensen, hvis forskning i den nye vaccine netop er blevet publiceret i tidsskriftet Vaccine.
Lærenemt immunsystem
Fisk har ligesom mennesker det, der hedder et specifikt immunsystem. Det betyder, at når de bliver syge, lærer deres immunsystemer, hvad der har angrebet dem.
Hvis fiskene på et senere tidspunkt støder på samme infektion, vil deres immunforsvar straks kunne genkende og bekæmpe den. Det er denne egenskab til at udvikle immunforsvaret, forskerne har udnyttet i udviklingen af vaccinen.
DNA vaccinerer
Vaccinen kan hjælpe fiskene i de tilfælde, hvor infektionen er så slem, at det første møde med den vil medføre døden. Og den virker ved, at der sprøjtes en lille smule DNA vaccine ind i fisken.
\ Fakta
VIDSTE DU
VHS virus står for 'Viral Hæmorrhagisk Septikæmi virus' og bliver også kaldet Egtvedsyge.
IHN virus står for 'Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose virus'.
Man udsætter ikke fisken for hele virussen, men overfører kun et enkelt gen fra dens arvemasse. Dette gen optages i nogle få af fiskens celler og laver et bestemt protein, som findes på overfladen af virussen.
Fiskens immunsystem opdager proteinet, og allerede fire dage efter injektionen er fisken beskyttet. I første omgang ved et uspecifikt immunrespons, som nærmest skyder i blinde efter det fremmede. Fire til seks uger senere har vaccinen sikret, at det specifikke immunforsvar er etableret. Dyret er nu immunt over for infektion fra denne virus.
»Hvis fisken efterfølgende bliver angrebet af samme virus, som den er vaccineret imod, vil det specifikke immunforsvar med det samme genkende proteinet på dens overflade og gå i gang med at bekæmpe den. Dermed vil sygdommen aldrig få en chance for at bide sig fast i fisken. DNA vaccinen virker lige så godt, som når vi mennesker bliver vaccineret mod fx mæslinger eller gul feber, men er væsentlig billigere at fremstille. Den er også mere sikker end den traditionelle type vaccine, der bruges til mennesker,« fortæller Katja Einer-Jensen.
Virus ligner rabies
De nye fiske-vacciner skal bekæmpe infektion af to vira kaldet henholdsvis VHS og IHN virus. Det er de mest frygtede fiskesygdomme i ferskvandsdambrug, fordi smitten spredes hurtigt med vandet og fordi op mod 90 % af fiskene kan dø.
»Begge vira er i familie med rabies virus. Når fisk bliver smittet med dem, får de indre blødninger i muskler og organer, øjnene popper ud af hovedet og fisken dør til sidst af blødningerne,« forklarer Katja Einer-Jensen.
Kun VHS virus findes i Danmark, og her har man igennem de sidste 40 - 50 år aktivt forsøgt at udrydde sygdommen ved at tørlægge inficerede dambrug og desinficere dem med læsket kalk. En tilsvarende bekæmpelsesstrategi er ikke set i andre Europæiske lande. Da der endnu ikke er en kommerciel vaccine tilgængelig mod VHS virus, koster sygdommen i Europa ca. 90 millioner euro årligt.
»Mange opdrætsbrug er inficeret med både VHS og IHN virus, derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at vaccinere mod den ene virus, for så dør fiskene fortsat af den anden. Da det er en omkostningsfuld affære at vaccinere fiskene, er vores seneste resultater opløftende, idet vi her viser, at det er muligt at kombinere de to vacciner, så man med ét stik beskytter mod begge vira," siger Katja Einer-Jensen og fortsætter:
\ Fakta
VIDSTE DU
Vaccinen er lavet på en ny måde, hvor man udnytter egenskaberne af cirkulært DNA - også kaldet et plasmid.
De to fiskevira indeholder hvert et gen, der koder for et bestemt overfladeprotein. Dette gen klones og sættes ind i vaccine-plasmidet. Når plasmidet sprøjtes ind i fisken, vil fiskens celler fremstille overfladeproteinet. Tilstedeværelsen af proteinet sætter gang i immunforsvaret, og der dannes med tiden en langvarig beskyttelse mod virussen.
"I samarbejde med italienske kolleger har vi vaccineret fisk med enten den ene eller anden vaccine, eller med en kombination af begge i én indsprøjtning. Herefter har vi sammenlignet, hvor effektivt immunforsvaret reelt beskyttede fiskene mod virus infektion efter to en halv måned. Vores resultater viser, at beskyttelsen er ligeså effektiv med den kombinerede vaccine, som med enkelt-vaccinerne."
Vaccinen skal videreudvikles
I industrien vaccineres større fisk maskinelt. Det er en noget hårdhændet proces, som ikke er velegnet til små unge fisk, som lettere kan komme til skade og dø af proceduren.
Helt så voldsomt går det ikke for sig i de århusianske laboratorier. Her har Katja Einer-Jensen og kollegerne bedøvet fiskene med væske i vandet, vaccineret dem med en tynd kanyle og sat dem tilbage i vandet, så de kan vågne op igen.
Før vaccinen kan bruges kommercielt, er det nødvendigt at udvikle en metode, hvor massevaccination af mindre fisk gøres mulig. De to vira kan nemlig ramme både voksne og unge fisk.
"Det er vores håb, at vaccinen kan udvikles, så den kan gives med foderet, hældes direkte i vandet, eller med en skånsom variant af de eksisterende maskinelle metoder. På den måde kan man få vaccineret alle fisk uden at skade dem," siger Katja Einer-Jensen.
Hun og kollegerne håber at kunne indgå et samarbejde med et vaccinefirma eller farmaceuter, så man indenfor de næste fem år kan få udviklet vaccinen til kommercielt brug.
