Pingviner elsker fisk! De spiser dagligt store mængder fisk, men nu tyder forskning på, at de faktisk slet ikke kan smage de fisk, de indtager. Et forskerhold fra University of Michigan i USA har gennemgået de gener, der styrer smagssanse blandt fem pingvin-arter.
De opdagede, at smagssansene sød, bitter og umami slet ikke eksisterede hos de antarktiske pipfugle.
Selvom pingviner dagligt spiser masser af fisk, mener forskerne, at de burde have et gen for at kunne smage umami - et såkaldt receptorgen. Umami er - sammen med surt, sødt, salt og bittert - en af de fem grundsmage, som menneskets smagssans kan registrere.
»Pingviner spiser fisk, så man skulle gå ud fra, at de i hvert fald havde behov for umami-receptorgener for at kunne smage fisken, men af en eller anden årsag har de dem slet ikke,« siger lederen af studiet, professor Jianzhi Zhang ved institut for Økologi og Evolutionsbiologi på University of Michigan i USA til phys.org.
Ved institut for Bioscience på Aarhus University sidder professor Tobias Wang og forsker i netop dyrefysiologi, læren om dyreorganismer og deres funktioner. Han synes, at det er et interessant studie, forskerne har udgivet.
»Det er virkelig spændende, det her studie. Det er interessant, at pingvinerne har mistet smagen for sød, bitter og umami. Specielt umami er interessant, da man jo går ud fra, at de i det mindste burde kunne smage det, som de til daglig spiser,« siger Tobias Wang.
Hvorfor dyrene mangler lige netop generne for de tre bestemte smagssanse, men stadig har generne for sur og salt, var forskerholdets næste opgave at finde ud af.
Gåden om hønen og ægget
Forskerne begyndte at kigge på udvalgte gener for at kunne finde de proteiner, der styrer smagsfunktionerne blandt pingvinerne. Det resulterede i, at de kunne komme nærmere nogle årsager til de manglende smagssanse.
»Det er så her, hvor forskerne har kigget på de gener, der har med smagssanse at gøre, blandt pingvinerne. Da de opdagede, at nogle af dem ikke var tilstede, begyndte de at undersøge nogle forskellige årsager til, hvorfor de har mistet lige netop smagen for sød, bitter og umami,« fortæller Tobias Wang.
I studiet peger forskerne i USA på to forskellige årsager til de forsvundne smagssanse:
-
Det såkaldte protein 'Trpm5', som er ansvarlig for at overføre smagen sød, bitter og umami, er ifølge studiet ekstremt sensitiv over for kulde og har en meget lav aktivitet ved lav temperatur, som for eksempel på Antarktis, hvor de fleste pingviner holder til.
- Pingvinerne sluger deres fisk, og derfor burde de ifølge forskerne slet ikke have behov for smagssanse, da de aldrig bliver stimuleret. Men om det var smagssansen, der forsvandt, fordi de slugte fisk, eller om de begyndte at sluge fisk, fordi de ikke kunne smage dem, har forskerne ikke et endegyldigt svar på.
»Det er lidt en gåde, hvad der egentlig forsvandt først. Det er lidt ligesom gåden om hønen og ægget,« lyder det fra Tobias Wang, som selv føjer en helt tredje mulighed til for, at pingvinerne har mistet nogle af deres smagssanse.
»Da pingviner kun har sprællevende fisk som fødekilde, så er det en mulighed, at smagssanserne simpelthen er forsvundet, da der slet ikke er behov for at kunne smage hverken forskellige fødevarer eller rådne fødevarer,« siger Tobias Wang.
Kulde fjerner smagssanse
Selvom alle tre årsager ifølge Tobias Wang er valide årsager til pingvinernes skrabede smagsoplevelse, mener han, at studiet peger på, at kulde er den helt store synder.
\ Fakta
Sådan gjorde forskerne: - Først blev der udvalgt fem forskellige pingvinarter. - Derefter undersøgte forskerne generne for alle fem smagssanse, hvor de opdagede, at de gener, der har med sød, bitter og umami at gøre, manglede hos pingvinerne. - Forskerne testede også 14 forskellige fuglearter, hvor det viste sig, at fuglene - modsat pingvinerne - ikke manglede generne. Forskerne konkluderede derfor, at de manglende gener er en speciel egenskab hos pingviner. - På baggrund af det nye studie har forskerne udviklet en teori, der går på, at pingvinernes smagssanser muligvis mangler på grund af påvirkning fra det kolde klima.
»Det ser ud som om, at en lav temperatur leder til tab af de her smagssanse. Det kunne være rigtig interessant at kigge nærmere på det, og eventuelt også inkludere andre hvirveldyr fra kolde regioner for at se på præcist hvilke sanser, der virker i hvilke regioner,« siger Tobias Wang.
Sammenkoblingen mellem temperatur og smagssanse har ifølge Tobias Wang været kendt i mange år.
»For ca. 20 år siden fandt man sammenkoblingen mellem temperatur og smagssanse, og vi kan blandt andet mærke og føle det, når vi indtager nogle former for mad. Det er simpelthen de samme gener, der bliver påvirket af både temperatur og bestemte fødevarer,« siger Tobias Wang og nævner to eksempler på 'kulde- og varmemad'.
-
Chili er kendt verden over som et såkaldt 'hot spice', på dansk et 'varmt krydderi'. Når vi spiser chili, mærker vi en varme i kroppen, mens sveden begynder at pible ud af kroppen. Det indikerer ifølge Tobias Wang, at det er de samme gener, der bliver påvirket, når vi både spiser stærk mad og befinder os steder med en høj temperatur.
- Mynte er en plante, som man bruger i madlavning verden over. Når den bliver tilføjet i enten en madret eller en te, får man en kølende eftersmag. Ifølge Tobias Wang er det dog nok mest kendt, når man spiser en mintpastel og derefter kan suge meget 'kold' luft ind. Det indikerer ifølge Tobias Wang også, at det er de samme gener, der bliver påvirket af både lav temperatur og smagen af 'kold mad'.
Det, der undrer både Tobias Wang og Jianzhi Zhang og hans forskerhold, er, at det lige netop er generne, der skal til for at smage sød, bitter og umami, der er forsvundet hos pingvinerne. »Hvorfor ikke surt og salt?« spørger forskerne retorisk. Svaret er muligvis et indlysende et af slagsen.
Smag er måske helt væk blandt pingviner
Resultaterne i studiet viser, at pingvinerne har generne, der skal til for at smage både surt og salt, men det er ifølge forskerne bag studiet ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de rent faktisk kan smage surt og salt.
»De gener, der ligger til grund for, at både vi og nogle dyr kan smage surt og salt, er også gener, der hjælper med at regulere andre funktioner i kroppen. 'Surtgenet' er involveret i insulinregulering, og 'saltgenet' er involveret i blodsukkerregulering,« siger Tobias Wang.
Ifølge studiet er det derfor ikke sikkert, at pingvinerne overhovedet kan smage surt og salt, da de ikke kan se, hvad generne præcist bliver brugt til - regulering af blodsukker og insulin eller smagen af surt og salt.
»Før vi kan være helt sikre på, hvad de her pingviner kan smage eller ej, så er der brug for en adfærdstest. Man er simpelthen nødt til at manipulere med deres mad, for at se om deres mønstre ændrer sig i deres fødevareindtag,« siger Tobias Wang.
Pingvinerne kommer ikke til at smage igen
En interessant test kunne ifølge Tobias Wang være at teste pingvinernes smagsnerver, når de indtager føde, men det bliver nok ikke udført, da pingviner i samfundets øjne er »for søde til sådanne test,« lyder det fra Tobias Wang.
Til spørgsmålet om, hvorvidt pingvinerne ikke bare kan svømme mod varmere farvande for at få deres smagssanse tilbage, svarer Tobias Wang kort og kontant:
»Nej! Efter en naturlig selektion er det meget usandsynligt, at en gen kan mutere tilbage igen. Der er der i hvert fald ikke set mange eksempler på i evolutionshistorien.«
Pingvinerne er altså, efter alt at dømme, tvangsindlagt til aldrig nogensinde at komme til at smage deres livret.
Studiet er publiceret i Current Biology.




































