Pandemier er langt hyppigere, end vi tror, ifølge matematisk model
coronavirus virus pandemi

Coronavirussen har sat alting i stå, men desværre er verdensændrende pandemier ikke så sjældne, som vi måske både tror og håber på. (Foto: Shutterstock)

Coronavirussen har sat alting i stå, men desværre er verdensændrende pandemier ikke så sjældne, som vi måske både tror og håber på. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
24 august 2021

Det synes intuitivt, at store, ødelæggende pandemier som coronapandemien er enkeltstående begivenheder – statistiske anormaliteter, der kun meget sjældent indfinder sig.

Den lykkelige forestilling har et forskerhold fra Duke University i USA undersøgt nærmere, og konklusionen er ikke opmuntrende. Hvert år er der nemlig 2 procents sandsynlighed for, at en pandemi i samme vægtklasse som COVID-19 rammer.

Det skriver det amerikanske universitet i en pressemeddelelse.

»Den vigtigste pointe hér er jo, at store pandemier som COVID-19 og den spanske syge faktisk er relativt sandsynlige,« fortæller en af studiets forfattere, lektor William Pan. 

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at indsamle viden om hele 476 store epidemier og pandemier gennem de seneste fire århundreder, herunder ubehagelige gamle kendinge som pest, kopper, kolera og tyfus.

Disse data blev opsat i en detaljeret statistisk model med en såkaldt generaliseret Pareto-fordeling.

Studiet opdelte også de forskellige udbrud efter sværhedsgrad, for at kunne regne på, hvad sandsynligheden er for, at en voldsom pandemi i stil med den Spanske Syge skulle melde sin ankomst. Her lød svaret, at der hvert år er mellem 0,3 og 1,9 procents risiko for et sådan scenarie.

Det er ikke just betryggende nyt, da den Spanske Syge slog flere end 30 millioner mennesker ihjel mellem 1918 og 1920.

spanske syge influenza pandemi epidemi felthospital

Den spanske syge raserede under første verdenskrig og slog mere end 30 millioner ihjel. Her ses et amerikansk nødlazaret fyldt med soldater. (Foto: Otis Historical Archives)

Ikke alene dét, men studiet tyder også på, at risikoen stiger år for år. Det er baseret på, at fundet af nye sygdomskilder, så som vira og bakterier, er steget eksponentielt henover de sidste årtier. Således regner forskerne bag studiet med, at risikoen for et nyt masseudbrud bliver tredoblet henover de næste årtier.

Med dette i mente anslår studiet, at en pandemi i samme sværhedsgrad som COVID-19 sandsynligvis vil indfinde sig i løbet af 59 år. Dette er »langt kortere, end vi intuitivt havde forventet,« som de skriver i studiet.

Forståelsen af, at pandemier slet ikke er så sjældne endda, burde skyde præventive foretag et godt stykke op ad prioritetslisterne, mener William Pan. Det er desuden vigtigt at forstå statistik, så vi ikke blot læner os tilbage og tror, at der skal gå 59 år, før vi behøver at gøre noget. Det forklarer ph.d. og medforfatter på studiet, Gabriel Katul:

»Når man er vidne til århundredets oversvømmelse, kan man fejlagtigt få det indtryk, at man nu blot kan vente 100 år, før man igen vil opleve en sådan begivenhed,« forklarer Katul.

»Det indtryk er forkert. Vi kan blive vidner til århundredets oversvømmelse igen næste år. «

Studiet er publiceret i PNAS. 

seh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.