Torsdag d. 11. november er det polarforskerdag i Danmark og aktuelle forskningsprojekter i Det Arktiske Ocean bliver præsenteret og diskuteret.
Mens fortidens store naturvidenskabelige ekspeditioner handlede om at opdage og kortlægge land, handler et af nutidens store togter i Polarhavet om at dokumentere undergrunden på bunden af havet.
Danmarks og Grønlands såkaldte kontinentalsokkel-projekt har siden 2006 gennemført en række ekspeditioner, hvor der foretages videnskabelige målinger i Polarhavet.
Grønland er blandt de fem lande, der støder op til Det Arktiske Ocean og som har mulighed for at få rettigheder over et større område af havbunden.
Målingerne af havbunden skal bidrage til at skabe klarhed over, hvor meget af havbunden, og dermed de resurser den kan gemme på, der tilfalder Grønland.
Isen er udfordringen
Togtleder Christian Marcussen, seniorrådgiver ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har ledet alle togterne til Grønland.
\ Fakta
VIDSTE DU
Ifølge amerikanske geologer gemmer cirka 13 procent af verdens oliereserver samt 30 procent af verdens uopdagede naturgasforeskomster sig i det arktiske område, der omfatter både land og hav-områder.
Som på de opdagelsesrejsendes tid har naturen været en udfordring på ekspeditionerne.
»Isen er den største udfordring. Det kræver en særlig polarisbryder for at arbejde i området nord for Grønland,« forklarer togtlederen.
Havisen i det Arktiske Ocean varierer både med årstiden, men også fra dag til dag afhængig af blandt andet vindforholdene. Området nord for Grønland er kendt for at have de vanskeligste isforhold og her udarbejdes heller ikke pålidelige iskort.
Danmark har derfor haft et samarbejde om brug af den svenske isbryder Oden både i 2007 og 2009. I 2007 blev togtet desuden delvist støttet af en russisk atomisbryder.
Helikopteren ombord på Oden bliver brugt til at vurdere isforholdene langs den planlagte sejlrute nogle timers sejlads forud.
På de tidligere togter var isforholdene til tider meget ufremkommelige, så gennemsnitsfarten lå på nogle få knob.
»En gang blev vi oven i købet overhalet af en isbjørn og dens unger. Det var maskinmesteren ikke helt tilfreds med,« fortæller Christian Marcussen.
Isforholdene er også en udfordring for det måleudstyr, der kan trækkes gennem vandet bag ved skibet. »Måleudstyret er specielt udviklet til at kunne modstå mødet med havisen, men specielt under det første togt, hvor det gjaldt om at få erfaringer, gik det galt et par gange og dele af udstyret gik tabt« siger han.
Grænser på havbunden
Reglerne for en udvidelse af rettigheder over havbunden er beskrevet i FNs havretskonvention.
I forvejen har en kyststat eksklusive rettigheder til resurserne i havet og under havbunden ud til 200 sømil.
En kyststat kan dog gøre krav på udvidelse af sit havområde ud over 200 sømil, hvis landmassen fortsætter yderligere under havets overflade. Landmassen under havet kaldes kontinentalsoklen. Dens ydre grænse kan fastlægges ved at måle havdybden samt tykkelsen af de aflejringer, der findes under havbunden.
Canada, Rusland og USA foretager i disse år også videnskabelige undersøgelser i Polarhavet, der kan munde ud i krav om en større del af havbunden. Norge fik i 2009 anbefalet grænsen for deres udvidede kontinentalsokkel.
I 2011 forventes afgang for den næste togt, der vil foretage målinger af havbunden nordøst for Grønland. Danmark har frist til udgangen af 2014 for at indsende krav om udvidelse af kontinentalsoklen
\ Sådan foregår målingerne:
Havdybder måles med et flerstråle ekkolod, som kan give et 3 dimensionelt billede af havbunden i god kvalitet (kaldet bathymetriske data).
Tykkelsen af aflejringerne under havbunden måles med lydbølger, der sendes ned i undergrunden med luftkanoner. Når lydbølgen rammer et lag i undergrunden, bliver noget af lydbølgen reflekteret. Denne del registreres af lytteinstrumenter, der er indbygget i en tynd plasticslange, der sammen med luftkanonerne trækkes bag ved skibet. De samlede registreringer skal efterfølgende fortolkes for at give et billede af undergrunden (refleksionsseismiske data).
Rigsfælleskabets kontinentalsokkelprojektet har fra 2002-2009 kostet cirka 225 millioner.
