Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ozonlaget bliver tyndere over befolkede områder

Annonce:

For nyligt kunne forskere fortælle den glædelige nyhed, at hullerne i ozonlaget ved polerne er ved at lukke sig igen.

Men nu viser ny forskning, at ozonlaget samtidig bliver tyndere andre steder på Jorden – hvor der bor mange flere mennesker. Det skriver The Guardian.

I det nye studie har forskerne undersøgt ozonlaget i andre områder end polerne – og her stod det klart, at mens mængden af ozon er steget omkring polerne, er det faldet andre steder.

»Det er bekymrende. Selvom Montrealprotokollen har gjort, hvad vi ville have den til at gøre i den øvre stratosfære, foregår der andre ting, som vi ikke forstår,« siger professor Joanna Haigh fra Imperial College London, England, som er en del af det internationale forskerhold bag studiet, til The Guardian.

Forskerne mistænker flere mekanismer bag fænomenet.

En forklaring kan være kraftigere vind forårsaget af global opvarmning, som skubber ozonen mod polerne. En anden forklaring kan være industrikemikalier, som ellers hidtil har været frikendt.

Men der er ingen klare beviser på noget.

Annonce:

»For at finde ud af, hvilke tiltag der er nødvendige for at forhindre yderligere fald (i mængden af ozon, red.), er det ekstremt vigtigt at forstå, hvad er forårsager den observerede nedadgående tendens,« siger atmosfærekemiker Anna Jones fra British Antarctic Survey til The Guardian. Hun har ikke været en del af studiet.

eh