Vores læser Keld Pedersen har undret sig over noget.
Han har tænkt over, at Jorden er et ideelt sted for liv at eksistere og for liv at opstå.
Alligevel har han aldrig hørt om, at liv skulle være opstået mere end én gang i Jordens historie, og det kan han ikke helt forstå. Derfor har han skrevet ind til Spørg Videnskaben.
»Hvis Jorden er et ideelt sted for liv at opstå, betyder det så, at liv opstår hele tiden? Hvis det ikke gør det, hvordan kan det så være?« skriver Keld i sin mail.
Her på redaktionen er vi faktisk også i tvivl om, hvorvidt liv virkelig kun er opstået én gang i hele Jordens 4,5 milliarder år lange historie.
Vi har derfor sendt Kelds spørgsmål videre i retning af professor Kai Finster fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Kai Finster forsker i evolution og muligheden for at finde liv på andre planeter. Han har også et indgående kendskab til livets historie på vores egen planet.
I princippet kan liv opstå når som helst
Professorens svar på Kelds spørgsmål peger dog til at starte med i to forskellige retninger.
»Betingelserne, for at liv kan opstå, er til stede på Jorden, så i princippet kan liv opstå når som helst. Udfordringen for det nye liv er dog det liv, der allerede findes på Jorden, og som er meget mere konkurrencedygtigt og straks vil give sig til at fortære nyt liv, så snart det opstår. Derfor er det svært at finde ud af, om nyt liv hele tiden opstår eller ej.«
»Vi ved, at alt nuværende liv på Jorden har samme oprindelse, hvilket vil sige, at vi alle sammen stammer fra den samme urcelle. I tidernes morgen kan det dog være, at der forekom mange konkurrerende livsformer, hvor kun én fik sat sig igennem og blev til alt liv på Jorden,« fortæller Kai Finster.
Liv opstår måske hele tiden
Kai Finster kan ikke afvise, at liv opstår hele tiden, for hvis nyt liv opstod i eksempelvis havet, ville vi aldrig finde ud af det. Det ville forsvinde med det samme igen, uden at nogen kunne nå at opdage det.
På Jorden er alle økologiske nicher nemlig allerede fyldt ud af højt specialiserede organismer.
Nyt liv i form af primitive celler ville slet ikke være tilpasset i samme grad til et givent miljø, som de mikroskopiske organismer der har udviklet og tilpasset sig gennem millioner af år.
Derfor ville nye livsformer slet ikke kunne få et fodfæste i den økologiske niche, før de var blevet opslugt af en anden organisme.
»Hvis nyt liv opstod i en allerede besat niche, ville de nuværende organismer i nichen udslette det med det samme. Derfor er det spørgsmålet svært at svare på,« forklarer Kai Finster.
Alt liv stammer fra samme celle
Kigger man på alt liv på Jorden, stammer både bakterier og blåhvaler og alt ind imellem fra den samme urcelle. Den celle blev dannet på Jorden for mere end 3,8 milliarder år siden.
Livet på Jorden er altså ikke resultatet af flere livformer med forskellige og uafhængige udgangspunkter, men af én livsform, som er opstået på ét tidspunkt.
Det kan forskere slå fast, fordi alt liv er opbygget på den samme måde med proteiner, cellemembraner og arvemateriale i form af DNA og/eller RNA.
Faktisk har man ikke nogle beviser for, hvornår liv opstod. Forskere kan blot konstatere, at liv allerede var godt i gang for 3,8 milliarder år siden. Det kan de se i blandt andet ældgamle bjergarter fra Grønland.
Liv er altså opstået på et eller andet tidspunkt for mellem 4,5 og 3,8 milliarder år siden. Det er så tæt på livets faktiske oprindelse, som forskere kan komme lige her og nu.
»Ret beset kan vi heller ikke udelukke, at liv er kommet til Jorden fra et andet sted i universet, men vi ved i hvert fald, at der kun findes denne form for liv. Der er ikke opstået liv sideløbende eller sidenhen, som har været i stand til at overtage nicher fra det allerede eksisterende liv. Der kan også godt være opstået livsformer før vores egne, men i så fald er de forsvundet igen,« siger Kai Finster.
Svært at sige, om liv opstår automatisk
Idet forskere ikke kan pege på de første primitive celler, men kun har indikationer på deres tilstedeværelse i bjergarter fra Grønland, er det svært for dem at sige noget om, hvordan liv opstod.
Dermed er det også svært for dem at sige, hvor sandsynligt eller usandsynligt det egentlig er, at liv opstår, hvis blot betingelserne er til stede.
Man kan lave tankeeksperimentet, at man steriliserer Jorden. Ville det så betyde, at liv i en eller anden form ville opstå?
Heller ikke her er svaret ikke ligetil.
»Det kan man heller ikke svare på. Da vi ikke ved, hvilke trin der skal til for at liv opstår fra en blanding af organiske molekyler, kan vi heller ikke sige noget om, hvorvidt det ligger i kortene, at det sker, eller om det er et helt usandsynligt tilfælde, at det skete den ene gang,« forklarer Kai Finster.
Pasteur forsøgte at skabe liv
At liv måske ikke bare opstår, når betingelserne er til stede, kan nok bedst illustreres ved, at vi mennesker med al vores viden om biologi og tekniske formåen endnu ikke har været i stand til kunstigt at skabe liv i et reagensglas.
For 150 år siden lavede den berømte franske mikrobiolog Louis Pasteur nogle eksperimenter med kogt kød, hvori han fastslog, at man ikke kunne skabe liv ud af ingenting (Louis Pasteur kogte kødet og ventede på, om der spontant opstod liv i det).
For god ordens skyld skal det i den sammenhæng siges, at Pasteur troede på den bibelske skabelsesberetning.
Alligevel påstod den berømte franske forsker noget, som ingen har kunnet modbevise siden hen.
I Miller-Urey-eksperimentet fra 1952 viste forskere for første gang, at man ved at sætte en elektrisk ladning til en gas af hydrogen, ammoniak, kulmonooxid og vand kunne danne en væske med små organiske molekyler som aminosyrer og fedtsyrer, der er vigtige komponenter i opbygningen af alt liv.
Stadig lang vej til liv
Der er dog stadig lang vej til at skabe en blåhval eller en spørgelysten Keld.
»Vi kender endnu ikke til de mekanismer, der skal til for at komme fra aminosyrer og fedtsyrer til en rigtig celle. Hvorvidt den er simpel eller kompliceret er afgørende for, hvor sandsynligt det er, at liv opstår, når omstændighederne er til stede,« fortæller Kai Finster.
Vi håber, at Keld kunne bruge svaret til noget. Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og sender en livsbekræftende T-shirt i hans retning som tak for det.
Vi takker også Kai Finster for at hjælpe os med at komme tættere på et af de mest essentielle spørgsmål overhoved.
Som altid kan du stille spørgsmål til os på sv@videnskab.dk, hvis du grubler over noget, som du tænker, at videnskaben kan svare dig på. Vil du bare gerne have fingrene i vores flotte T-shirt, kan den købes lige her.
