Han dræbte verdens ældste dyr
Britisk biolog fandt verdens ældste dyr – og slog det ihjel på stedet.

Den uheldige forsker, Alan Wanamaker, har ikke forladt forskningen efter episoden med molbo-østersen. Han er i dag tilknyttet Iowa State University. (Foto: ge-at.iastate.edu)

Den uheldige forsker, Alan Wanamaker, har ikke forladt forskningen efter episoden med molbo-østersen. Han er i dag tilknyttet Iowa State University. (Foto: ge-at.iastate.edu)

Hvad ville du gøre, hvis du var så heldig at indfange verdens ældste nulevende dyr? Du ville formentlig gøre alt for at dyret havde det godt. Du ville nusse om det og fodre det med godbidder. Og sidst men ikke mindst fremvise dyret for hele verden, som uden tvivl ville klappe i hænderne af begejstring.

Men desværre var det et hold biologer fra Bangor University i Wales - og ikke dig - der fandt dyret!

I efteråret 2007 tog biologerne på forskertogt til Island i jagten på molboøsters, som de skulle bruge til at kortlægge fortidens klima. Op af havet trak de deres fiskenet, og i fiskenettet lå en gigantisk molboøsters.

Rent rutinemæssigt samlede Alan Wanamaker kræet op, tog sin kniv, hvorefter han brutalt stak den ind mellem de to østersskaller og krængede dem fra hinanden i et enkelt vrid. Indmaden røg i havet med et "plop" mens skallen røg ind under mikroskopet.

Herefter begyndte biologen omhyggeligt at tælle rillerne i overfladen af skallen: 1,2, ... 404, 405, 406, 407, 408, 409, 410!!!! Skallen var sammensat af i alt 410 riller, såkaldte vækstlag, og da en østers bruger et år på at danne et lag, betød det, at dyret var 410 år gammel i det øjeblik, hvor Allan svingede kniven.

Verdens ældste dyr blev slået ihjel med et hurtig sving med kniven. (Foto: Bangor University)

Østersen var allerede i trediverne, da Chr. IV byggede rundetårn. Og den var 200 år gammel, da Napoleon blev udnævnt som kejser i Frankrig i 1802. Den har levet 40 gange længere end en gennemsnitlig kat og fem gange længere, end hvad man kan forvente af et menneske eller en elefant.

Sidst, men ikke mindst, har kræet slået den tidligere aldersrekord på 374 år, som af alle dyr i verden også er opnået af en molboøsters. Men nu er den enestående østers død og borte. Kun skallen er tilbage.

»Vi havde ingen idé om, at denne molboøsters var så gammel,« siger Alan Wanamaker undskyldende.

Man har længe undret sig over, hvorfor denne musling kan leve så længe. Noget tyder på, at den på en eller anden måde kan bremse cellernes naturlige aldringsproces, så den kan leve betydeligt længere end alle andre dyr. Hvis man kan fravriste dyret denne hemmelighed, vil vi måske kende opskriften på et længere liv.

I anledning af sommerferien genudsender vi en række af vores bedste historier fra dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret 5. maj 2008.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk