Når et nyt dansk center i dag slår dørene op, er målet på lang sigt at omskrive verdenshistorien - intet mindre. Centeret vil se på grundlæggende videnskabelige emner, som hvor vi kommer fra, samt hvordan Jorden har ændret sig under forskellige klimatilstande.
Den danske position på internationalt plan indenfor DNA-forskning vil blive styrket markant, mener professor Eske Willerslev.
»Vi vil bedrive grundforskning, men vi vil også se på, hvordan vores resultater kan bruges til at løse nogle af de problemer, menneskeheden står over for. Målet er at kunne besvare nogle af de helt store uløste videnskabelige spørgsmål,« siger professor Eske Willerslev, der står i spidsen for en medarbejderstab bestående af eksempelvis arkæologer, medicinere, DNA-forskere, geologer, arkæologer og palæontologer.
Håndfast viden om klima
Fortidige klimaforandringer skal undersøges med det mål at svare på nogle af de problemer, vi står over for nu. Eksempelvis er isbjørnen ét af de dyr, der i dag er på den røde liste, fordi den trues af smeltningen af havisen.
»Når vi i dag siger, at isbjørnene er på vej til at uddø, så bygger det på løse forestillinger. Med geogenetik kan vi faktisk undersøge klimaforholdene, som de var for 8000-9000 år siden, hvor Arktis var tre grader varmere. Vi kan se, hvad det klima reelt betød for isbjørnenes muligheder dengang,« siger Eske Willerslev.
Hvor kommer vi fra?
Menneskets ophav er en af de grundlæggende videnskabelige spørgsmål, der også vil blive undersøgt af det nye center. Center for Geogenetik vil kortlægge folkevandringer, der foregik helt tilbage for 60.000 år siden.
Det er blevet muligt, fordi nye teknikker betyder, at forskerne kan undersøge meget korte stykker af DNA.
»Undersøgelser af DNA fra knogler, tænder, afføring og hår kan bruges til at kortlægge arvemasse,« siger Eske Willerslev.
Tidligere har Eske Willerslev bevist genetisk, at det er forfædre til de nuværende indianere, som først befolkede Nordamerika, og det medførte siden diskussioner om retten til jord i USA.
»Vores resultatet kan få konsekvenser for selvopfattelse og måske politik. Vi håber også, at vores viden om genetisk mangfoldighed kan betyde udvikling indenfor medicinen. Det kan være svar på, hvorfor indianerne får diabetes, eller hvorfor danskerne får cystisk fibrose. Vi vil også screene DNA for eksempelvis tarmkræft og bryskræft, fordi viden om genetiske komponenter kan give en mulighed for at udvikle vacciner,« siger Eske Willerslev.
