I 1863 ankom et tusindben til Zoologisk Museum i København. En dansk forsker havde indsamlet det i Spanien, men først godt 150 år efter kunne postdoc Nesrine Akkari og professor Henrik Enghoff slå fast, at der var tale om en ny art.
21 år fra fund til registrering
Et nyt studie, publiceret i Current Biology, viser at der ofte går rigtig mange år, fra en ny art indsamles og til dens eksistens registreres. I mellemtiden kan en ny art reelt nå at uddø, inden forskerne har opdaget, at den overhovedet findes.
Økolog Benoît Fontaine og kolleger fra Det Nationale Museum for Naturhistorie i Paris, der står bag undersøgelsen, har kigget nærmere på 600 af de nye arter, der blev registreret i 2007. De fandt ud af, at der i gennemsnit gik 21 år fra en ny art bliver fundet og til den registreres.
Man har længe vidst, at tiden fra fund til registrering var lang, men det er første gang, at man har undersøgt fænomenet kvantitativt, skriver ScienceNOW.
Forskere ved ikke, at de finder en ny art
Professor Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum kan nikke genkendende til undersøgelsens resultater.
Han fortæller historien om tusindbenet, der i næsten 150 år samlede støv på hylderne, hengemt i et glas sprit på Zoologisk Museum.
\ Fakta
Hvornår regnes en ny art for at være registreret? En art anses for registreret, så snart en specialiseret forsker har publiceret en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, der beskriver den nye art.
»På det tidspunkt vidste ingen, at det var en ny art, og bortset fra en tysk ekspert, der kort kiggede på tusindbenet omkring 1931, har ingen rørt det, før Nesrine, min kollega, fik fat i det som en del af et større forskningsprojekt.«
Men hvorfor går der så lang tid fra en art opdages, og til dens eksistens bliver offentliggjort?
Ifølge Henrik Enghoff kan det skyldes flere ting.
»Der findes rigtigt mange grupper af organismer, som kun meget få mennesker har forstand på, og derfor ved de forskere, der indsamler prøverne, mange gange ikke, at det er en ny art de står med. Samtidig udvikles der hele tiden nye metoder, som f.eks. DNA-test, der gør det lettere at bestemme arten.«
Mange arter – få specialister
I dag har forskerne beskrevet knap to millioner arter, men man regner med, at der stadig findes 10 gange så mange, som man bare ikke kender endnu.
Man kunne tro, at registreringen af nye arter ville gå hurtigere, i takt med at teknologien udvikler sig, men den nye undersøgelse viser altså noget andet.
Ifølge Henrik Enghoff er en del af forklaringen, at der stadig findes mange grupper, som ingen er specialister på, og dermed er der ikke nogen til at spotte de nye arter, når materialet indsamles.
»Der findes for eksempel kun én ekspert i symfyler«, fortæller han, »en pensioneret svensk skolelærer, og ham kan man jo ikke regne med de næste 150 år. Så der er et behov for at uddanne nye specialister, for at kunne generere ny viden«.
Behov for globalt samarbejde, uddannelse – og penge
Hvis processen fra fund til registrering skal speedes op, må der derfor penge og uddannelse til, mener Henrik Enghoff.
Professor Quentin D. Wheeler, leder af International Institute for Species Exploration på Arizona State University, har foreslået, at man globalt slår pjalterne sammen og får kortlagt de resterende arter i løbet af de næste 50 år.
Ifølge Henrik Enghoff er det sådan noget, der skal til for at få processen til at skride hurtigere fremad, men som han siger, »så går det jo ikke uden penge bag«. Og dem er der mangel på. I takt med, at forskning inden for nye biologi-områder, som biotech og miljø, vinder frem, bliver der mindre plads til den klassiske, beskrivende biologi - og dermed også færre penge.
»Så hvis man finder en art i dag, kan den sagtens samle støv på hylderne i 150 år, indtil en ekspert finder den frem igen,« siger Henrik Enghoff.
