Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ny teori: Øjnene var årsag til, at vores forfædre gik på land

Det var øjnene, og ikke lemmerne, der var den primære årsag til, at vores tidlige forfædre bevægede sig op på land, mener amerikanske forskere. Video: Northwestern University

Et gammelt skib sejler gennem tåget vand med et antikt kort over Europa i baggrunden og klipper langs kysten, hvilket skaber en vintage-agtig opdagelsesrejse-scene.

Den danske ekspedition til Arktis, der endte i en dødelig katastrofe  

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

En blåhaj svømmer i dybtblåt vand, ledsaget af en flok stribede pilotfisk. Billedet er taget af Derk Remmers og GHOST DIVING.

Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

Annonce:

Udviklingen af øjne var den vigtigste årsag til, at vores forfædre begyndte at bevæge sig fra havene og op på land.

Det fremlægger i hvert fald forskere fra Northwestern University i et nyt studie, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Forskerne mener, at øjnene gjorde det muligt for vores krokodille-lignende forfædre at se potentielt bytte på land, og derefter var det et spørgsmål om tid, før de udviklede evnen til også at jage på land.

»Vi fandt en enorm forbedring i synsevnen i hvirveldyr lige før overgangen fra vand til land. Vores hypotese er, at måske var dét at se et enormt overflødighedshorn af mad på land - tusindben, edderkopper, med videre - drivkraften bag, at evolutionen udviklede lemmer ud fra finner,« siger professor Malcolm MacIver fra Nortwestern University i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Evolution in action: Se fisk lære at gå

I det nye studie har forskerne nærstuderet 59 fossiler fra perioderne før, under og efter, at dyrene bevægede sig op på land.

Herved opdagede de, at øjne i gennemsnit er blevet tre gange større før - og ikke efter - overgangen fra vand til land. Og i perioden før overgangen til land begyndte øjnene samtidig at bevæge sig fra siden af hovedet og frem mod toppen af hovedet.

Annonce:

Da vores forfædre begyndte at kigge op over vandoverfladen, kunne de pludselig se omtrent 70 gange længere.

Og kombineret med de større øjne, har de pludselig udvidet deres synsfelt omtrent en million gange, mener forskerne.

De store øjne lagde dermed vejen åben for, at vores forfædre udviklede evnen til at bevæge sig op på land for at tage for sig af retterne, mener forskerne ifølge pressemeddelelsen.

Studiet er publiceret i tidsskriftet PNAS.

LÆS OGSÅ: Fisk har muligvis levet på land 30 gange gennme tiden

LÆS OGSÅ: Konvergent evolution: Derfor ser havpattedyr ens ud

on

Annonce: