Nomineret til Årets Danske Forskningsresultat: Dansk ålegræs eminent til at forhindre CO2-udslip
Verdensrekorden i at forhindre CO2-udslip i atmosfæren ligger på bunden af den sydfynske bugt Thurøbund. Det har danske forskere vist. Skal det være Årets Danske Forskningsresultat? Se videoen, og stem i bunden af artiklen.

Det tiende og sidste nominerede studie til Årets Danske Forskningsresultat 2017 har lokaliseret en fynsk verdensmester i at optage og lejre CO2. (Video: Videnskab.dk)

Det tiende og sidste nominerede studie til Årets Danske Forskningsresultat 2017 har lokaliseret en fynsk verdensmester i at optage og lejre CO2. (Video: Videnskab.dk)

På bunden af en sydfynsk bugt gemmer sig en verdensmester. Havgræs-engen i Thurøbund sørger nemlig for, at bugten er det sted i verden, som er bedst til at optage og lejre CO2 og dermed forhindre udslip i atmosfæren.

Forklaringen skal findes i bugtens særlige forhold; blandt andet er koncentrationen af ålegræs høj.

Derudover ligger Thurøbund godt beskyttet mod vind og vejr, og derfor bliver ålegræsset liggende i engen, når det dør. Det betyder, at plantens CO2 lejres i havbunden i stedet for at blive sendt ud i atmosfæren.

I Thurøbund lejres der omkring 27.000 gram kulstof per kvadratmeter, mens det tal aldrig kommer over 10.000-11.000 gram kulstof på lige så lidt plads andre steder i verden.

Enorm tilbagegang af havgræsser

Verdensrekorden er ikke blot noget, som vi kan juble over at have erobret herhjemme.

Årets Danske Forskningsresultat
  • Videnskab.dk's forskningspris.
  • Nominerede resultater vælges ud af Videnskab.dk's redaktion.
  • Prisdysten afgøres ved en læserafstemning, som slutter 2. januar 2018.
  • Læs mere om prisen og kriterier for indstillingerne her.

Der har været en enorm global tilbagegang af havgræsser verden over, og da havgræs-enge har et stort potentiale i at optage CO2, gør mange lande i dag en indsats for at bringe dem tilbage. Men hvor skal man starte?

Her kan det danske studie hjælpe. Når man fremover vil genetablere havgræs-enge verden over, har vi nu et eksempel på, hvor det virkelig kan betale sig.

Studiet kan med andre ord bruges til at udpege områder, som ligner Thurøbund og dermed kan hjælpe med at nedbringe CO2-udslippet.

Du kan læse mere om studiet i den oprindelige artikel på Videnskab.dk eller læse mere om de øvrige ni nominerede herunder.

Under artiklen kan du også afgive din stemme til den forskergruppe, som efter din mening har fortjent at vinde Årets Danske Forskningsresultat 2017.

Forskerne bag resultatet:

Marianne Holmer, Emilia Rohr og Christoffer Boström

Environmental and Marine Biology
Faculty of Science and Engineering
Åbo Akademi University
BioCity, FI-20520 Turku/Åbo, Finland

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.