Fynsk bugt har verdensrekord i at forhindre CO2-udslip
ålegræs fynsk bugt

Ålegræs i Thurøbund har en overordentlig god evne til at lejre kulstof og dermed holde CO2-udslippet på et minimum. (Foto: Shutterstock)

17 november 2017

Et sted i en lille bugt på Sydfyn bor en verdensmester.

Verdensmesteren hedder Thurøbund, og den har verdensrekorden i at forhindre CO2-udslip i atmosfæren, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Det er, ifølge forskning fra SDU, det undersøiske ålegræs i bugten, der har en overordentlig god evne til at lejre kulstof og dermed holde CO2-udslippet på et minimum.

Kort om havgræs
  • Vandplante: Havgræs er ikke en tangart. Den har blomster, blade og rødder ligesom planter på land.
  • Lavt vand: Havgræs vokser lavt vand. Den kan ikke klare sig på dybere vand end, at 10 procent af solens lys kan nå ned til planterne.
  • ​Udbredelse: I Danmark vokser der ålegræs-enge ud for næsten alle kyster. Der findes cirka 60 forskellige havgræsser i verden.

I Thurøbund lejres der omkring 27.000 gram kulstof per kvadratmeter. Til sammenligning kommer tallet aldrig over 10-11.000 gram kulstof på lige så lidt plads andre steder i verden.

»Forskere har målt mange steder i verden. Senest har jeg selv været med til at måle på ti udvalgte enge i danske og finske dele af Østersøen. Ingen steder kommer tilnærmelsesvis i nærheden af Thurøbund,« siger Marianne Holmer, professor og leder af Biologisk Institut på SDU, i pressemeddelelsen.

Det er nogle helt særlige forhold i Thurøbund, der gør bugten til en kolossal og genial kulstof-bank, forklarer Marianne Holmer:

»Bugten er meget beskyttet og samtidig meget produktiv. Det betyder, at ålegræsset vokser godt, og når ålegræsset dør, forbliver det i ålegræsengen. I denne begravelsesproces bliver plantens kulstof lejret i havbunden,« fortæller hun i pressemeddelelsen.

Studiet om Thurøbund er publiceret i tidsskriftet Biogeosciences.

Godt studie som viser variationerne

Seniorforsker og ph.d. i marin økologi Dorte Krause-Jensen fra Aarhus Universitet kender udmærket godt forskningsresultatet.

Hun fortæller, at forskere tidligere har lavet lignende estimater fra mange andre regioner, og at der ligeledes er samlet et globalt billede af kulstoflagret i havgræsser i en forskningsartikel fra 2012. Men hun påpeger også, hvorfor det er værd at bide mærke i forskningsresultatet fra Syddansk Universitet:

»Artiklen giver det første opskalerede estimat af kulstoflageret i ålegræssedimenter i Danmark og Finland, beskriver variationer i lageret mellem de to regioner og inden for regionerne og viser, at lageret har en betydelig størrelse.«

Forskeren mener, at den nye viden har stor værdi, fordi den bidrager til, at vi får øget fokus på marine skoves rolle som kulstofdræn i Østersø-området.

Mere kulstof i danske end finske enge

Faktisk ser det ud til, at danske havgræs-enge i Østersøen lejrer tre til fire gange mere kulstof end finske enge, fortæller Marianne Holmer. 

thurøbund bugt ålegræs kulstof co2

Det er nogle helt særlige forhold i Thurøbund, der gør bugten til en kolossal og genial kulstofs-bank. (Foto: Shutterstock)

Det samme siger ph.d.-stipendiat og hovedforfatter til studiet, Emilia Röhr i pressemeddelelsen:

»De finske enge er mere udsatte end de danske og vokser i mere eksponerede miljøer, hvor de døde planter ikke får lov at synke til bunds, så deres indhold af kulstof bliver lejret i sediment.«

Havgræsset i Thurøbund giver økonomisk mening

Det er uvist, hvor de døde havgræsplanter forsvinder hen – og om de bliver lejret andetsteds, eller om de ender som CO2 til atmosfæren.

Havgræs har mere end økonomisk værdi

Årsager til at bringe havgræsser tilbage:

  • Havgræs er hjem for en række kommercielt vigtige arter, som for eksempel rejer, fladfisk og torsk.

  • Havgræs renser vand og holder det klart.

Eftersom havgræs-enge kan lejre kulstof og dermed forhindre udledningen af CO2 til atmosfæren, er der udviklet et system til at beregne den økonomiske værdi af det kulstof, der lejres.

Værdien i Danmark er 1.809 euro pr. hektar, hvilket svarer til cirka 13.500 danske kroner, mens den i Finland ligger på cirka 2.100 kroner.

Danmark har mistet 90% havgræsser

Der har været en enorm global tilbagegang af havgræsser, og mange lande gør i disse år en stor indsats for at bringe dem tilbage.

På globalt plan har Jorden mistet omkring 29 procent af de havgræsenge, der fandtes i 1879, mens vi i Danmark har mistet helt op mod 70-80 procent af alle havgræs-enge siden 1930erne.

Det nye studie kan hjælpe med at afgøre, hvilke områder der er værd at satse på, når man arbejder med at genetablere de tabte ålegræsser, fortæller Marianne Holmer til Videnskab.dk.

»Det kan være en god ide at gå efter områder, som minder om Thurøbund. Men i dette studie peger vi også på, at områder som Thurøbund samtidig er nogle af de mest følsomme og dermed også kræver en ekstra indsats,« siger forskeren.

Hun tilføjer til slut, at de nye resultater er en stor hjælp, når man skal udregne, hvor meget CO2 Danmark årligt forventer at udlede i det samlede klimaregnskab.

fghs og ibp

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.