Grundlaget for alt liv på jorden er organisk kemi, det vil sige kemi, som bygger på kulstof.
I naturen findes kulstof i mange forskellige forbindelser og med et at hav af interessante egenskaber. Derfor vil mange forskere gerne kunne efterligne naturens sofistikerede molekyler, eksempelvis for at udvikle ny medicin eller skabe teknologiske supermaterialer.
Men for at gøre det, så kræver det, at man kan sætte kulstofatomer sammen på avancerede måder, og det kan være meget svært, fordi atomerne ikke vil reagere med hinanden.
Det er løsningen på det problem, som har givet Richard Heck, Ei-Ichi Negishi og Akira Suzuki årets Nobelpris i kemi. De har på hver deres måde fundet en metode til at sætte kulstofatomer sammen for at skabe komplekse, organiske kemikalier.
En hjælpende hånd fra palladium
Metoderne, som har udløst årets Nobelpris, hedder på forskersprog 'Palladium-katalyserede krydskoblinger i organisk syntese', og findes i tre versioner: Heck-reaktionen, Negishi-reaktionen og Suzuki-reaktionen.
Der er små forskelle på de forskellige metoder, men ideen er den samme: man bruger stoffet palladium til at give reaktionen en hjælpende hånd.
\ Fakta
Nobelprisen i kemi 2010
Modtagerne er:
Amerikaneren Richard F. Heck fra University of Delaware i USA
Japaneren Ei-ichi Negishi fra Purdue University, USA
Japaneren Akira Suzuki fra Hokkaido University i Sapporo, Japan
Når to kulstofatomer binder sig til palladium-atomet, så skaber det en slags link, der kan koble kulstof sammen med kulstof - en binding, der ellers er svær at lave.
»Deres metoder kan bruges til at bygge nogle molekyler, som man ellers ikke kan bygge,« fortæller professor Poul Nielsen, som forsker i organisk kemi ved Syddansk Universitet.
Gamle metoder er stadig vigtige
Metoderne stammer tilbage fra slutningen af 60'erne og 70'erne, men bruges stadig over hele verden. Professor Poul Nielsen bruger for eksempel metoderne i hans arbejde med at bygge syntetisk dna.
»Det er ikke overraskende, at de tre herrer får prisen. Deres metoder var nyskabende, og har vist sig at være meget anvendelige, blandt andet når det gælder udvikling af ny medicin,« siger Poul Nielsen.
Netop udviklingen af medicin, blandt andet medicin mod kræft og vira, er et af de områder, hvor metoden spiller en stor rolle i dag.
Men evnen til at skabe komplekse kemikalier er også vigtig andre steder, for eksempel i elektronikindustrien, hvor man gerne vil finde substanser, der kan udsende lys, og i landbruget, hvor man gerne vil finde substanser til at beskytte afgrøderne.
