Når andrikker hænger ud sammen, vokser deres store, krøllede penisser
Nyt studie giver overraskende indsigt i det ’våbenkapløb', som foregår mellem hunner og hanner i andeflokken.
ænder penis størrelse længde hunner konkurrence miljø

Alfahanner tæsker underdanige andrikker til at få små penisser. (Foto: Shutterstock)

Alfahanner tæsker underdanige andrikker til at få små penisser. (Foto: Shutterstock)

De fleste fugle har ingen ydre kønsdele, men når det kommer til ænder, har andrikker en forholdsvis lang og spiralformet penis.

Nu viser ny forskning, at når konkurrencen om at befrugte hunnerne er stor, bliver andrikkernes penisser det tilsvarende også.

Nogle andrikker får dog ikke lov af alfa-andrikken til at udvikle større penisser, og de vælger i stedet at være seksuelt aktive på andre tidspunkter i parringssæsonen, så de ikke skal slås om hunnerne.

»Andrikker har udviklet deres lange penisser i et forsøg på at fratage hunnerne kontrollen over parringen, men nu kan vi se, at konkurrencen mellem hannerne om at have den længste penis til at befrugte hunnerne med også har indflydelse på forskelle i penisstørrelse indenfor arten,« fortæller ph.d. og forsker ved Mount Hollyoak College, Patricia Brennan, der står bag det nye studie.

ænder, and, penis konkurrence

Amerikanske skarveænder er en af de to arter, som forskeren har undersøgt penislængden på. (Foto: Patricia Brennan)

Det sidste vender vi tilbage til. Først en forklaring på, hvorfor andrikkers penisser er blevet så bombastiske.

Andrikker voldtager hunnerne

Går man en tur ved en dansk sø om foråret, vil man se andrikker jagte enlige hunner og udøve meget voldsomme parringer med dem.

Disse 'voldtægter' kan foregå over meget lang tid, og i yderste konsekvens kan hunnerne dø af udmattelse.

Som modsvar på andrikkernes overgreb har hunnerne udviklet en udposning på kloakken (skedeåbningen), som forhindrer hannerne i at trænge ind.

Hannernes modsvar har været at vokse længere og længere penisser til alligevel at kunne befrugte hunnerne trods deres modstand, og derfor har andrikker med tiden udviklet forholdsvis store penisser.

Det er dette kapløb om at have den længste penis, som det nye studie giver indsigt i.

Undersøgt to forskellige anderacer

Penislængden afgøres dog ikke kun af våbenkapløbet mellem hanner og hunner, men også af miljøet, viser studiet, hvor Patricia Brennan sammen med kollegaer har undersøgt sammenhængen mellem parringsstrategi og penislængde blandt amerikanske skarveænder og små bjergænder.

  • Amerikanske skarveænder er kendt for at parre sig med mange hunner, danner ikke par og har relativt lange penisser.
  • Små bjergænder danner derimod par og har forholdsvis små penisser.

Begge arter voldtager hunnerne i løbet af ynglesæsonen.

Konkurrencen om hunnerne er stor

Når det kommer til de små bjergænder, viser Patricia Brennans resultater, at andrikkens penislængde afhænger af, om de bliver holdt i enten grupper eller i par i løbet af ynglesæsonen.

De bjergandrikker, der lever i grupper med andre andrikker og derfor skal kappes om at befrugte hunnerne, får længere penisser end de andrikker, der lever isoleret i et par med en hun.

Bjergandrikkerne, der har en partner, har nemlig ikke behov for at vokse så lang en penis til at konkurrere med andre hanner om at aflevere deres sæd så langt oppe i hunnen som muligt og dermed øge deres chancer for at blive far til hendes afkom.

Sådan gjorde forskerne:

I det nye studie har Patricia Brennan over to år målt penislænger på amerikanske skarveænder og små bjergænder.

I studiet indgik 10 par fra hver art og 2 grupper med henholdsvis 5 hunner og 8 hanner i hver.

»Studier af andepenisser har medført flere overraskelser. Blandt andet at penisserne vokser og skrumper hver ynglesæson. I dette studie finder vi, at det sociale miljø er en af de faktorer, som er afgørende for, hvor lang penissen bliver,« siger Patricia Brennan.

Tæsker andre til at få små penisser

For de promiskuøse skarveænder ser tingene dog en smule anderledes ud.

Her fandt forskerne, at hannernes penisser ikke bliver større på grund af den øgede konkurrence i grupperne sammenlignet med de andrikker, som lever i par.

Årsagen kan ifølge Patricia Brennan være, at penisserne allerede er så lange, at det ikke vil hjælpe de individuelle andrikkers parringsmuligheder at vokse en endnu større penis.

I stedet viser Patricia Brennans resultater, at den gennemsnitlige penis faktisk bliver mindre, fordi én af andrikkerne bliver den dominerede han, hvilket forhindrer alle de andre andrikker i gruppen i at udvikle en lang penis.

»Hannerne konkurrerer meget voldsomt, og den dominerende han undertrykker de svagere andrikkers muligheder for at parre sig ved at give dem tæsk. Det leder til, at de underdanige andrikker ikke udvikler en lang penis, fordi de alligevel ikke får lov til at parre sig med hunnerne,« siger Patricia Brennan.

ænder penis størrelse længde hunner konkurrence miljø

Her ses en bjergand. (Foto: Shutterstock)

Andrikkerne tilpasser deres penisser efter behov

I stedet skiftes andrikkerne til at være dominerende på forskellige tidspunkter af ynglesæsonen.

Nogle andrikker udskyder ifølge det nye studie endda hele deres kønsmodningsproces, til chancerne for at blive dominerende og få adgang til hunnerne er større.

»Fordelen ved den sene kønsmodning kan være, at andrikken kan se sit snit til en sen parring sidst på sæsonen, hvor de andre andrikker måske er løbet tør for energi,« vurderer Jesper Madsen, der er professor i vildtøkologi og ekspert i andeøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, men som ikke har deltaget i studiet.

Andrikkerne investerer med andre ord i deres penis efter behov og muligheder.

»Det er bestemt et interessant studie, fordi det viser, at 'udstyret' kan tilpasses miljøet. Det er ikke vist før,« siger Jesper Madsen.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Auk: Ornithological Advances.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk