Mystisk: Er stenalder-fisk vendt tilbage med klamme parasitter?

Op til hver femte hjertemusling i Limfjorden kan være inficeret med snylterlarven Monorchis parvus, der kastrerer muslingerne.

Antallet af inficerede muslinger er usædvanlig højt, og det hele bliver mystisk af, at ingen kan regne ud, hvor parasitterne kommer fra. De lever normalt i tarmsystemet hos fisken Almindelig havrude, hvorfra de kommer ud med fiske-bæen og inficerer hjertemuslinger, der igen bliver spist af en havrude, så parasittens cyklus kan fortsætte.

Men der lever ikke havruder i Limfjorden – og det har der ikke gjort siden stenalderen for 6.000 år siden, fortæller lektor ved Bioscience på Aarhus Universitet, K. Thomas Jensen, som har gjort den forunderlige opdagelse sammen med studerende Kasper Lind Andersen og biolog Carsten Fomsgaard fra Dansk Skaldyrcenter.

»Det er et mysterium. Genetisk er parasitten fuldstændig identisk med nogle tilsvarende, vi kender fra Sydeuropa. Derfra ved vi, at der skal være en slutvært, som spiser muslingen, og det skal være en fisk – typisk en havrude,« siger K. Thomas Jensen.

Andre fisk end havrude kan ikke stå bag

Forskerne har arrangeret togter ud i Limfjorden for at finde beviser for, at havruden er vendt tilbage. Men uden held. Heller ikke andre fisk, som Monorchis parvus kan bruge som vært, var til stede i et antal, der kunne forklare den høje infektionsrate.

»Helt små hjertemuslinger kan i Limfjorden være fødeemne for blandt andre Sort kutling, Tretrådet havkvabbe eller Almindelig ulk.«

»Men der er ikke oplagte fiskearter i fjorden, der kan spise større hjertemuslinger, som dem vi har fundet inficeret; for en fisk skal have et godt ’knuse’-apparat’, før den kan smadre en hjertemusling,« fortæller K. Thomas Jensen.

Måske gemmer søstjerner på forklaringen

Derfor er det meget mærkeligt, at op til 20 procent af muslingerne er inficeret.

»Når man finder så høj en hyppighed, plejer det at betyde, at der er en stor tæthed af snylterens værter – både fisk og muslinger. Men i Limjorden er der ikke fisk, der kan spise hjertemuslinger, i større koncentrationer.«

»Hverken vi eller fiskerne har i hvert fald kunnet finde dem.«

»Vi leder efter en slutvært, et rovdyr, der spiser hjertemuslinger. Vores vildeste hypotese er, at parasitten bruger søstjerner som slutvært. Det er et af de eneste rovdyr på de dybder i Limfjorden, der er til stede i stort antal og som spiser hjertemuslinger.«

»Men søstjerner er så forskellige fra fisk, at det virkelig ville være overraskende. De to dyr har forskellige mave-tarm systemer, og vi kender ikke – mig bekendt – til tilsvarende værtsskifter,« siger K. Thomas Jensen.

Den globale opvarmning trækker fisk nordpå

Nok er det ikke lykkedes marine-forskerne at fange havruder i Limfjorden. Men det ville faktisk give god mening, hvis fisken var der.

Den globale opvarmning har nemlig fået havtemperaturen til at stige. Og når vandet bliver varmere, dukker flere sydlige arter op i de nordlige farvande.

»Der var lidt varmere i stenalderen. Kommer vi op på de samme temperaturer igen, vil vi sikkert kunne begynde at fange havruder.«

»Sådan er det typisk med fisk: De justerer deres udbredelsesområder i takt med temperaturændringer. Havrude er derfor en af de arter, vi kan forvente at se i fremover.«

»Men når vi ikke har fanget nogen, er de nok ikke den slutvært, vi leder efter,« siger K. Thomas Jensen.

Sådan er snylterens cyklus

I laboratoriet har forskerne undersøgt Monorchis parvus’ livscyklus. Der var ingen tvivl: Den lille snylter skal have en slutvært, ellers kan den ikke gå ombord i nye muslinger.

• Når parasitterne – som er små orm – befinder sig i tarmen på en havrude, finder hannerne og hunnerne hinanden, og de formerer sig, så der kommer æg eller små larver.
  
• De spredes i vandet med fiskens ekskrementer.
  
• I vandet henslæber hjertemuslingerne en ensformig tilværelse, som mest går ud på at suge vand ind og ud. Når de gør det, får de larverne ind i sig.
  
• I muslingen formerer larverne sig via ukønnet formering, og hurtigt indtager de al væv. Muslingen mister derfor evnen til at formere sig og ender som en udrugningsanstalt for parasittens larver.
  
• På et tidspunkt bliver muslingen spist af en havrude, og i tarmen på den udvikler larverne sig til orme, der formerer sig – og historien begynder forfra.

Fiskerne går efter hjertemuslinger

K.Thomas Jensen vil til at undersøge mysteriet om Monorchis parvus nærmere. Både af ren og skær interesse, men også fordi det kan hjælpe fiskerne i Limfjorden. Kiloprisen på hjertemuslinger er nemlig højere end prisen på blåmuslinger, så fiskerne fanger gerne hjertemuslinger.

»Det rygtes hurtigt blandt blåmuslingefiskerne, når hjertemuslinger er tilgængelige. Så i de perioder går en betydelig del af flåden efter hjertemuslinger,« fortæller K. Thomas Jensen.

Men med 20 procent inficerede hjertemuslinger i Limfjorden, ligner Monorchis parvus nu en decideret trussel mod bestanden.

Parasitten kastrerer muslingerne, som så ikke kan formere sig. Det vil betyde, at bestanden i perioder vil falde – men helt udryddelsestruet er den ikke.