Myretis og myrebæ giver forbløffende vigtig næring til planter

Du har tit set myrer kravle rundt på bladene – selv i høje træer.

Det er faktisk ofte planterne selv, der lokker dem derop. De udskiller nemlig lidt sukkerholdigt nektar, som myrerne spiser med stor glæde. Og på deres færden rundt på stammer og blade, snupper myrerne så insekter, der ellers kan skade planterne.

Det har man vist i mange år, og på Aarhus Universitet bruger vi nu blandt andet denne viden til at bekæmpe skadelige insekter i økologiske æbleplantager. Vi har simpelthen flyttet skovmyrer fra skoven og skabt nye myretuer i en æbleplantage.

Men vi har nu i et nyt forsøg fundet endnu en positiv effekt af myrernes besøg i træerne:

Deres urin og afføring, som hos myrerne er et og samme produkt, indeholder bl.a. aminosyrer og urea – stoffer man kommercielt bruger til at sprøjte på bladene for at gøde planterne.

Det betyder, at hver gang en myrer besørger på et blad, gødes træet. Det kan blive til en hel del, når myrerne skal tælles i tusinder.

En lille kaffeplantage i laboratoriet

I tropiske områder er der mange forskellige myrearter, der udelukkende lever i trækronerne. De kommer ikke, eller kun sjældent, ned på landjorden, og må derfor besørge i de træer, de lever i.

Det gælder for eksempel vævermyren, der lever i toppene af mange forskellige træer og buske – herunder kaffetræer. De enkelte træer kan huse op til 60.000 myrer.

I laboratoriet opbyggede vi en mini-kaffeplantage med flere individuelle kaffetræer. Det centrale kaffetræ husede en koloni af vævermyrer.

Alle kaffetræer stod i vand, så myrerne kunne ikke komme fra træ til træ, medmindre de blev hjulpet på vej af en bro. Sådanne broer etablerede vi så til nogle af træerne og ikke til andre.

På det centrale træ fodrede vi myrerne med en aminosyre – glycin – hvor kvælstofatomet bestod af det tungere kvælstof-15 (¹⁵N). Denne type kvælstof indeholder samme næring som almindeligt kvælstof, men kan spores, fordi det er en sjælden isotop.

Nu kunne vi altså følge det mærkede kvælstofs vej rundt i de nabotræer, som myrerne vandrede over til via hængebroerne.

Resultaterne var ret forbløffende.

Myretis giver større blade

For det første kunne vi se, at de besøgte planter havde et højere indhold af kvælstof end de planter, hvor myrerne ikke kunne komme til.

Planterne, der havde besøg af myrerne fik også større kroner end træer uden myrer.

På ‘besøgstræerne’ var nogle af bladene pakket ind, så myrerne ikke kunne afsætte deres efterladenskaber her. Men også i de blade fandt vi det mærkede kvælstof, dog i mindre mængder end på de blade der blev tisset på.

Vi har hermed for første gang vist, at næringsstoffer fra myrernes fækalier optages af bladene og transporteres rundt til andre steder i træet.

Næringstilskud direkte ind i ‘årerne’

Hvis det er et generelt fænomen (hvilket vi tror), der ikke kun er isoleret til vævermyrer og kaffe, har det formentlig stor økologisk betydning. Ikke mindst fordi hovedparten af alle planter på jorden besøges af myrer på et eller andet tidspunkt.

Myrerne, der primært lever af insekter i træerne, omsætter insekterne og serverer så at sige næringsstofferne på et sølvfad for planterne.

Ja, man kan næsten sige, at planterne får næringen intravenøst (direkte ind i ‘blodåren’), lige der hvor de har mest brug for den.

Næringsstofferne skal ikke først nedbrydes i jorden og dernæst optages igen i konkurrence med alle de andre planter på jorden.

Stor økologisk betydning

Myrerne er hyppige på nye skud og på frugter – begge dele områder af planten, der kan nyde godt af et ekstra skud næringsstoffer.

Dette ekstra tilskud af næring til planternes blade kan være en stor fordel for mange forskellige planter, og næste skridt er nu at undersøge, hvor udbredt fænomenet er, og om andre vigtige plante-næringsstoffer også leveres via myregødningen.

Vi ved, at der på verdensplan er masser af planter, der bebos af myrer.

Næringstilskuddet til træernes blade kan have en stor økologisk betydning og kan også have været afgørende for evolutionen af myre-plante interaktioner.

Men opdagelsen kan også have konsekvenser for anvendelsen af myrer som ‘plantebodyguards’ i landbruget. For nu ved vi, at myrerne ikke bare fjerner et problem – skadedyrene – men så at sige gør problemet til en ny løsning.

Det gør de, fordi næringen i de fjendtlige skadedyr bliver leveret tilbage til planten som gødning.

Dermed får myrerne en dobbelt positiv effekt.

Det kan gøre det mere attraktivt at anvende myrer i visse afgrøder og kan dermed lede hen imod et mere bæredygtigt landbrug.