Blå opbevaringskasser står nidkært placeret i stålreoler langs varme og fugtige vægge. En larmende ventilator er umiddelbart det eneste, der forstyrrer stilheden.
Men nede i de blå kasser kribler det med liv.
Myrer på størrelse med en tommelfingernegl kravler ind og ud af noget, der ligner en gammel skuresvamp.
»Det er bladskærermyrernes bo. De bruger blade til at dyrke en svamp, der både fungerer som deres hjem og det, de spiser,« forklarer Jes Søe Pedersen, der er lektor i økologi og evolution og tilknyttet grundforskningscenteret for Social Evolution på Københavns Universitet.
Han har arbejdet med myrer siden 1992, hvor han gjorde en interessant opdagelse i sit ph.d.-projekt.
»De fleste myrearter lever, som bladskærermyrerne, sammen i familier, der består af en dronning og hendes døtre. Men faraomyren er anderledes. Den bor, som mennesker, i kolonier, hvor man ikke nødvendigvis er beslægtet med hinanden. Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre,« siger han, tydeligvis stadig forundret.
LÆS OGSÅ: Myrer i superkolonier trodser evolutionen
Grundforskning er drevet af nysgerrighed
Fascinationen af de små, orange faraomyrer, der lever sammen på tværs af familier, selvom det burde være umuligt, har drevet Jes Søe Pedersens forskning fremad i 24 år og har placeret ham i det 25 grader varme myrelaboratorium.
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk sætter hen over efteråret fokus på grundforskning.
Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
»Teorien siger, at de fleste dyr kun arbejder sammen, når de er beslægtede, men praksis siger noget andet,« forklarer han.
Faraomyrerne bor nemlig, ligesom mennesker, i urbane samfund, hvor man bidrager til et fælles system, selvom man ikke er i familie med hinanden.
»Det tændte mig og pirrede min nysgerrighed og har blandt andet været min motivation for at lave grundforskning. Men det skal ikke kun være spændende,« siger han og gnider en sveddråbe ud af øjet, før han fortsætter.
»Grundforskning handler om, at vi skal kunne forstå os selv i verden bedre. Det er en drivkraft og noget, alle interesserer sig for. Vi kan med vores myreforskning bidrage til at undersøge, hvordan naturen gør myrer, mennesker og andre arter så sociale, at de kan bo sammen, uden at være i familie.«
\ Læs mere
Jes Søe Pedersen kigger med et skælmsk blik på en myrekoloni, som om myrerne er brikker i et større puslespil, som kun han forstår.
»Vi går ikke i blinde«
Nu lyder det måske, som om grundforskning er noget romantisk, der udelukkende drives af ukuelig interesse.
I virkeligheden er grundforskning meget omdiskuteret. For giver det overhovedet mening at give penge til forskning, der ikke nødvendigvis kan bruges til noget?
\ Læs mere
Jes Søe Pedersen maler et billede af sig selv og sine kolleger som landmænd på marken.
»Vi sår markerne med grundforskning, men ved ikke, hvor eller hvornår der kommer frugter ud af de frø. Men man bliver nødt til at have grundforskning først, for ellers ved den anvendte forskning ikke, hvor den skal gå hen,« siger han.
Eksempelvis har Center for Social Evolution undersøgt myrernes måde at bekæmpe skadedyr på, som kan overføres til vores menneskelige landbrug og også har givet inspiration til nye måder at lave antibiotika på i fremtiden.
De opdagelser kan du læse mere om i vores artikler Myrer har dyrket landbrug i 50 millioner år og Myrer bruger harpiks og svamp som medicin.
Grundforskere er pionerer
Grundforskere kan sammenlignes med pionerer, der for første gang opdager nyt land, mener Jes Søe Pedersen.
»Grundforskere skal være gode til at finde rundt i ukendt terræn. Man tegner et kort, ligesom de første, der opdager et kontinent. Men vi går aldrig helt i blinde,« siger han.
Der er nemlig altid et formål med grundforskningen.
»Når vi bliver klogere på naturen, bliver vi også klogere på os selv og vores egen eksistens. Det kan hjælpe os til at forstå mange typer fænomener bedre,« forklarer Jes Søe Pedersen og tilføjer:
»Uden grundforskning ville vi kun meget langsomt blive klogere. Grundforskning gør, at man kan finde løsninger på konkrete problemer i fremtiden. Man skal altid starte i detaljen og arbejde sig ud derfra.«
LÆS OGSÅ: Hvordan finder myrerne hjem til myretuen?
»Livet med grundforskning er hårdt«
Muligheden for at observere sit yndlingsdyr i de opvarmede rum på Center for Social Evolution er konstant i fare.
\ Grundforskning i myrer kan bruges til...
- Udvikling af antibiotika til mennesker
- Bekæmpelse af skadedyr i vores afgrøder
- Bæredygtige kilder til føde
»Livet er hårdt inden for grundforskning. Drejer du forkert nok gange på dit kort, får du ikke flere penge. Vi får kun støtte, når vi har succes,« siger Jes Søe Pedersen.
Dog kan grundforskernes succes måles bredere, end på de fleste andre arbejdspladser.
»At finde ud af, at noget ikke er, som vi troede, er også et værdifuldt resultat,« forklarer Jes Søe Pedersen.
\ Læs mere
Han udviser da også en jysk ro og en håbefuld tro på fremtiden, idet han siger:
»Vi har lige fået en bevilling til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre at få myrer, der ser så forskellige ud, selvom de stort set har de samme gener.«
LÆS OGSÅ: Førerløse biler kan lære meget af myrer
