Myrer springer de kedelige møder over
Myrer gør en aktiv indsats for at undgå hinanden og kommunikerer langsomt inden for en hel koloni. Det strider imod de gængse teorier om informationsspredning og evolution.

Er du blandt dem, der synes, at for mange og for lange møder ødelægger arbejdsdagen?

At utallige krav om omstændelige rapporter kvæler effektiviteten?

Så kan du formentlig støtte dig op ad flere millioner års evolution og dens betydning for myrers kommunikation.

To forskere fra University of Arizona har filmet myrer med forskellige farvekoder i kolonier mellem to glasplader og analyseret tusindvis af møder, hvor myrerne kommunikerer med følehornene. Det viser sig, at de små dyr faktisk undgår hinanden.

Og det er overraskende. De gængse teorier antager nemlig, at mere kommunikation giver bedre spredning af information og dermed bedre chance for overlevelse.

Myrer er ikke som gasmolekyler

Den enkelte myre har ingen bevidst forståelse af sin rolle i myrekolonien. Myren går ikke ud og finder mad af et godt og ædelt hjerte for at bidrage til fællesskabet.

Det er evolutionen, der har formet myresamfundet. De enkelte myrer er således lige så lidt bevidste som molekylerne i en gas.

Derfor kunne forskerne putte myrerne ind i matematiske modeller, hvor de kolliderede mod hinanden som gasmolekyler, altså helt tilfældigt.

Men forskerne fandt ud af, at myrerne ikke kolliderer blindt som molekylerne i en gas. De gør faktisk en aktiv indsats for at undgå hinanden.

Myrerne var dårlige kommunikatører

Nærmere analyser viste, at på kort sigt og i lokale grupper mødte myrerne oftere hinanden. Men over længere tid og for hele kolonien som helhed spredte information sig langsommere end i den teoretiske gasmodel. Myrerne var dårlige til at kommunikere.

Forskerne er ikke sikre på, hvordan disse resultater skal tolkes. En mulig forklaring er, at hvis du bruger for meget tid på at kommunikere og interagere med andre, får du ikke udført dit arbejde.

En anden mulighed er, at myrerne kun er ansvarlige for deres lokale område og kun kommunikerer med andre i sit eget område.

Uanset hvad er dette kommunikationsmønster udviklet gennem millioner af års evolution. Og forskerne fra Arizona mener, at vi kan lære af evolutionen.

Vores viden om myrerne kan nemlig overføres til de informationsnetværk, som vi mennesker er blevet så gode til at lave.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk