Muligt nyt kæmpekrater fundet under isen i Grønland
»Hvis vi har regnet rigtigt, er det for vildt.«
meteoritkrater nedslag Grønland Indlandsisen

I den videnskabelige artikel foreslår forskerne, at det nye krater skal opkaldes efter den verdensførende glaciolog Stan Paterson, som døde i 2013, 82 år gammel. (Foto: Cindy Starr/NASA/Charlotte Price Persson)

I slutningen af 2018 kunne et internationalt forskerhold for første gang nogensinde præsentere fundet af et kæmpe krater, som var fundet under isen i Grønland.

Det 31 kilometer brede krater er formentlig skabt af en kæmpe asteroide, som i sin tid har vejet omkring 12 milliarder ton og udløst den samme energi som 47 millioner Hiroshima-bomber. Nedslaget kan have haft betydning for istidens afslutning, lød det.

Nu kan den danske hovedforfatter på det første studie sammen med NASA fremlægge fundet af endnu et muligt meteorkrater. Krateret er endnu større end det første og kan også være skabt under den sidste istid.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Meteorer, meteoritter og asteroider

En meteor er det fænomen, der optræder, når et hvilket som helst objekt kommer ind i Jordens atmosfære.

En meteor bliver til en meteorit, når den overlever turen ned igennem atmosfæren.

En asteroide er et kilometerstort himmellegeme, der typisk kredser om Solen mellem Mars og Jupiter, men kan komme på afveje. Asteroider fordamper i et nedslag på f.eks. Jorden.

Læs mere i boksen under artiklen.

»Hvis vi har regnet rigtigt, er det for vildt. Så står vi med to kæmpe asteroider, som er kommet gennem atmosfæren inden for samme tidsramme og relativt tæt på hinanden, og så taler vi altså om tidspunkter, hvor der også har levet mennesker på Jorden,« siger professor Kurt H. Kjær til Videnskab.dk.

Læg dog mærke til ordet ’hvis’.

LÆS OGSÅ: Kan man standse en asteroide med kurs mod Jorden?

Blandt de største kratere i verden

Forskerne har brugt ekstremt avanceret radarteknologi til at finde de to kratere under Indlandsisen. 

Radarmålingerne kan blandt andet fortælle, hvordan isen og jorden ser ud under overfladen, men kan også bruges til at anslå kraternes alder, som du kan læse i denne artikel om det første krater.

De to nyopdagede kratere er ikke bare de første af slagsen, forskerne finder under isen, de er samtidig blandt de største, vi kender til på verdensplan:

Med sine 31 kilometer i diameter landede det første krater størrelsesmæssigt på en 25.-plads, mens det nyest tilkomne ser ud til at have en diameter på hele 36 kilometer. Større end Læsø og nok til at lande en 22.-plads på verdensranglisten over kratere.

Hvis der vel at mærke er tale om et krater.

I denne video fra NASA kan du se, hvordan Hiawatha- og Paterson-kraterne i Nordvestgrønland ser ud, når man prøver at kigge ned under isen med avanceret radarteknologi. Der er 183 kilometer imellem de to. (Video: Cindy Starr/NASA/Frederik Guy Hoff Sonne)

I den nye videnskabelige artikel har forskerne sat spørgsmålstegn efter titlen ’A second large subglacial impact crater in northwest Greenland?’, og det med god grund, lyder det fra den engelske geologiprofessor Adrian Jones, som har læst, men ikke deltaget i studiet.

»De fysiske beviser er ret overbevisende, men der er ingen geologiske prøver i modsætning til Hiawatha (det første krater, red.). Så det er meget mere spekulativt, og spørgsmålet i titlen er berettiget,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

Ingen beviser fra jorden under isen

Det har ikke været muligt at lave de samme geologiske prøver af det nye, mulige krater, simpelthen fordi det ligger meget længere inde under Indlandsisen. I modsætning til Hiawatha-krateret, som fik navn efter den meget yderligt liggende gletsjer, som det blev fundet under.

Ved Hiawatha kunne forskerne indsamle materiale, som var fragtet ud fra gletsjerens undergrund via smeltevand.

Materialet ’sladrede’ om, hvad der foregik inde under isen, og afslørede blandt andet, at jorden bar præg af engang at have været udsat for et pludseligt og ekstremt højt tryk.

Den type ’beviser’ kan de ikke fremlægge i det nye studie, fortæller Kurt H. Kjær.

Hiawatha-meteoritten var i virkeligheden en asteroide

I den første artikel om Hiawatha-krateret kaldte vi det himmellegeme, som måtte have dannet krateret, for en jernmeteorit.

Men det er faktisk ikke helt rigtigt. Der er nemlig tale om en asteroide, forklarer Henning Haack.

Asteroiden var lavet af metal og indeholdt desuden en del guld – omkring 10 milliontedele, hvilket er ret meget, taget i betragtning af, at den oprindeligt må have vejet omkring 12 milliarder ton.

Du kan læse mere om forskellen på meteoritter og asteroider i boksen under artiklen.

»Da vi fandt Hiawatha, var det oplagt at screene hele området efter flere kratere. Og så ramte vi altså ind i det her hul, som ligger 183 kilometer fra det første og altså nærmest er et nabohul,« siger Kurt H. Kjær og fortsætter:

»Men vi har ikke alle de samme landskabsmæssige karakteristika, som vi havde med det første. Vi har ikke noget ’ground proof’, for vi ville slet ikke kunne styre, hvad for noget smeltevand, der kom derfra.«

LÆS OGSÅ: Dansk scoop: Meteorit-målinger sladrer om solsystemets begyndelse

»Jeg er 60 procent sikker«

Kurt H. Kjær føler sig selv relativt usikker på, at det nye hul rent faktisk ér et meteorkrater. Ikke mere end en sikkerhed på 60 procent vil han svinge sig op til, da Videnskab.dk presser ham.

Men han er også en forsigtig mand, lyder det fra geofysiker Henning Haack, som ikke har deltaget i det nye studie, men var medforfatter på Hiawatha-studiet. Alligevel ville Henning Haack nok selv have sagt det samme, tilføjer han.

»Det ville ikke give mening at være fuldstændig skråsikker. Skal man være ærlig, har de fundet et rundt hul, og det kan godt være et meteorkrater, men det kan også være andre ting,« siger Henning Haack, som arbejder ved Maine Mineral and Gem Museum i USA, til Videnskab.dk.

Han tilføjer dog, at der efter hans vurdering er tale om en oplagt kandidat til endnu et meteorkrater.

LÆS OGSÅ: Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra rummet større end antaget

Tvivlen er da også langt mindre udtalt hos en af landet fremmeste eksperter i is, nemlig professor Jørgen Peder Steffensen. Han mener godt, at Kurt H. Kjær og kollegaerne kan føle sig mere sikre i deres sag.

»Det kunne også være en udslukt vulkan, men jeg er enig med forfatterne i, at det er usandsynligt. Jeg synes, at de har en god sag til at kalde det et meteorkrater, og jeg ville nok godt turde sætte et højere procenttal på,« siger Jørgen Peder Steffensen, som arbejder ved Is og Klima på Niels Bohr Institutet. 

Kunne også være en udslukt vulkan

I den videnskabelige artikel behandler forfatterne også muligheden for, at der i stedet for et meteorkrater skulle være tale om resterne af en udslukt, kollapset vulkan.

Når vulkaner ikke længere er aktive, falder de sammen og danner et kraterlignende hul – lidt ligesom når en bums bliver poppet og efterlader, nå ja, et krater i huden.

LÆS OGSÅ: Supervulkanen under Yellowstone vokser

De fleste kratere forsvinder

Noget af det mest opsigtsvækkende ved de nye kratere er faktisk, at de stadig eksisterer.

Forskerne kender i alt til omkring 180 mulige kratere på verdensplan – men i virkeligheden er selve krateret for de flestes vedkommende ikke længere eksisterende. Det skyldes, at jord, vind og vand over tid ’eroderer’ det oprindelige hul i jorden.

At noget ’eroderer’ betyder, at det bliver nedbrudt. Det kan sammenlignes lidt med, når en snedker sliber en overflade med et stykke sandpapir. Hvis der er huller i overfladen, vil de efter et stykke tid være slebet væk.

Til gengæld kan man nogle gange stadig måle såkaldte ’choklameller’ i jorden. Det er det aftryk, som et meget pludseligt og voldsomt tryk fra eksempelvis en atombombe eller et meteornedslag afsætter.

Forskellen er bare, at man rent teknisk ikke længere kalder det et krater, men en ’caldera’. Når der altså er tale om vulkaner.

Og selvom det i og for sig også ville være spændende at finde en kæmpe, udslukt og hidtil ukendt vulkan under isen i Grønland, forkaster forskerne alligevel mere eller mindre denne mulighed.

»De områder, vi kender til med vulkansk aktivitet i Grønland, ligger hundredvis af kilometer derfra. Derudover burde en vulkan vise klare tegn på magnetiske anomalier, og det ser vi overhovedet ikke i vores målinger,« siger Joe MacGregor, som er glaciolog ved NASA’s Goddard Space Flight Center i USA og medforfatter på det nye studie, i en pressemeddelelse.

»Hvis der skal bores, ringer de bare«

Hvis man endegyldigt skulle være i stand til at fastslå, at der vitterligt ér tale om et meteorkrater, ville det være nødvendigt simpelthen at bore ned i isen og selv kigge efter, siger Jørgen Peder Steffensen.

»De laver et meget fint stykke arbejde, og jeg er begejstret nok for det. De gør det, de skal. NASA har fløjet med radar over det hele, og det er skidegodt, at de har fået samlet al den data og giver et detaljeret billede af islagene,« siger han og fortsætter:

»Men jeg vil virkelig håbe, at de en dag får mulighed for at bore ned på bunden. Det er den eneste måde at få syn for sagen.«

Jørgen Peder Steffensen har sammen med sin kone professor Dorthe Dahl-Jensen, som også arbejder ved Is og Klima, selv arbejdet intensivt med iskerneboringer i Nordgrønland gennem projektet NEEM (The North Greenland Eemian Ice Drilling), som Videnskab.dk også tidligere har skrevet om.

»Det er en spændende opdagelse, de har gjort, og det kunne være virkelig, virkelig spændende at kigge nærmere på. Hvis det en dag lykkes dem at få penge til at bore, skal de bare ringe til os,« slutter Jørgen Peder Steffensen.

LÆS OGSÅ: Ny iskerneboring er med til at løse klima-gåden

LÆS OGÅ: Fantastiske klimadetaljer i antarktisk iskerne

Hvad er forskellen på en asteroide og en meteorit?
meteoritkrater nedslag Grønland Indlandsisen

En meteor er en samlebetegnelse for både en meteorit og en asteroide, som er to forskellige ting. (Illustration: Carl Tofte og Statens Naturhistoriske Museum)

Himmellegemet, der dannede Hiawatha-krateret, var ikke en meteorit, sådan som vi ellers skrev i vores første artikel. Den fordampede nemlig i nedslaget, hvorimod en meteorit er defineret ved at overleve turen ned igennem atmosfæren, forklarer Henning Haack:

»Asteroider, derimod, er kilometerstore himmellegemer, der typisk kredser om Solen mellem Mars og Jupiter, men kan komme på afveje,« siger han og fortsætter:

»Terminologien har altid været noget rod, så jeg kan godt forstå, at folk er forvirrede.«

Det er dog decideret forkert at bruge termen meteorit om himmellegemet, der dannede Hiawatha-krateret, lyder det fra Henning Haack.

»Det har aldrig været en meteorit, så det er en uheldig term at bruge. Jeg synes jo egentlig, at en asteroide lyder mere dramatisk – det signalerer at det var rigtig stort – i modsætningen til en meteorit, der normalt er meget lille.«

LÆS OGSÅ: Rester af meteorit fundet i russisk sø

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.