Mulig smelte-rekord i Grønland: Mængden af is i Det Arktiske Ocean er aldrig målt lavere midt i juni
fjord dmi hundeslæde vand

Dette foto blev taget i Grønland 13. juni 2019 af Steffen M. Olsen, som forsker ved DMI. Det er nu gået hele verden rundt. På billedet løber hundene gennem ankeldybt vand, som ligger ovenpå en cirka 1,2 meter tyk isflage på Inglefield Bredning fjord i det nordvestlige Grønland. (Foto: Steffen Olsen/DMI)

Dette foto blev taget i Grønland 13. juni 2019 af Steffen M. Olsen, som forsker ved DMI. Det er nu gået hele verden rundt. På billedet løber hundene gennem ankeldybt vand, som ligger ovenpå en cirka 1,2 meter tyk isflage på Inglefield Bredning fjord i det nordvestlige Grønland. (Foto: Steffen Olsen/DMI)

18 juni 2019

Et højtryk over Grønland har resulteret solrig himmel og milde temperaturer, hvilket har igangsat unormalt store smeltninger.

De seneste dage er temperaturen flere steder i Grønland og Det Arktiske Ocean målt til at være unormalt høj på denne årstid, skriver The Washington Post.

De høje temperaturer har resulteret i, at iskapperne i Grønland smelter i rekordfart, mens mængden af is i Det Arktiske Ocean aldrig har været lavere i midten af juni, siden man begyndte at følge den med vejrsatellitter i 1979.

is grønland smelter rekord

Den blå farve i grafikken indikerer, hvor meget is der smelter i år. (Grafik: National Snow and Ice Data Center)

LÆS OGSÅ: Arktis vil være helt fri for is i 2054

»Smeltningen er stor og tidlig,« siger Jason Box, der er professor i glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) til The Washington Post.

Polarportal.dk, der er et samarbejde mellem DTU, GEUS og DMI, skriver på Twitter, at mere end to milliarder ton indlandsis blev forvandet til vand alene torsdag 13. juni.

is smelte grønland

Den orange farve på kortet her viser, hvor isen på Grønland er smeltet. (Grafik: National Snow and Ice Data Center)

Varmen har ramt både Vest-, Øst og Centralgrønland, og smeltningen har nået et punkt, som den normalt først er i stand til at ramme ved midsommer.

I 2012 blev der sat ny rekord for, hvor meget iskapperne smeltede i Grønland. Ifølge de indledende målinger er der risiko for, at denne rekord bliver nået eller slået i 2019.

Målingerne er foretaget af det amerikanske The National Snow and Ice Data Center (NSIDC).

LÆS OGSÅ: Bliver »vildere og vildere«: Indlandsisen smelter 6 gange hurtigere end i 80'erne

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: Havet stiger syv meter, når Grønlands is smelter

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.