Sandt eller falsk: Havet stiger syv meter, når Grønlands is smelter
Er politikerens klima-påstand nøjagtig? Videnskab.dk har tjekket efter.

Videnskab.dk har quizzet unge i deres evne til at gennemskue fup og fakta om klimaet på sociale medier. Få svaret på påstanden om havstigning i videoen. (Video: Jesper Rud Jager)

Klimaet er et centralt valgtema under årets folketingsvalg, hvor sociale medier samtidig vil fylde mere i politikernes valgkamp end nogensinde før. 

SoMe Facebook YouTube Instagram Twitter Folketingsvalg 2019 valg valgkamp sociale medier politik

Ifølge Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, stiger verdenshavene syv meter, når Grønlands is smelter. (Screenshot: Lea Pilsborg)

Sociale medier, også kaldet SoMe, er de unges arena, og undersøgelser peger på, at unge også er de mest klimabevidste

Men kan de du spotte klimafup på sociale medier, og hvad synes du i det hele taget om tendensen til, at politikerne kan sprede budskaber om noget så kompliceret som klimaet med bare et klik?

Valget på Videnskab.dk


Frem mod de kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Videnskab.dk tester, hvor gode de unge er til at navigere i klimafup og klimafakta på SoMe. 

LÆS OGSÅ: Bliver »vildere og vildere«: Indlandsisen smelter 6 gange hurtigere end i 80'erne

I videoen herover bliver du præsenteret for en af de mange påstande, vi har fisket frem fra danske folketingskandidaters Facebook og Twitter:

Havet stiger 7 meter, når Grønlands is smelter​.

Hvad viser forskningen?​

Som du kan se i videoen, er der mange gode bud på, om det er sandt eller falsk.

»Havet stiger 7 meter, når Grønlands is smelter«

»Det er mere....«

»Er det ikke meget mere?«

»Jeg tror, det stiger 17 meter.«

»Er det ikke 70 meter?«

Sådan lyder et par af buddene fra gymnasieeleverne Carla Natalié Blay, Sara Skjershede Nielsen og Esther Raben, der går på Sankt Annæ Gymnasium.

Men hvad siger forskerne egentligt? Kan det passe, at havet stiger 7 meter?

Politikeren tager ikke helt fejl her, men hvis vi skal være helt præcise, stiger havene faktisk 8,1 meter, hvis man tager hele indlandsisens volumen, smelter isen og hælder vandet ud over det samlede havareal på kloden.

Men det tager 6.000-7.000 år, før hele indlandsisen er smeltet under de nuværende klimaforhold, forklarer Sebastian Mernild, der er klimaprofessor og direktør for forskningsinstituttet Nansencentret i Bergen i Norge.

Vil du også gerne vide, hvad der er op og ned i klimadebatten?

Eller hvad du kan gøre for at hjælpe planeten i den rigtige retning? 

Så meld dig i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden, og få gode råd, tips og løsningsforslag.

SoMe Facebook YouTube Instagram Twitter Folketingsvalg 2019 valg valgkamp sociale medier politik

Red Verden er en gruppe dedikeret til løsningsforslag på klodens største problemer. (Foto: Lærke Rosenberg)

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået Grønlands indlandsis i 2018

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende - men det er ikke det værste ved det

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.