Honningbier dør i stort antal, når de bliver udsat for mini-doser af det umiddelbart uskadelige insekt-pesticid Thiamethoxam.
Det ved vi nu takket være et eksperiment – beskrevet i tidsskriftet Science – hvor forskere har limet mikrochips fast på honningbiers rygge. Bag det utraditionelle eksperiment står forskere fra INRA – det nationale forskningscenter for fødevarer og landbrug i Frankrig.
Mikrochipsene sladrede om, at forgiftede bier ikke kunne finde hjem til deres bikuber, efter de havde samlet honning.
»Det er innovativt at bruge mikrochips sådan. Det er en udmærket måde at få styr på, hvor mange bier, der mister deres liv udenfor bistadet,« siger Per Kryger, der forsker i bekæmpelse af bi-sygdomme ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Mikochip erstatter maling
Når forskere normalt skal holde styr på bier, mærker de dem med en klat maling. Derefter ville de sidde ved bistadet og holde øje med, hvordan de farvede bier fløj ind og ud.
\ Fakta
Thiamethoxam bliver anvendt til at behandle sukkerroefrø, ærtefrø og vinterraps, før de kommer i jorden. På den måde beskytter giften planten lige fra det øjeblik, den spirer. Danske virksomheder behandler mange frø på den måde, men de eksporteres stort set alle sammen. Dog bliver en lille mængde også brugt i det danske landbrug.
»Det kræver rigtig mange mandetimer,« fortæller Per Kryger.
Men med teknologien ‘RFID - radio-frequency identification’ blev øvelsen meget lettere for de franske forskere.
-
De placerede et apparat, der udsendte radiobølger, ved bistaderne.
- Hver gang en bi med en mikrochip fløj til eller fra bistadet, blev det automatisk registreret på en computer, og videnskabsfolkene fik besked om det.
Halvdelen af mikrochip-bierne havde fået en ikke-dødelig dosis af Thiamethoxam. Den anden halvdel forgiftede forskerne ikke. Computeren kunne adskille de to grupper af bier fra hinanden, fordi de var blevet udstyret med hver sin type mikrochip.
Det viste sig, at de forgiftede bier havde to til tre gange større sandsynlighed for at dø, imens de var væk fra deres stader. Formentlig fordi pesticidet påvirkede deres evne til at finde hjem.
Matematisk model: Bierne går til grunde
Forskerne puttede data fra eksperimentet ind en matematisk model, der simulerer, hvordan en honningbi-bestand fungerer.
Bierne har generelt stor bevågenhed hos EU og Miljøstyrelsen. De er vigtige, fordi de har stor samfundsmæssig betydning, idet de er vigtige bestøvere af mange afgrøder og vilde planter. Uden bier ville vi have langt mindre biodiversitet.
Henrik Brødsgaard, AC-tekniker i miljøstyrelsen, ansat til godkendelse af pesticider.
Resultatet var uhyggeligt: Bistader, der bliver udsat for selv ikke-dødelige doser af Thiamethoxam, vil hurtigt få meget store frafald i arbejdsstyrken. Så store frafald, at det bliver næsten umuligt for kolonien at komme på fode igen.
Bier blev udstyret med antenner
Resultatet af det franske forsøg kommer ikke bag på Per Kryger. Et endnu ikke publiceret eksperiment fra Tyskland peger nemlig i samme retning.
»I den tyske undersøgelse brugte man en radar og satte en lille antenne på bierne. På den måde kunne forskerne følge dyrene, imens de fløj rundt.«
»Man fandt ud af, at et Thiamethoxam-lignende pesticid reducerede biernes orienteringsevne og evne til at finde hjem,« siger Per Kryger.
Artiklen ‘A Common Pesticide Decreases Foraging Success and Survival in Honey Bees’ er blevet publiceret i det nye nummer af tidsskriftet Science.
\ Sådan tester man normalt gifte på bier
I Danmark skal insektgifte testes for, om de dræber bier. Gør en gift dét, kommer den ikke på det danske marked.
»Men det tyder på, at giftene har effekter, der er svært at opdage. Fejlen kan opstå i måden, man tester de her ting på,« fortæller Per Kryger.
De almindelige gift-tests undersøger kun korttidseffekterne af en forgiftning: Hvis bierne ikke er døde inden for 48 timer, bliver giften vurderet som værende ok. Mulige langtidsvirkninger bliver ikke undersøgt.
Tester ikke for kryds-raktioner
Samtidig skal de testede bier være sunde. Så man opdager ikke de effekter, der opstår, når giften arbejder sammen med en anden faktor – eksempelvis parasitter.
»Der er altså svagheder i det system. Det er tankevækkende, og derfor arbejder biavlerne for, at godkendelsesprocessen skal ses efter i sømmene,« fortæller Per Kryger.
