Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere

Alle taler om CO2 og andre drivhusgasser som årsag til den globale opvarmning og de store klimaforandringer, som vi oplever i øjeblikket. Men hvad med ilt- eller oxygen-indholdet i atmosfæren og i havene? Hvilken betydning har iltindholdet for den globale opvarmning?

Det spørgsmål er blevet aktuelt efter, at professor Robert Frei fra Institut for Geologi og Geografi på Københavns Universitet i samarbejde med kolleger i Uruguay, England og på Syddansk Universitet i Odense har slået fast, at der er en historisk sammenhæng mellem ilt og temperatur-udsving i kølig retning.

Forskerholdet er gennem analyser af jernholdige sten fra vidt forskellige steder i verden, og sten, som dækker en periode på over 3.000 millioner år, nået frem til deres resultater. Deres opdagelser er gjort mulige af en ny analysemetode, som forskerteamet har udviklet.

Chrom-isotoper afslører iltindhold i atmosfæren

Denne metode er baseret på analyser af chrom-isotoper – altså forskellige kemiske varianter af grundstoffet chrom. Disse chrom-isotoper i de jernholdige sten viste sig at afspejle iltindholdet i atmosfæren. Metoden er et enestående stykke værktøj, som gør det muligt at undersøge tidligere ændringer i atmosfærens iltindhold og dermed mulige klimaændringer.

»For at sige det kort kan vi konkludere, at et højt iltindhold i havvand betyder stor mængde havliv, som igen ‘æder’ drivhusgassen CO2, hvilket medfører afkøling af jordens overflade. Gennem tiden har klimaet været afhængig af balancen mellem CO2 og ilt i atmosfæren. Jo mere CO2 og andre drivhusgasser, jo varmere har klimaet været. Men vi ved fortsat ikke meget om den proces, der fører fra varmere klima og til ‘en istid’ med koldere temperaturer – udover at iltindholdet spiller en vigtig rolle. Derfor vil det være interessant at inddrage iltindholdet i atmosfæren og havet meget mere i den samlede forskning for at forstå og gøre noget ved årsagerne til de nuværende klimaforandringer,« siger professor Robert Frei.

Frei og hans internationale forskningsteams resultater peger på, at der har været to perioder i Jordens 4,5 milliarder år lange historie, hvor der har været en væsentlig forandring af iltindholdet i luften og i havet. Den første store stigning fandt sted i perioden for mellem 2,45 milliarder og 2,2 milliarder år siden. Det andet ‘boost’ af ilt fandt sted for ‘kun’ 800 til 542 millioner år siden og førte til en oxidering af de dybe have og dermed muligheden for liv på de dybder.

Større iltindshold køler temperaturen

»For at forstå fremtiden må vi forstå fortiden. De to store stigninger i iltindholdet viser i hvert fald, at temperaturen faldt. Vi håber, at vores forskningsresultater kan bidrage til at forstå kompleksiteten i klimaændringerne. Jeg tror ikke, at vi mennesker har den store indflydelse på hovedprocessen med iltens dannelse på det store plan og de uundgåelige istider eller udsving i temperaturer, som jordens historie er fyldt med gennem tiden. Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget for at dæmme op for den nuværende globale opvarmning. Fx ved at lave tiltag som øget skovbeplantning og andre initiativer, der skaber et større iltindhold i atmosfæren og i havene,« påpeger Robert Frei, som sammen med sit forskerteam har arbejdet på projektet i foreløbig tre år.

Deres forskningsresultater om iltens betydning for jordens klima offentliggøres nu i det anerkendte internationale tidsskrift Nature.

Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

For at sige det kort kan vi konkludere, at et højt iltindhold i havvand betyder stor mængde havliv, som igen ‘æder’ drivhusgassen CO2, hvilket medfører afkøling af jordens overflade.

Robert Frei