Jeg ville uden tøven anbefale, at man brugte juleferien på at læse bogen Matematiske Mysterier, redigeret af Hans Anton Salomonsen.
Uheldigvis er den blevet en smule forsinket og udkommer først i løbet af foråret fra Aarhus Universitetsforlag. Da jeg selv har bidraget til bogen, er det en lille smule trist, at forsinkelsen på den måde har berøvet mig muligheden for at forære bogen til gud og hvermand i julegave.
Når jeg nu skal anbefale noget, der allerede er udkommet, så må det blive G. H. Hardys "A Mathematicians Apology". Bogen er skrevet af matematikeren G. H. Hardy i 1940. I bogen beskriver Hardy, hvordan en matematiker virker inde i hovedet. Det handler om matematikken som kreativ kunst, snarere end som død, mekanisk regnekunst. Et ofte brugt citat fra bogen er følgende:
»A mathematician, like a painer or a poet, is a maker of patterns. The mathematician's patterns, like the painter's or the poet's must be beautiful, the ideas, like the colours or the words, must fit together in a harmonious way.« Så kan det ikke siges smukkere!
Forfatter er ked af krigen
Bogen er skrevet lige ved indgangen til 2. Verdenskrig. Hardy var stålsat pacifist, og derfor bliver bogen en anelse deprimeret her og der.
Han tordner mod matematik for anvendelsens skyld, da enhver anvendelse ser ud til at blive brugt i krigsøjemed. Det bliver på den måde både en politisk og matematik-filosofisk bog.
Jeg læste bogen første gang, mens jeg ventede på min førstefødte søns fødsel. Vi brugte omkring 24 timer på York District Hospital i den forbindelse, hvor min kæreste blev installeret i en seng og jeg på en stol ved siden af.
Min kæreste fik veer afløst af hikke med 15-20 minutters mellemrum natten igennem. I pauserne læste jeg Hardy. Jeg blev så begejstret, at jeg nu insisterer på at alle kommende ph.d.-studerende hos mig læser bogen som noget af det første.
Fødslen gik forøvrigt fint, selvom det tog lidt lang tid.
