Mange gletsjere i Alperne trækker sig stadig længere tilbage. Nu mener forskere, at den en gang så mægtige Rhône-gletsjer kan være væk allerede omkring år 2100.
Dette kan få konsekvenser for mange andre end blot alpeturisterne. Gletsjeren er hovedkilden til Genève-søen, en af Europas største indsøer, og hovedudløbet for Rhônen.
Sidste istidAt Rhône-gletsjeren trækker sig tilbage, er i og for sig en gammel nyhed. Det har den gjort lige siden slutningen af forrige istid, for omtrent 10.000 år siden. Men nu forsvinder den Schweiziske gletsjer i et alarmerende tempo.
I løbet af de sidste 120 år har gletsjerarmen trukket sig 1,3 kilometer tilbage, og efterladt sig en nøgen og glatskrubbet bjergside. Nu kan resten af isen altså forsvinde i løbet af to menneskealdre, ifølge den nye undersøgelse.
Ny computermodelGrundlaget for den undersøgelsen, som er publiceret i 'Journal of Geophysical Research', er en helt nyudviklet matematisk beregningsmodel. »Dette er den mest omfattende simulering af gletsjerudvikling nogensinde,« hævder matematiker Marco Picasso fra den Polytekniske højskole i Lausanne i Schweiz.
Først fodrede forskerne computerne med vejr- og is-observationer som strakte sig tilbage til 1800-tallet. Så indtastede de en forventet global temperaturstigning i indeværende århundrede på 3,6 grader celsius, samt et fald i nedbør på 6 procent.
»Dette er hverken en særligt pessimistisk eller optimistisk klimavurdering,« skriver forskerne i deres artikel.
På sidste versEfter at have tygget lidt på tallene, spyttede computerne så det nedslående svar ud. Meget tyder på, at gletsjeren nu virkelig synger på sidste vers.
Allerede i 2060 kan halvdelen af de nuværende ismasser være smeltet, ifølge undersøgelsen.
Kritisk ubalanceDet er forholdet mellem snefald og afsmelting som bestemmer om en gletsjer tager på eller skrumper ind. Gletsjerens øvre dele modtager mest snefald, og kaldes akkumulationszonen. Her samler gletsjeren masse.
I de nedre dele smelter sneen imidlertid, og dermed taber gletsjeren masse. Dette kaldes ablationszonen. Forholdet mellem akkumulation og ablation kaldes massebalancen. De nye beregninger viser at Rhône-gletsjeren er i en kritisk ubalance.
Genskabte gletsjerFor at kontrollere hvor godt den nye matematiske model virker, rekonstruerede forskerne også en for længst forsvundet gletsjer i det østlige Schweiz.
Computermodellen gav forskerne en beregning af udstrækningen på den gamle gletsjer. Beregningen stemte på en prik med 10.000 år gamle moræneformationer, som viser, hvor gletsjeren faktisk gik til, ifølge en presseomtale af undersøgelsen.
Den nyudviklede matematiske model kan også bruges på andre gletsjere, og til at beregne udviklingen på iskapperne i polarområderne, skriver forskerne.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
