Manden der brugte gift som våben

Militærpsykiateren og kemikeren Sidney Gottlieb er ofte blevet kaldt 'virkelighedens Q'.

Men sammenligningen er ikke helt retfærdig over for James Bond-universets fiktive chef for MI6's tekniske afdeling. Q kunne næppe finde på at forvandle intetanende medarbejdere til psykotiske vrag ved at spæde deres drinks op med hallucinogene stoffer.

Man forventer heller ikke at finde Q på mission i det dybeste Afrika med en dødbringende gave til en ugleset statsleder. Eller stå i spidsen for en kæde af lyssky bordeller, der serverer psykofarmaka for deres kunder.

Mere korrekt ville det være at kalde Q for en børnevenlig udgave af Sidney Gottlieb.

'Den sorte troldmand' og 'Den beskidte svindler'

Sidney Gottlieb blev født med klumpfod i 1918 og uddannet i kemi på Caltech i Californien.

Handicappet spændte dog ikke ben for hans livslange passion for folkedans, ligesom en voldsom stammen ikke hindrede ham i senere i livet at tage en uddannelse som talepædagog.

Sidney Gottlieb var en mand, der fulgte sine drømme i tykt og tyndt. Hans interesse for kemikalier trak hurtigt i retningen af de giftige typer, og i 1951 blev han ansat i CIA's tekniske sektion (TSS), der forskede i forklædninger, usynligt blæk og andre nyttige gadgets til den hemmelige agent i marken.

Med Sidney Gottlieb i spidsen for TSS' kemiske afdeling fik giftstoffer en helt ny og fremtrædende rolle i CIA's arsenal af virkemidler. Blandt kollegaer blev han kendt som 'Den sorte troldmand' og 'Den beskidte svindler' - ikke udpræget kærlige, men ganske passende øgenavne til en haltende, stammende videnskabsmand med en forkærlighed for lydløse, kemiske snigmord.

I 1960'erne udtænkte Sidney Gottlieb en række farverige attentatplaner mod den cubanske revolutionsleder Fidel Castro. En af hans idéer var at smøre indersiden af Fidel Castros sko med thallium.

Hvis det giftige grundstof ikke slog den upopulære kommunist ihjel, ville det forårsage omfattende hårtab, mente Gottlieb, og således føre til en offentlig ydmygelse af diktatoren med det karakteristiske fuldskæg.

Castro slap fra 638 attentatplaner (cirka)

Andre af Sidney Gottliebs fantasifulde anslag mod Fidel Castro inkluderede en æske cigarer forgiftet med en substans, der ville gøre rygeren desorienteret og momentant sindssyg; en våddragt inficeret med svampe, der forårsagede invaliderende hud- og luftvejssygdomme; en forgiftet fyldepen; en eksplosiv konkylie samt en luftig plan om at overstænke Fidel Castros TV-studie med så store mængder bevidsthedsudvidende stoffer, at diktatoren ville vrøvle og sludre sig direkte ind i en kontrarevolution.

Ifølge Church-komiteens undersøgelse i 1970'erne af CIA's lemfældige omgang med amerikansk og international lovgivning stod efterretningstjenesten bag mindst otte attentatplaner mod Fidel Castro - det er dog uvist, hvor tæt planerne var på at blive ført ud i livet.

Fabián Escalante, tidligere chef for den cubanske efterretningstjeneste, har sat tallet langt højere. Han mener, at Fidel Castro er sluppet uskadt fra hele 638 mere eller mindre bizarre mordforsøg.

Det korrekte antal ligger formentlig et sted derimellem, men sikkert og vist er det, at Sidney Gottlieb var hjernen bag de mest giftige af dem.

Gift er en strålende løsning

Ved en anden lejlighed udtænkte Sidney Gottlieb en plan om at aflive den irakiske general Abdul Karim Qassims med et lommetørklæde inficeret med det dødelige botulinumtoksin. Blandt CIA's lokale medsammensvorne var en ung Saddam Hussein, men attentatet mislykkedes, og generalen forblev ved magten, indtil han blev væltet og henrettet i 1963.

Også Congos første demokratisk valgte præsident, Patrice Lumumba, var tæt på at blive offer for Sidney Gottliebs store kærlighed til gift. I 1960 transporterede han egenhændigt en diplomattaske med dødsensfarligt biologisk materiale til et CIA-hovedkvarter i Congos hovedstad Kinshasa, hvor det ifølge planen skulle påsmøres den præsidentielle tandbørste.

Også dette kemiske mordforsøg blev dog ved hensigten, da Patrice Lumumba kort tid senere blev væltet i et statskup.

Man aner et tvivlsomt mønster i chefkemikerens tankegang: Gift er et glimrende husråd imod talrige udenrigspolitiske problemer.

Men for Sidney Gottlieb var de kemiske løsninger ikke kun til udvortes brug - han forgiftede også amerikanske statsborgere i stor stil.

Gottlien stod i spidsen for kynisk menneskeforsøg

Under Koreakrigen svirrede rygter om sovjetisk og kinesisk ledede eksperimenter med tankekontrol på amerikanske krigsfanger.

Frygten for at en befriet soldat kunne være blevet hjernevasket til at åbne ild mod sine kollegaer eller sågar begå mord på hjemlige statsledere var åbenbar, og daværende CIA-direktør, Allen Dulles, så sig nødsaget til at iværksætte et amerikansk forskningsprojekt i samme boldgade. Med sin flair for giftstoffer var Sidney Gottlieb en oplagt mand at sætte i spidsen for den tophemmelige operation.

Kombinationen af skæg, blå briller og medicinsk grundforskning fik kodenavnet MKULTRA og er formentlig efterkrigstidens mest kyniske eksperiment på mennesker vest for jerntæppet. Spørg blot den unge amerikanske kunstmaler Stanley Glickman, som en aften i slutningen af oktober 1952 får sig en forfriskning på en café i Paris.

Her falder han i snak med et par landsmænd, som er så venlige at tilbyde ham et glas Chartreuse. Halvvejs igennem drinken begynder Stanley Glickman at føle sig utilpas. Caféens vægge flytter sig, og inden han forlader beværtningen, er han tilsyneladende blevet i stand til at få flasker og glas til at svæve rundt i lokalet alene ved tankens kraft.

En god nats søvn hjælper ikke det mindste. Heller ikke et længere hospitalsophold, og de følgende 10 måneder isolerer Stanley Glickman sig i sit atelier, hvor han gennemlever et psykedelisk mareridt af angst og hallucinationer.

Han kommer aldrig til at male igen.

Under sit famøse cafébesøg bemærkede Stanley Glickman, at den mand, der hentede hans drink, havde klumpfod, men først 25 år senere forstod han sagens rette sammenhæng.

Dr. Olsons død var Gottliebs skyld

Officielt har Sidney Gottlieb aldrig indrømmet, at det var ham, der lagde den unge kunstmalers liv i ruiner ved at spæde hans drink op med LSD, men for Stanley Glickman, som døde i 1992, og talrige andre ufrivillige forsøgspersoner, var der ingen tvivl om, at Sidney Gottlieb havde trukket statsfinansieret medicinsk forskning ned på et hidtil uset niveau af nedrighed.

Mindst ét dødsfald kan med sikkerhed tilskrives Sidney Gottliebs hang til at udføre vilkårlige eksperimenter med hallucinogene stoffer.

Under en sammenkomst med forskningskollegaer fra militæret blandede Sidney Gottlieb den 19. november 1953 en flaske likør godt op med LSD og serverede den for selskabet. En 43-årig specialist i biologisk krigsførelse ved navn Frank Olson kom sig aldrig over det uventede syretrip. Ni dage senere kastede han sig ud fra et hotelværelse på 10. etage.

Sidney Gottlieb har erkendt, at han syslede med LSD den pågældende aften, men indvendte, at »det var en meget lille dosis«. Ikke desto mindre blev Dr. Olsons enke i 1975 tilkendt en erstatning på 750.000 dollars af den amerikanske kongres.

Operation Midnatsklimaks

Det fulde omfang af MKULTRA-projektet bliver formentlig aldrig kendt.

I 1973 gav CIA's chef Richard Helms ordre til at destruere samtlige dokumenter om kemiske eksperimenter. Uden konkrete beviser kunne regeringens kontrolorganer ikke stille meget op, men i 1977 dukkede pludselig 20.000 forkert arkiverede sider op, som kastede et strejf af lys over projektet og foranledigede en offentlig høring med daværende senator Edward Kennedy i spidsen.

En stor del af de nyopdagede dokumenter bar Sidney Gottliebs signatur. Tilsammen gav de et ganske afslørende billede af den kynisme, der prægede CIA's forskning i tankekontrol.

Et af projektets slagnumre havde kodenavnet Operation Midnight Climax og bestod af en række bordeller i New York og San Francisco, hvor prostituerede på CIA's lønningsliste ubemærket dopede deres kunder med LSD.

I skjul bag envejsspejle gjorde Sidney Gottlieb og hans medarbejdere notater om varierende dosers effekt på de ufrivillige forsøgskaniner. Mænd, der opsøgte den slags etablissementer, var oplagte kandidater, mente Sidney Gottlieb, eftersom de formentlig ville være for flove til at klage over uønskede bivirkninger.

Sidney Gottliebs ønskeliste

Sidney Gottlieb og andre implicerede var ikke videre meddelsomme under de høringer og retssager, der fandt sted i 1970'erne, og det er stadig uklart, hvad der var det eksakte formål med MKULTRA.

Et af de dokumenter, der undslap CIA's hovedrengøring, opremser 17 af projektets delmål. Foruden viden om tankekontrol og hjernevask var det blandt andet Sidney Gottliebs ambition at finde:

Substanser, der fremmer impulsivitet og ulogisk tankegang til et punkt, hvor modtageren kan bringes i offentlig miskredit. Materialer, der modvirker den berusende effekt af alkohol. Materialer, der fremmer den berusende effekt af alkohol. Stoffer, der øger modtagerens evne til at modstå afsavn, tortur og tvang under afhøringer. Stoffer, der medfører fysiske handicaps, såsom lammelse i benene, akut anæmi, osv. Stoffer, der sænker modtagerens ambitionsniveau og effektivitet, når det gives i små doser, der ikke kan spores. LSD var Sidney Gottliebs favoritkandidat, men hans jagt på kemikalier og metoder, der kunne sætte flueben på ønskelisten, inkluderede også forsøg med heroin, morfin, meskalin, cannabis, alkohol, psilocybin-svampe, barbiturater og hypnose.

I 1972 kom Sidney Gottlieb lagt om længe til den erkendelse, at psykedeliske stoffer var »alt for uforudsigelige i deres effekt på mennesker (...) til at være operationelt anvendelige«.

Kort tid efter tog han sin afsked fra efterretningsvæsnet.

CIA holdt hånden over deres chefkemiker hele vejen igennem 1970'ernes juridiske og politiske stormvejr. I 1974 flyttede han med sin familie til staten Virginia, hvor han indtil sin død i 1999 opdrættede geder, plantede juletræer og dyrkede den anden af sit livs to store passioner: folkedans.