Hvert tiende år ankommer horder af ædere, som gnasker sig vej gennem løvet. Men de jævnlige invasioner af møllarver er ikke begrænset til Skandinavien – de er en del af en kæmpe bølge, som fejer ind over det europæiske kontinent.
Efter en færd på over 3.000 kilometer fra sydøst til nordvest ender larvebølgen ved atlanterhavskysten.
Larveangreb over flere år
Selvom der går 10 år mellem hvert larveangreb, rammer det desto hårdere, når det først sker. Invasionen i de nordligste lande varer ofte i flere år og går ud over en række træarter, og vegetationen slipper heller ikke billigt.
Læs også: Hvilke larver spinder træerne ind?
Ældre fjeldbirk dør ud, og nogle gange forsvinder hele birkeskoven i området. Længere mod syd og øst rammer eg og frugttræer af dårlig tilvækst. Og frugtudbyttet er småt.
Forskerne har længe vidst, at udbruddene af møllarver sker omtrent samtidigt i Skandinavien. Men nye fund viser, at invasionen foregår i meget større skala, end de tidligere var klar over.
Forskere vil forudsige larve-invasioner
En gruppe af 22 forskere fra 17 europæiske lande, ledet af Sveriges landbrugsuniversitet, Uppsala universitet og Universitetet i Tromsø, har undersøgt spredningen af den lille frostmålerlarve (Operophtera brumata).
Forskerne indsamlede information om møludbrud i perioden 1949-2009 fra hele Europa.
»Denne indsigt i bølgerne af udbrud kan give os bedre prognoser om, hvor og hvornår en invasion kan forventes. Sådan information vil være gunstig for skovproduktion og frugtdyrkning,« siger leder af undersøgelsen, professor Olle Tenow ved Sveriges landbrugsuniversitet.
Mystisk ophav og fart
Generelt bevægede larvebølgen sig over kontinentet i samme retning – øst-sydøst mod vest-nordvest – over en afstand på 3.135 kilometer. Samtidig som en bølge nåede frem til Atlanterhavet efter 9-10 år, startede den næste op i Sydøsteuropa.
Men hvorfor møllarverne starter på denne Europa-tur i første omgang, ved vi stadig kun lidt om.
Endnu mere mystisk er farten, som de holder undervejs. Til trods for, at de fleste møllarver ikke er gode til en længere flytning, er bølgens gennemsnitlige hastighed på 330 kilometer per år.
Så selvom vi nu ved, hvor de begynder og hvor de ender op, er vi fortsat lige lidt kloge, når det handler om hvorfor og hvordan.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
