Læserne har talt: Her er den bedste forskningsformidling fra 2018

Vi er trådt ind i et nyt år på Forskerzonen, og op til årsskiftet spurgte vi derfor jer læsere om, hvad den bedste forskningsformidling i 2018 har været.

Nu kan vi løfte sløret for vinderen: Astrofysiker Peter Laursen med sin artikel ’Big Bang: En øjenvidneberetning’.

»Woohooo, ej hvor fedt!,« udbryder Peter Laursen, da vi fanger ham over telefonen og fortæller ham nyheden.

»Jamen, jeg vil også sige mange tak for muligheden og den gode feedback undervejs. Det er dødvigtigt for os forskere – ikke mindst os fra naturvidenskaben – at have et sted som Forskerzonen, hvor læsere, seere og lyttere kan komme tættere på, hvad det egentlig er, vi går og laver.«

Peter Laursen er postdoc ved Institut for teoretisk astrofysik ved Universitetet i Oslo og er også affilieret med Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet.

Hans artikel, hvor læseren tages med på en forunderlig rejse knap 14 milliarder år tilbage i tiden til de allerførste 15 minutter efter Big Bang, vandt med 236 stemmer foran ph.d.-studerende Niels Jakob Søe Lofts ’Tyngdekraften findes kun i dit hoved’ (207 stemmer) og lektor Thomas Bolanders ’Her er robotten, der skal lære at forstå dig’ (178 stemmer).

I alt blev der afgivet 1.314 stemmer fra 1.159 brugere af Forskerzonen (det var tilladt at stemme på mere end ét formidlingsprodukt).

\ Læs mere

Forskningsformidling er kærlighed til faget

Forskere skal formidle for menneskeheden

Teoretisk astrofysik virker umiddelbart som noget fjernt og abstrakt for de fleste mennesker.

Netop derfor mener Peter Laursen, at han har en særlig forpligtelse til at formidle sin forskning til et bredt publikum:

»Indenfor mit fag opfinder vi ikke en ny, smart mobiltelefon eller en kur mod cancer. Men til gengæld kan vi udvide vores fælles horisont. Vi arbejder for menneskeheden, og det er – til dels – borgerne, der betaler vores løn. Derfor har vi en forpligtelse til at lade borgerne vide, hvad det er, vi sidder og laver, og hvordan det hjælper os med at forstå den verden, vi lever i.«

Derfor mener Peter Laursen også, at formidling er noget, som alle forskere burde beskæftige sig med. Også selvom det ikke altid er dét, der står øverst på to-do-listen, hverken hos forskerne selv eller hos universiteternes ledelser:

»Alle burde gøre det, for det giver et indblik i det, vi laver. Man kan hurtigt glemme det, men man skal huske på, at vi i bund og grund forsøger at finde ud af noget, som, vi mener, at alle burde vide.«

\ Læs mere

God formidling er at forenkle uden at forsimple

En astrofysiker på fængselsbesøg

Peter Laursen har efterhånden en del erfaring med at formidle sin forskning. Han svarer på spørgsmål om fysik og astronomi på internetforummet Stack Exchange, holder foredrag på skoler og gymnasier, stiller op til interviews i medierne, har en brevkasse på sin hjemmeside og er lige kommet i gang med at bruge Twitter.

Han har sågar diskuteret med en fladjords-teoretiker i radioen.

For Peter Laursen er forskningsformidling både sjovt, lærerigt og givende. Forskeren lærer at forklare sin forskning bedre, og man får mange glade ansigter og opadvendte tommelfingre fra interesserede læsere og lyttere.

En af de bedste oplevelser havde han med et foredrag for de indsatte i Herstedvester Fængsel:

»Jeg var ude for at holde et foredrag om galakser – men jeg nåede ikke halvvejs igennem, for de havde så mange spørgsmål. De var utroligt interesserede i astronomien, så det var en virkelig fed oplevelse.«

Grib chancen for at formidle – så ruller lavinen

Det er altså både lysten og en følelse af at være forpligtet overfor samfundet, som driver Peter Laursen til at formidle. Og han har ét overordnet råd til andre forskere:

»Grib muligheden for at formidle, når du får den! Det tager noget tid at gøre det, men til gengæld får man noget ud af det personligt, og folk begynder at kontakte en, fordi de har fundet din artikel eller set dit foredrag et sted. Derefter kan det ske, at du bliver kontaktet mere og mere, for eksempel i forbindelse med interviews om det område, som du er ekspert på.«

Og når du som forsker beslutter dig for at sætte dig til tasterne, handler det om at finde den rette balance i teksten:

»Mange formidlingsartikler bliver lidt tørre, hvis læseren ikke interesserer sig for emnet i forvejen. Derfor er det en god idé at gøre det lidt underholdende. Så man må forsøge at finde en god balance mellem det underholdende og det faglige.«

\ Læs mere

Professor Brian Cox giver tips til forskningsformidling