Historisk set er den moderne kreationistiske bevægelse af nyere dato end den moderne evolutionsteori. Den blev opfundet sammen med ordet ‘fundamentalisme’ i USA i begyndelsen af 1900-tallet.
De første fundamentalister var selverklærede: konservative kristne amerikanere, der samledes omkring dedikeret bibellæsning og forkastelse af ideen om menneskets slægtskab med aberne.
Men de var meget forskellige fra de kreationister, vi kender i dag. For hundrede år siden havde man intet problem med jordens høje geologiske alder.
Det ændrede sig i anden halvdel af 1900-tallet med den såkaldte ‘videnskabelige kreationisme’ eller ‘syndflodsgeologien’, der erklærede videnskaben krig på egen bane.
Videnskabeligt set gik det ikke så godt. Folkeligt har det været en næsten uhyggelig succes.
Fra klassisk til videnskabelig kreationisme
Den ‘videnskabelige kreationisme’ er ikke engang 50 år gammel og således yngre end den moderne syntese, der i 1930’erne forenede genetik og evolutionsteori.
Det er her den indædte bogstavelige bibellæsning begynder som en samlet bevægelse, der forkastede al videnskabelig viden og insisterede på en verden, der ikke er mere end højst 10.000 år gammel.
Intet liv før paradis, ingen død før syndefaldet og en syndflod for ca. 5.000 år siden, der udryddede alt liv på nær hvad Noah har fået med i arken og i processen skabte alt det fossile materiale, vi kender.
Syndflodsgeologien
Indtil da var der mange forskellige forsøg på at få den kreationistiske læsning af Bibelen til at passe med videnskabelige data. For eksempel accepterede langt den overvejende del af selv stærkt fundamentalistiske kreationister jordens høje geologiske alder.
Nogle fortolkede skabelsens syv dage som meget lange dage, der strakte sig over millioner af år. Andre forklarede jordens alder og fossilfund gennem en skabelsesproces med adskille skabelser og sammenbrud før Edens Have blev skabt 4004 år fvt., og mange betragtede syndfloden som et lokalt fænomen.
Man accepterede altså i stor udstrækning geologiske og biologiske vidnesbyrd i forsøget på at få den bibelske skabelsesberetning til at give mening. Men man forkastede evolutionsteorien, hovedsageligt fordi den reducerede mennesket til et dyr blandt andre.
Syndflodsgeologien blev introduceret allerede i 1920erne, men var fuldstændig marginaliseret i kreationistiske kredse indtil begyndelsen af 1960erne. Her fik den endelig fat i en større kreds af kreationister med blandt andet dannelse af ‘Kreationistisk Forskningsselskab’.
Hermed begyndte den direkte krig mod den etablerede videnskab i forsøget på at tilkæmpe sig en platform i det amerikanske offentlige rum, og særligt i skolesystemet som en teori på linje med evolutionsteorien-og naturligvis helst over. Det krævede en lang række krumspring for at det kunne lykkes.
Fodspor og eksamensbeviser
Historien om den videnskabelige kreationisme er fuld af påståede afsløringer, særlig af geologisk karakter, der skulle få evolutionsteorien til at falde sammen som et korthus.
Her er nogle af standardelementerne ‘fund’ af fodspor fra dinosaurer og mennesker, der vandrer sammen, falske ph.d.-grader og ‘videnskabelige’ publikationer i egne tidsskrifter.
Videnskabeligheden af de kreationistiske påstande er i nyere tid gang på gang er blevet skudt i sænk i forbindelse med de mange retssager. Der har ikke været et eneste ‘fund’, der har kunnet holde til en nærmere undersøgelse.
Interne stridigheder
De stærkeste kritikere af syndflodsgeologiske resultater finder man imidlertid ikke blandt etablerede videnskabsfolk, men i kreationistiske kredse.
Grunden til det er, at offentligt kendskab til ethvert fabrikeret resultat og manipuleret eksamensbevis naturligt vil virke negativt på bevægelsens forsøg på at fremstå som en hæderlig, videnskabelig sammenslutning. Det image har da også været helt umuligt at opretholde.
De kreationistiske bevægelser har været fulde af interne kampe, diskussioner og åbenlyse stridigheder.
Dertil har de været under konstant kritik fra religiøse kredse, der har holdt sig til traditionen og læst Bibelen allegorisk, samtidig med at den videnskabelige viden om livets udvikling er blevet integreret helt uproblematisk.
Til trods for de videnskabelige og teologiske besværligheder, har den videnskabelige kreationisme imidlertid været en helt utrolig folkelig succes. Og det er fordi, man har fundet andre veje.
Der har nemlig vist sig at være mere effektive måder at få sit budskab igennem på, til et publikum, der er langt mindre kritisk end det man fandt i den etablerede videnskabelige verden og i bredere religiøse kredse.
Det er gået ud over flere generationer af amerikanske børn og unge – og det er der mange eksempler på.
Lim og lærebøger
I Kentucky har man systematisk limet sider i lærebøger sammen, der har handlet om evolution.
I Alabama har man indsat en advarsel i alle biologibøger brugt i undervisningen, hvor evolution bliver fremstillet som ‘en kontroversiel teori, som nogle videnskabsfolk præsenterer som en videnskabelig forklaring på livets oprindelse’.
I Atlanta har man sat klistermærker formet som gule advarselstrekanter på biologibøgerne med ordene ‘Evolution er kun en teori, ikke en kendsgerning’.
Gigant laver særudgave
Men endnu mere alvorligt, så gik det ansete forlag Macmillan / McGraw Hill, der er en gigant på det amerikanske lærebogsmarked, med til helt at fjerne 17 sider fra en biologibog, der takket være moderne elektronisk trykketeknologi kunne laves som særudgave til Cobb County i Atlanta.
Lokalt set i de amerikanske delstater har det myldret med lovgiveres forsøg på at snige kreationismen ind og bremse undervisningen i evolution.
I Tennessee fik man for eksempel kun lige stoppet et forslag, der skulle gøre det muligt at fyre lærere, der fremstillede evolution som en kendsgerning og ikke kun en teori.
Over alt har disse forsøg været fuldt af mottoet: ‘keep an open mind’, hav et åbent sind.
Stabil tilslutning
Det er sigende, at den kreationistiske gruppe, der opfandt ordet fundamentalisme og brugte det som en positiv betegnelse for sig selv, i langt højere grad faktisk havde et åbent sind, end repræsentanter for den senere ‘videnskabelige kreationisme’, der erklærede den etablerede videnskab åben krig.
Retssagerne er hver eneste gang tabt og kreationismens krav om videnskabelighed blankt afvist. Men kampen om skolerne, undervisningsmaterialet og de amerikanske børns fremtid føres hele tiden og med stor succes på lokalt og græsrodsplan.
Her er det langt lettere at føre folk bag lyset. Og der er et stort publikum, der lytter og bakker op. Gennem de sidste 15 år har andelen af den amerikanske befolkning der mener, at Gud skabte mennesket i dets nuværende form for mindre end 10.000 år siden, ligget stabilt på godt 45 %.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
