Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kløgtige ravne kan spotte snydere

Annonce:
Du kan kun snyde ravne i en handel én gang, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Ingen kan lide at blive taget ved næsen. Heller ikke ravne.

Et nyt studie viser, at ravne, der er kendt for at være ekstremt intelligente fugle, har evnen til at opfatte og huske, hvis nogen har snydt dem i en handel, skriver sciencemag.org.

Bag det forholdsvis enkle eksperiment står en række forskere i kognitiv biologi fra Universitetet i Wien.

  • Først trænede forskerne en gruppe ravne til at indgå i en handel, hvor de byttede et stykke brød for et stykke ost med et menneske.
  • Herefter blev der foretaget nogle handler, hvor mennesket, som forventet, gav ravnene et stykke ost i bytte for brød.
  • Samt en række handler, hvor mennesket i eksperimentet tog imod et stykke brød, men ikke gav osten i bytte og dermed snød ravnene.

Det viste sig, at ravnene efterfølgende kunne kende forskel på de mennesker, der snød dem og ikke snød dem. Siden da reagerede de ved at nægte at handle med de mennesker, der havde taget dem ved næbbet, i op til en måned.

Evnen til at genkende og straffe uærlige individer efter bare ét enkelt møde kan yderligere forklare, hvordan ravne og andre fugle formår at interagere og samarbejde i grupper.

Studiet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Animal Behaviour.

fghs

Annonce: