For mange, især indbyggerne i USA's sydøstlige stater, er den kuldebølge, der for nylig ramte den amerikanske sydstat Texas, en 100-årshændelse.
Utallige kulderekorder er blevet sat, og vejrforholdene slog fuldstændig benene væk under elnettet i Texas. Millioner af amerikanere stod uden strøm og vand som følge af sprængte vandrør, hvilket skabte en humanitær krise.
Men med klimaforandringerne, der ellers er skyld i varmere vintre og dobbelt så mange globale varmerekorder som kulderekorder i løbet af det seneste årti, kan den historiske kuldebølge virke kontraintuitiv.
Det er den dog ikke.
Faktisk kan et varmere klima paradoksalt nok have bidraget til den ekstreme kulde.
Forudså det vilde vintervejr
Meteorologien er kommet langt i løbet af de seneste par årtier, så meget endda at meteorologerne kunne se, at det ekstreme vintervejr var undervejs mange uger i forvejen.
Det skyldes, at det ekstreme vejrmønster blev sat i gang af et stort fænomen, der udfoldede sig i Arktis i begyndelsen af året kaldet Sudden Stratospheric Warming (SSW eller på dansk 'pludselig stratosfærisk opvarmning').
CBS News forudså det vilde vintervejr 7. januar i denne artikel.
Artiklen forklarer, hvordan temperaturen i slutningen af december og begyndelsen af januar i løbet af få dage pludselig steg hele 50 grader – fra minus 79 grader celcius til minus 23 grader celcius i stratosfæren højt over Nordpolen (Videnskab.dk beskrev også fænomenet i artiklen Voldsomt vejrfænomen øger sandsynligheden for iskoldt vejr de kommende uger, red.).
Ekstrem, men naturlig vejrhændelse
Sudden Stratospheric Warming er en naturlig vejrhændelse, der finder sted med et par års mellemrum med ekstreme vejrforhold som følge i de efterfølgende uger.
Vejrfænomenet skyldes, at en hurtig opvarmning over jordoverfladen i Arktis forstyrrer en roterende masse af kold luft – den såkaldte polarhvirvel – et semi-permanent vejrsystem, der er til stede hver vinter.
Almindeligvis snor en hvirvelstrøm af kold luft sig som en slags lasso om polarhvirvlen og holder på den kolde luft. Men den pludselige opvarmning over Arktis betyder, at hvirvelstrømmen bliver brudt op, og at vindene i stratosfæren bliver svagere, så den kolde luft styrter sydpå.
Det skaber et bredt bælte af varm luft over Arktis, der midlertidigt fortrænger den kolde hvirvelstrøm, og som fungerer som en atmosfærisk stopklods, der omdirigerer jetstrømmen og den iskolde luft mod syd.
Meteorologists saw the extreme pattern coming weeks ahead. How? A Sudden Stratospheric Warming miles above the North Pole (a natural event) with a warmed Arctic due to climate change piggy backing on that pattern = unstable PV & wavy extreme jet stream, with extreme cold & warm. pic.twitter.com/yRmapIFi2c
Selvom den bidende kolde luftmasse også satte sine spor i USA's nordlige Midtvesten, var det ikke en usædvanlig hændelse for indbyggerne her. Her blev en kulderekord sat tilbage i 1899, der var langt mere udbredt og alvorlig.
So which cold wave was more extreme? February 1899 or February 2021. The answer is ...... not even close. February 1899 was much colder nearly everywhere. pic.twitter.com/QM01c1Y1cH
Det, der gjorde denne særlige situation historisk, var, at kernen i den kolde luft – et stykke af polarhvirvlen – styrtede meget længere sydpå end den almindeligvis gør: Hele 6.400 kilometer fra sit sædvanlige hjem nær Nordpolen.
Resultatet var hundredevis af nye kulderekorder i løbet af den forløbne uge med fokus på Great Plains-staterne (et stort område med prærie og steppe som ligger øst for Rocky Mountains i USA og Canada, red.).
Adskillige nye rekorder blev også sat, i takt med at det hidtil usete vejrforhold strammede sit jerngreb om byerne, der hverken var forberedte eller vant til den bitre kulde.
As the influence of the Vortex weakens, a loop of the week's records. 100s of daily, dozens of monthly & all-time records. The most impressive records are south, because this historic event was less about the extremity of the airmass, and more about how far south the core was. pic.twitter.com/iTllZ9Mf6w
Vejrforholdene trodser en langsigtet tendens med stadig varmere vintre og mindre kulde på tværs af USA. I eksempelvis Minneapolis-St. er årets koldeste temperatur fra 1970 til 2020 steget med lidt over 6,7 grader.
Det sneede også i Jerusalem samt dele af Jordan og Syrien, mens rekordvarme temperaturer havde konsekvenser for andre dele af Mellemøsten som Irak, hvor temperaturen steg til 34 grader om vinteren.
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev for alle, som er vilde med det vilde.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
PhD., Adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet samt Research fellow ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford Universitet.
