På et eller andet tidpunkt i den ikke så fjerne fremtid vil klimaforandringer sende store del e af København under vand.
Grønland smelter, havet udvider sig, og København ligger bogstavligt talt med røven lige i vandskorpen. Det er en dårlig kombination – hvis man er københavner.
Nu vil danske forskere med støtte fra Det Frie Forskningsråd finde ud af, hvor slemt det kommer til at blive for København og andre af verdens lavtliggende byer og lande, når vandstandene stiger.
Indlandsisen på Grønland er en af de største bidragydere til stigninger i havniveauet, og det går ifølge forskerne ikke længere, at vi ikke har styr på, hvor meget vand den store isblok smider af sig.
»Vores estimater for Indlandsisens og havniveauets fremtid er baseret på satellitmålinger fra de seneste 15 til 20 år. Men klimaet kan svinge meget over tid, og vi har ingen idé om, hvorvidt vi i øjeblikket er i en periode, der er repræsentativ for Indlandsisens fortid eller fremtid. Derfor skal vi have modeller, der er baseret på data længere tilbage i tiden,« forklarer lektor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.
1930’erne var også varme
Nuværende beregninger for Indlandsisens fremtid er baseret på en meget smal årrække – navnlig den, hvor satellitter har fotograferet Grønland, hvilket har stået på i omegnen af 20 år.
\ Fakta
I dag stammer cirka 10 procent af vandstandsstigningen i verdenshavene fra afsmeltningen af Indlandsisen. I fremtiden kommer det tal op på 30-40 procent, i takt med at isen smelter hurtigere og hurtigere. Det resterende bidrag til vandstandsstigninger kommer dels fra afsmeltningen af Antarktis og fra opvarmningen af verdenshavene, der får dem til at udvide sig.
Men afsmeltningen af Indlandsisen oplever store udsving over tid, og derfor er det ifølge Shfaqat Abbas Khan vigtigt, at modeller, som skal beregne ismassetabet, er baseret på repræsentative data for længere perioder.
Eksempelvis oplevede klodens nordlige halvkugle en lille varmeperiode i 1930’erne. Det betød en markant større afsmeltning af Indlandsisen end i årtiet før.
I 1950’erne var varmeperioden væk, og den hastige afsmeltning stoppede igen.
I 1990’erne og i 2000’erne har afsmeltningen været stor, mens 2013, 2014 og 2015 har været relativ kolde år med langt mindre afsmeltning end i de foregående år.
»Det er ikke til at sige, om de data, som vi har baseret nuværende modeller på, repræsenterer en ekstrem varmeperiode. Det vil i så fald give et meget mere dystert syn på fremtiden, end hvad der reelt kommer til at ske. Det her skal vi have styr på,« siger Shfaqat Abbas Khan.
Kigger 150 år tilbage i tiden
I det nye forskningsprojekt vil Shfaqat Abbas Khan med kollegaer udvikle en matematisk model til beregning af Indlandsisens massetab. Den matematiske model inddrager data, der går meget længere tilbage i tiden end de nuværende modeller.
\ Fakta
Bevillingen fra Det Frie Forskningsråd er på 2,3 millioner kroner, som skal bruges til et treårigt forskningsprojekt. Shfaqat Abbas Khan kommer til at lede forskningsprojektet, der skal ansættes en postdoc på med henblik på udvikling af numerisk flydemodel for Indlandsisen. Den Frie Forskningsråd uddeler i dag 600 millioner kroner til 174 vigtige forskningsprojekter. Bevillingerne skal give forskerne mulighed for at udforske de videnskabelige spørgsmål, som de selv har udpeget som de mest afgørende inden for deres felt. Bevillingerne skal også give forskerne bedre kort på hånden i forhold til at indlede nye internationale samarbejder, hente internationale forskningsmidler og publicere i de bedste videnskabelige tidsskrifter. Se eksempler på modtagere i faktaboksen under artiklen.
Da satellitter er en relativt moderne opfindelse, vil forskerne bruge tusindevis af flyfoto, som tidligere er analyseret af Natuhistorisk Museum, til at estimere det årlige tab af is op til 150 år tilbage i tiden.
Den samlede datamængde fra de seneste 100 til 150 år vil blive brugt til at flette en meget mere præcis matematisk model sammen, som både kan passe på de historiske data og lave gode fremtidsforudsigelser.
»Jo længere tilbage i tiden vi kan indhente data fra og bruge i vores model, des længere frem i tiden kan modellen bruges til at sige noget om. Vores model vil kunne komme med nogle præcise forudsigelser for, hvordan massetabet fra Indlandsisen og vandstanden i verdenshavene kommer til at ændre sig de næste 100 til 200 år,« forklarer Shfaqat Abbas Khan.
Fremtiden ser grum ud
Selvom forskerne endnu ikke har lavet modellen, mener Shfaqat Abbas Khan dog, at vi godt kan forberede os på store ændringer i fremtiden.
Nogle områder af Indlandsisen vil kollapse og frigive store mængder vand til verdenshavene.
Andre steder vil gletsjere, som har forholdt sig forholdsvis i ro i årtusinder, pludselig få fart på og smide store isblokke i havet ved deres udmundinger.
»Der kommer til at ske store ændringer i fremtiden. Spørgsmålet er, hvor omfattende det bliver, og det skal vi med det her forskningsprojekt finde ud af,« siger Shfaqat Abbas Khan.
\ Eksempler på forskningsprojekter, som i år har fået støtte af Det Frie Forskningsråd:
- Dark Matter: From Particles to Stars, Christoforos Kouvaris, Syddansk Universitet, 2.580.480,-
- Electronics properties of two-dimentional materials, Morten Willatzen, DTU, 2.429.451,-
- Evolution and Mechanics of Genetic Recombination, Kasper Terkelsen, Aarhus Universitet, 2.401.223,-
- Molecular Pathways of cellular stress responses and their alteration in aging, Jiri Bartek, Kræftens Bekæmpelse, 1.800.000,-
- Disappearance of the N=8 magic number, Karsten Vestbo Riisager, Aarhus Universitet, 4.330.257,-
- Development of emotion regulation during life transitions, Mimi Yung Mehlsen, Aarhus Universitet, 5.793.408,-
- Rome in the World History of Universal Empire, Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet, 6.407.886,-
- Living Machines? Prospects and Limitations of the Engineering Approach to the Organism, Sune Hannebal Holm, Københavns Universitet, 5.547.315,-
- Buddhism, Business and Believers, Trine Brox, Københavns Universitet, 6.477.837,-
- Novel Biometerials for Brachytherapy, Jonas Rosager Henriksen, DTU, 2.589.674,-